"Det skal være sejt at være en dysleksi-venlig skole", siger Line Leth Jørgensen.

Ordblindelærer: Skoler bør kunne blive certificerede som dysleksi-venlige

Skoler i Norge og England har i mange år kunnet få certifikat på, at de er dysleksi-venlige. Ordblindelærer Line Leth Jørgensen foreslår, at man indfører et tilsvarende kvalitetsstempel i Danmark. Det vil sikre, at alle på skolen arbejder i samme retning.

Publiceret

Norske krav til dysleksi-venligeskoler

For at præcisere hvad det vil sige at være en dysleksi-venligskole, beskriver Line Leth Jørgensen de krav en norsk skole skalopfylde:

  • Skoleledelsen og lærerne har drøftet, hvad skolen kan gøre forelever med læse- og skrivevanskeligheder, og de har besluttet, atskolen har som mål at blive dysleksi-venlig.
  • Skolen har planer, som sikrer en styrkelse af lærerneskompetenceniveau i forhold til læse- og skrivevanskeligheder oglæse- og staveteknologi.
  • Skolen har et bredt tilbud af læremidler, så alle elever haradgang til alt fagstof. Og skolen har rutiner i brug af foreksempel læse- og staveteknologi, hjælpemidler, lydbøger ogscanning. 
  • Skolen arbejder aktivt for at skabe et godt læringsmiljø.
  • Skolen har indført en rutine for udredning af eleverne, så denkan overvåge deres udvikling eller mangel på udvikling. Skolen harogså procedurer for, hvad der skal ske, når man opdager elever medlæse- og skrivevanskeligheder.
  • Skolen har procedurer for at sætte ind med passende tiltag forelever, som sakker bagud i læse- og skriveudviklingen.
  • Skolen har indarbejdet effektive dysleksi-venlige metoder, somsikrer forståelse, gode læse- og læringsstrategier, gode rutinerfor vurdering af læring, brug af flere sansekanaler iundervisningen, god struktur i al undervisning, gode lektieplanerog lektieaftaler med forældrene.
  • Ved prøver og eksaminer har elever med dysleksi mulighed for atvise deres evner gennem brug af hjælpemidler, forlænget tid m.v.Tilrettelæggelsen tilpasses den enkelte elevs behov.
  • Skolen og dens lærere ønsker, at alle elever skal opleve sigforstået og respekteret uafhængigt af mestringsgrad og opnåederesultatet. Skolen må dokumentere gode rutiner i forhold tilelevsamtaler, arbejde med det psykosociale miljø, mobning m.v.    
  • Forældre får god information om, hvad skolens plan er i forholdtil eleven. Og skolen har rutiner til at opfange idéer til, hvordanskolen kan forbedres.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer og læsekonsulent Line Leth Jørgensen fra Hillerød har ikke en fuldstændig færdig plan for, hvilke krav en skole skal opfylde for at kunne opnå prædikatet dysleksi-venlig. Men hun er ikke i tvivl om, at det vil hjælpe både ordblinde elever og elever uden læseproblemer, hvis danske skoler kan få certifikat på, at de yder en målrettet indsats for deres ordblinde elever.

"Det vil betyde noget med en systematisk tilgang og tydelige standarder, som omfatter alle fra forvaltning til den enkelte lærer. I England skal skolerne opfylde en masse krav for at blive dysleksi-venlige, men vi bør kunne gøre det mere overskueligt", siger Line Leth Jørgensen.

Hun har været dansklærer i 18 år og har desuden arbejdet intensivt med elever med dysleksi i de seneste seks år. Selv kalder hun sig dysleksiblæksprutte. Hun har blandt andet skabt et netværk for forældre til ordblinde elever på Hillerødholmskolen, så begge parter kan blive klogere på, hvad der skal til for at hjælpe ordblinde elever.

Et kvalitetsstempel vil højne skolernes indsats

Man regner med, at fem til syv procent af eleverne i større eller mindre grad er ordblinde. Set i det lys kan det virke voldsomt, at skoler skal sikre sig et kvalitetsstempel, erkender Line Leth Jørgensen. De fleste af tiltagene for ordblinde gavner også de andre elever.

"Det er godt for alle elever, at det er tydeligt, hvad vi gør, når vi læser. Tanken om at bygge stilladser op om læsningen er bare særlig god for de udfordrede elever. Det samme gælder tidlig identifikation, udredning og indsats".

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Et kvalitetsstempel vil være med til at øge skolernes fokus på ordblinde elever og højne niveauet i deres indsats, vurderer Line Leth Jørgensen.

"Mange skoler gør meget, men der er lang vej igen, før vi får alle med. En mulighed for at blive certificeret vil øge kendskabet til, hvad der skal til for at hjælpe ordblinde elever. Der er selvfølgelig ikke kun én vej, for der er forskel på eleverne. Men nogle veje er bedre end andre. Det handler om at skabe en indsats, som er så god, at vi har en chance for at hjælpe ordblinde elever til at læse".

Certificeringen kan også være med til at skabe positiv opmærksomhed omkring en skoles indsats for ordblinde elever.

"Det skal være sejt at være en dysleksi-venlig skole", siger Line Leth Jørgensen.

Elever lærer ikke at læse af at blive testet

I 2015 præsenterede Undervisningsministeriet den nationale ordblindetest, som kan anvendes fra slutningen af 3. klasse. I slutningen af 2016 blev den suppleret af en risikotest for ordblindhed til de yngste klassetrin, og til august får forældre krav på at få testet deres barn for ordblindhed fra slutningen af 4. klasse. Det er alt sammen fint, mener Line Leth Jørgensen. Men testene skal sættes ind i en kontekst.

"En elev lærer ikke at læse af at blive testet. Man er nødt til at sætte ind med en større udredning, og det er helt afgørende, at man følger op med en handleplan om, hvad der skal til for at hjælpe eleven. En certificering kan bane vej for, at det sker", siger hun.

Hvem der skal stå for certificeringen, er Line Leth Jørgensen ikke nået frem til endnu. Men det skal være en instans, som både er interesseret i dysleksi, og som har den fornødne pondus.

"Som udgangspunkt tænker jeg ikke, at det skal være Undervisningsministeriet, for certificeringen skal ikke være afhængig af politiske strømninger. Det bør være en instans uden for det politiske system. Men ministeriet må naturligvis gerne bakke op om certificeringen", siger hun.

Lærere skal tænke dysleksi ind i undervisningen uanset fag

Som læsekonsulent arbejder Line Leth Jørgensen i øjeblikket på en kommunal handleplan for sprog og læsning og her lader hun tankerne fra engelske Dyslexia Friendly Schools indgå. Derfor ser hun på, hvilken rolle henholdsvis forvaltning, skoleledere, læsevejledere, dansklærere, de øvrige faglærere, elever og forældre spiller.

"Det handler om at få den enkelte lærer til at tænke dysleksi ind i deres undervisning uanset fag", siger Line Leth Jørgensen.

Ved siden af sit job som lærer og læsekonsulent tilbyder hun kurser og foredrag om dysleksi. Inspireret af engelske Dyslexia Friendly Schools hjælper hun også gerne skoler med at blive mere dysleksivenlige. Men det er ikke for at kunne tjene penge, at hun gør sig til fortaler for, at Danmark bør indføre en certificeringsordning.

"Jeg er alt for idealistisk til, at det er penge, der driver mig. Jeg foretrækker, at vi får retningslinjer fra officiel side, men så længe vi ikke har det, udbreder jeg gerne kendskabet til begrebet dysleksi-venlige skoler", siger Line Leth Jørgensen.

Folkeskolen.dk har igennem snart et år sat fokus på den nationale ordblindetest og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 38. artikel i temaet:

Forældre til ordblinde børn savner et samarbejde med skolen

Skole og forældre til ordblinde børn finder sammen i et netværk

Risikotest for ordblindhed opfanger også tosprogede elever

Læsevejledere: Risikoteten for ordblindhed skal sættes i kalenderen

Læseforsker: Ny risikotest for ordblindhed må ikke blive en sovepude

Ordblindepatrulje sikrer ordblinde elever praktisk hjælp og moralsk støtte

Alle elever i Aarhus skal screenes for ordblindhed i 2. klasse

Skolerne får fra i dag adgang til den nye risikotest for ordblindhed

Tosprogede elever med dysleksi er særligt udfordret i skolen

Elev tog afsæt i sin ordblindhed til at lave kunstværk ud fra en bog

Forældre får krav på at få ordblindetestet deres barn i slutningen af 4. klasse

Nyt motionsløb samler penge ind til ordblinde børn og unge

Læsecenter for alvorligt ordblinde opnår gode resultater

Ministeriet klar til at præsentere risikotest for ordblindhed i de yngste klasser

Ordtavle giver lærere og elever overblik over hjælpemidler til ordblinde

Elever med dysleksi skal ikke kun have fonologisk hjælp

Nyt hæfte giver skoler gode råd til arbejdet med ordblinde

Det skal være lettere for skoler at gøre prøver klar til ordblinde

Ordblinde Emma: Skolen var som et fængsel for mig

Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

Ordblinde elever uden en diagnose behøver ikke have været uden faglig støtte

Nu bruger alle kommuner den nye ordblindetest

Ordblindekonference: Lærerstuderende bør lære om teknologiers didaktiske muligheder

Elever bruger it-støtte til at udvikle deres egne læse- og skrivestrategier

Læse- og skriveteknologier til ordblinde stller lærere over for nye udfordringer

Skoler får hjælp til ordblinde elever af undervisningscenter for voksne

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Nu kan du prøve at læse som en ordblind

Talegenkendelse hjælper ordblinde til at skrive gode tekster

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Læsevejleder: Skoler skal have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest