Fakta

Grundbog i specialpædagogik - Alle med i undervisningen

Redaktør: Helle Kloppenborg

359 kroner

349 sider

Forlag: Samfundslitteratur

Redaktør Helle Kloppenborg siger i forordet til Grundbog i specialpædagogik - Alle med i undervisningen, at man sandsynligvis sidder med bogen i hånden fordi man er lærerstuderende. Så det er med det fokus, denne anmeldelse skrives. Målgruppen er også undervisere, lærere og pædagoger der vil have nye vinkler, men bogens opbygning rammer primært ned i studiepraksis, mener jeg. 

Bogen er interessant på grund af redaktørens fokus: Lærerne skal blive bedre til at være uenige. Det, at kunne byde ind med forståelser, som kan være i konflikt med hinanden, er et godt sted at sætte ind, ifølge redaktøren. Det er et interessant perspektiv for mig, fordi jeg som lærer indenfor det specialpædagogiske felt har oplevet, at tilgange som low arousal og konsekvenspædagogik, er noget der kan clashe i faggruppen. Jeg tænker, at åbenhed og nysgerrighed på hvorfor vi gør som vi gør, vil være et fint udgangspunkt.

Sigtet for redaktøren er at åbne op overfor at se ind ved børns adfærd. Det er ikke nyt og der er også skrevet mange gange om før i andre fagbøger. Men det er stadig en vigtig pointe at være nysgerrig, og have en evne til at se ind bag problemadfærd.  Det tænker jeg vi skal blive bedre til at øve os i, og hvis man så allerede fra man er på uddannelse til lærer, virkelig får diskuteret pædagogik og holdninger, er det et plus for ens lærerliv senere.

Bogen følger en forholdsvis akademisk diskurs, uden at teksten bliver for svær. Der er mange fortællinger fra praksis, fordi de lærerstuderende efterlyser det. Det synes jeg virker godt og det er meget positivt, at der både er cases, sammenfatning og refleksionsspørgsmål i hvert afsnit. Redaktøren har klædt de forskellige bidragsydere godt på, kapitlerne følger en stringent form., og er ydermere tilpas korte. 

Bogen falder i fire dele, med hver deres underkapitler:

Anmeldelse

God grundbog til genkommet linjefag

Lærersamarbejde

Tidligere lærer og forfatter: Lærere skal blive bedre til at være uenige

1. Lovgrundlag og specialpædagogiske dilemmaer.
2. Funktionsnedsættelser, udsathed, diagnoser og læringsvanskeligheder.
3. Elevperspektiver og kontekstbestemte deltagelsesmuligheder. 
4. Samarbejde og vejledning.

Det gennemgående for alle artikler er en case, og hvert kapitel afrundes med en opgave i undervisnings- eller studiegruppen samt et kort afsnit om hvordan man kan afprøve teorien i den integrerede praktik. De behandlede emner er relevante og kommer omkring mange væsentlige ting, blandt andet deltagelsesmuligheder, dysleksi og et historisk rids over specialpædagogikken.  

Et nedslag i teksten, som jeg har fundet interessant, er i kapitel to om dannelse, hvor Alexander von Oettingen skriver at dannelse og specialpædagogik hører sammen. Jeg synes  det er vigtigt, at vi gør eleverne til samfundsborgere, som kan tage bussen, melde sig til fodbold, bruge biblioteket med mere. De skal lære at deltage i et fælles liv. Desuden er, som allerede nævnt, Kloppenborgs egen tilgang med at dyrke en pædagogisk uenighedskultur for at fremme pædagogisk udvikling, også værd at læse

Jeg kunne godt have tænkt mig noget om lærer-pædagog samarbejdet i specialklasser. Hvordan man arbejder med elever der er udfordrende i dagligdagen uden at brænde ud med mere. Men når det er sagt fungerer bogen fint som fagbog til et fag på læreruddannelse. Artiklerne er korte og præcise, så jeg ikke som læser går død i en alt for akademisk diskurs. Forfatterne og udvalget af nedslag i områderne er relevante.

Bogen har en hjemmeside med supplerende materiale som en direkte forlængelse af kapitlerne,  for eksempel lovstof, små informative videoer om blandt andet ADHD, rapporter og andre oversigter, som det ville kræve for meget at få med i bogen. Det virker rigtig godt. Som lærer eller studerende kan man direkte gå ind og finde informationer og skabeloner med mere til det videre arbejde. Hjemmesiden skulle løbende blive opdateret med ny viden på området.