”Forældrene undrede sig, og eleverne var kede af det”.

Sådan beskriver skolebestyrelsesformand Karl Peder Olesen situationen, da Biersted Skole i Aabybro i Nordjylland forleden måtte meddele 8.-klasserne, at deres planlagte lejrskoletur var aflyst.

Den aflyste lejrskole er langt fra det eneste, skolens elever kommer til at sige farvel til næste skoleår. Skolebestyrelsen valgte derfor at skrive en besked til alle skolens forældre på Aula.

Til næste år kommer skolen til at være to lærere og halvanden pædagogstilling mindre. Antallet af to-lærer-timer bliver halveret fra i gennemsnit ti per klasse til fem, og så er den almindelige drift af skolen skåret ned til ”et minimum”, lyder det i aulabeskeden.

”Vi er ramt hårdt på økonomien i det kommende skoleår”, siger skolebestyrelsesformand Karl Peder Olesen til Folkeskolen. "Det kommer til at kunne mærkes i hverdagen, og derfor vurderede bestyrelsen, at det var bedst 'at kommunikere åbent om, hvad der foregår'”, som han siger.

”Vi skylder forældrene en forklaring”, siger bestyrelsesformanden.

En negativ spiral

Forklaringen på, at økonomien bliver dårligere fra næste år, skal primært andet findes i at andelen af elever med behov for specialtilbud stiger.

I Jammerbugt Kommune, som skolen ligger i, får skolerne et beløb tildelt til at dække udgifter til elever med særlige behov. 

Men næste år er der ikke meget tilbage, når de elever har fået de tilbud, som de med rette skal have, forklarer Karl Peder Olesen.

”Det er første gang, at vi oplever, at udgifterne til at sende elever i specialtilbud overstiger det beløb, vi får fra kommunen. Vi får cirka fire millioner, og vi har omtrent 80.000 kroner tilbage til at lave støttetimer for”, forklarer bestyrelsesformanden og fortæller, at flere skoler i kommunen står med de lignende udfordringer.

Aula-beskeden har fået opmærksomhed fra TV2 Nordjylland, og selvom det ikke var planen, så håber formanden, at det kan få politikerne i Jammerbugt til at overveje deres besparelse på skoleområdet.

Han frygter, at kommunens besparelse udløser ”en negativ spiral”, der bliver dyr i længden.

”Jeg håber, at Jammerbugt Kommune i fremtiden vil prioritere skoleområdet højere, så vi kan drive en ordentlig skole. Hvis ikke vi har midlerne til at lave fornuftige inklusionsindsatser og give eleverne den støtte, der skal til, så er der endnu flere, der ender med at skulle i specialtilbud, og så er der endnu færre midler året efter”, siger bestyrelsesformanden.

Udvalgsformand: Næste år bliver forhåbentlig bedre

Der er ganske rigtigt kommet flere elever med behov for specialtilbud i kommunen, og det skaber økonomiske udfordringer for flere skoler i kommunen end blot Biersted.

Det anerkender formanden for kommunens børne- og familieudvalg Susanne Møller Jensen (S).

Der er omtrent 3.750 elever i Jammerbugt på almen- og specialområdet fordelt på 12 skoler. Hvert år afsætter kommunen 48 millioner til specialtilbud og forebyggende specialindsatser, som bliver fordelt ud til skolerne efter en særlig fordelingsnøgle, hvor 50% af ressourcerne bliver uddelt efter elevtal og 50% efter socioøkonomi.

Hver gang skolerne sender en elev i specialtilbud, betaler de selv knap 200.000, og hvis tilbuddet er dyrere, bliver pengene taget fra en central pulje, forklarer Susanne Møller Jensen.

”Vi skal have fundet nogle flere penge til skoleområdet, men det kunne vi ikke gøre ud af det blå i april måned, da vi demografiregulerede for det kommende skoleår. Pengene vælter jo heller ikke ned i hovedet på os”, siger udvalgsformanden. 

Hun påpeger, at kommunalbestyrelsen faktisk undlod at skære 1,5 millioner i år, som ellers stod til at blive fjernet, og fortæller, at der på tværs af partierne er en forståelse af, at skolernes økonomi er presset, og at der bør findes flere penge til skoleområdet.

Susanne Møller Jensen forventer derfor, at problemet bliver mindre de kommende år.

”Jeg er temmelig sikker på, at 2026 bliver et bedre år for skolerne, men jeg ved jo godt, at det er lang tid at vente”, siger hun.

”Vi planlægger efter den virkelighed vi kender”

På Biersted Skole kalder bestyrelsesformanden det ”glædeligt”, at politikerne har fået øje på, at skolerne mangler penge.

”Vi mangler pengene nu, men det er selvfølgelig bedre at få dem næste år end slet ikke at få nogen”, siger bestyrelsesformanden.

Indtil videre vil skolen dog fortsætte med en stram budgetplanlægning.

”Vi planlægger efter den virkelighed, vi kender til, og det er, at vi ikke har så mange penge til rådighed, som vi er vant til. Det er jo valgår, og det er heller ikke første gang i verdenshistorien, at politikere kommer med løfter, så vi tør ikke satse på det”, siger Karl Peder Olesen.

Han håber ikke, at opmærksomheden omkring skolen skræmmer forældrene væk.

”Det er jo ikke fordi, at alting sejler på Biersted Skole, og vi gør, hvad vi kan for at lave god skole, med de midler vi har”, siger bestyrelsesformanden, der indtil videre kun har fået støttende reaktioner fra skolens forældre.