Mattias Tesfaye har personligt ikke hørt om skoler, der vil ”omlægge til en kondenseret skoledag", hvor der ikke er tid til leg.
Foto: Keld Navntoft og Jesper Knudsen Kollage: Villads Kirk Thomsen
Er der tid til leg, når dagene bliver helt korte? Det er Tesfaye og formand uenige om
Kortere skoledage i børnehaveklassen må ikke gå ud over børnenes mulighed for at lege som en del af deres læring, understreger undervisningsministeren.
Bliver der tid nok til at inddrage leg i undervisningen i børnehaveklassen, hvis skoledagen kun skal vare tre en halv time, som nogle skoler har varslet?
Det tvivler formanden for børnehaveklasseforeningen, Marianne Giannini, på, og det bekymrer hende.
Hun sidder også med i Børne- og Undervisningsministeriets fagudvalg, der skal udarbejde de kommende fagplaner for børnehaveklassen, og her bliver der netop talt om vigtigheden af legen i undervisningen, fortæller hun.
”Det er faktisk mystisk at sidde i udvalget og tale om tid til fordybelse, legende og alsidig tilgang til det grundfaglige, som børnene skal præsenteres for i løbet af børnehaveklasseåret og inddragelse af natur og kultur, og så vide, at der rundt om i landet skæres i skoledagens længde, som nærmest umuliggør fx at komme på tur, medmindre det er i parken eller skoven lige ved siden af skolen”, siger hun.
Ifølge en undersøgelse, som Folkeskolen har lavet, har 7 ud af 10 skoler tænkt sig at forkorte skoledagen efter sommerferien. Og det er især i de mindste klasser, at skolerne forkorter skoleugen.
Tillid til skolernes beslutninger
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) understreger, at legen stadig skal spille en væsentlig rolle i børnehaveklassen:
”Det fremgår af formålet med børnehaveklassen, at leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter, og det er der ikke ændret på. Så uanset, om der lokalt bliver truffet beslutning om at reducere undervisningstiden, skal leg stadig være en del af børnehaveklassebørnenes skoledag”, lyder det fra ministeren i et skriftligt svar til Folkeskolen.
Han henviser til, at skolerne med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram i højere grad får mulighed for selv at beslutte, hvordan de ønsker at tilrettelægge skoledagen.
Derfor forkortes skoledagen
Når skoler vælger at skære ned på antallet af undervisningstimer i børnehaveklassen, er det, fordi aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der blev indgået sidste år, giver mulighed for det.
Et af punkterne i aftalen lyder netop:
- Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
De timer, der i dag går til understøttende undervisning, kommer fremover til at indgå i den såkaldte ”timebank”, som skolelederne kan råde over, og som ifølge UVM kan bruges til at ”løfte kvaliteten – for eksempel i form af undervisning med to lærere, pædagoger i indskolingen, lejrskoler eller styrkede normeringer i SFO’en”.
”Og jeg har tillid til, at skolerne – sammen med kommunerne – kan finde gode, lokale løsninger”, skriver han.
Mattias Tesfaye påpeger samtidig, at han personligt ikke er bekendt med, at skoler vil ”omlægge til en kondenseret skoledag, hvor det faglige presses sammen, og legen udsættes til fritidstilbuddet”.
Men det er Marianne Giannini:
"Jeg hører fra kolleger, at nogle skoler har foreslået, at børnene bare kan lege på fritidshjemmet og have det faglige i den korte skoledag. Det er stik imod alle gode intentioner med de kommende fagplaner", siger hun.
Lang dag i fritidshjemmet kan blive hård
Hun har helt generelt svært ved at se, at skolerne opnår nogen gevinst ved at forkorte skoledagen i børnehaveklassen. Specielt ikke, hvis det kan betyde, at børnene skal være længere i fritidshjem eller SFO:
”Så skal timebanken betale for øget åbningstid i fritidshjemmet eller SFO’en. Det vil sige, at i stedet for at man skal betale for en børnehaveklasseleder, vil man skulle betale for flere fritidshjemspædagoger. For jeg tror ikke, at fritidshjemmet går på kompromis med normeringen”, siger hun.
Marianne Giannini er enig i, at de mindste skolebørn ikke skal have meget lange skoledage. Men hun siger:
”Når der har været snakket om at afkorte de lange skoledage, var det jo ikke meningen, at de skulle afkortes til tre en halv time om dagen. Vi skulle af med de lange skoledage og tilbage til skoledage, hvor femte lektion var den sidste, som skulle bruges til at evaluere og samle op på dagen og forberede børnene på næste dag”, siger hun og fortsætter:
”I børnehaveklasseforeningen anbefaler vi derfor fem lektioner om dagen fx fra kl. 8 til 12.45. I det tidsrum vil vi kunne nå at komme rundt om alle børn, få skabt en god og læringsparat skoleklasse og få alle til at føle, at ’det her med at gå i skole gider vi godt igen i morgen’”.
Marianne Giannini understreger samtidig, at en meget lang dag i fritidshjemmet kan blive rigtig hårdt for de små børn - særligt, hvis de i forvejen har udfordringer.
”På fritidshjemmet er der rigtig meget, man selv må bestemme, og strukturen er selvfølgelig løsere, fordi det er fritid. Vi hører fra flere forældre til børn, som er særligt udfordrede, at det kan være svært. Og det kan blive endnu sværere, hvis eftermiddagen bliver endnu længere. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på, og vi vil i så fald samarbejde med vores kolleger på fritidshjemmet og tilrettelægge de længere dage der så godt som muligt. Men mon det bliver en billigere eller bedre løsning?", spørger hun.
