Specialundervisning
0   644

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Læsevejleder Anette Tang fra Struer ser store fordele i den nationale ordblindetest, men hun tvivler på, at den fanger alle ordblinde elever i 3-4. klasse, fordi de har det store arbejde med lydering i indskolingen tæt på. Hvis det holder stik, forventer hun, at testen bliver justeret til fra centralt hold.

Anette Tang fra Bremdal Skole nord for Struer tog for et år siden turen til Aalborg for at deltage i Undervisningsministeriets præsentation af den nationale ordblindetest. Dengang sagde hun til folkeskolen.dk, at hun var bange for, at testen ikke ville kunne fange alle ordblinde elever, fordi den kun indeholder fonologiske opgaver:

"Elever, der læser dårligt, er en ting. Der er også ordblinde elever, som læser rimeligt, men har store problemer med at stave. Jeg er bange for, at de ikke bliver fanget af testen, når den ikke indeholder opgaver, hvor de selv skal stave", lød hendes bekymring.

Artiklen fortsætter under banneret

Siden har Anette Tang testet omkring 25 elever, som stort set alle sammen er havnet i testens røde zone som ordblinde. De læser så langsomt, at hun kunne have "afsløret" deres ordblindhed ved blot at bede dem læse op.

"Jeg har ikke testet elever, som alene er blevet tilmeldt testen på grund af deres stavning, men man kan sige, at en elev skal være en hurtig læser og rimelig skarp til lydering for at kunne klare testen, fordi han skal igennem mange opgaver på få minutter", siger læsevejlederen.

Sværere at bone ud for ordblinde elever i 3. klasse

Anette Tang er altså knap så bekymret for elever med staveproblemer som for et år siden. Alligevel fornemmer hun, at der findes ordblinde elever, som testen ikke fanger.

den nationale ordblindetest

Den nationale ordblindetest blev lanceret for et år siden. Den er digital og tester elevens evne til at omsætte bogstaver til lyd og til at sætte lydene sammen. Det sker ved hjælp af to typer opgaver, som begge består af nonsensord.

I den ene læser eleven nonsensord og skal finde det ord, der lyder som et rigtigt ord. I den anden opgavetype hører eleven en række nonsensord og skal blandt fem ord vælge den stavemåde, som svarer til udtalen af nonsensordet.

Det tager cirka 20 minutter at gennemføre den digitale test, som automatisk afspiller instruktionerne og i princippet er selvinstruerende. Men afhængig af elevens alder skal der være en testvejleder til stede, som sikrer, at testen foregår rigtigt, og at eleven arbejder koncentreret med opgaverne.

Midt i november 2015 havde 9.177 elever været igennem ordblindetesten. Hertil kommer 1.248 friskoleelever. Styrelsen for It og Læring er i gang med at analysere tallene og venter at kunne melde resultater ud for alle kommuner og uddannelsesinstitutioner i begyndelsen af marts.

Ordblindetesten er udviklet i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for Læseforskning på Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Aarhus Universitet. Testen er finansieret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens midler til udviklingsprojekter. 

"Vi kan bruge testen fra slutningen af 3. klasse, og på det tidspunkt har eleverne stadig lydarbejdet i indskolingen siddende på rygraden, så der er risiko for, at eleverne lander på grænsen til at være ordblinde, selv om de er klart ordblinde. Det er med andre ord sværere at bone ud som ordblind i 3. klasse end i 6. eller 9. klasse, hvor eleverne ikke længere husker arbejdet med lydering", siger læsevejlederen.

Hun ved dog ikke, om hendes fornemmelse holder stik, for hun og kollegerne i Struer har endnu ikke testet så mange elever i 3. klasse. Derfor vil de se tiden an. Hvis det viser sig, at testen har brug for at blive rettet til, forventer Anette Tang, at det vil ske fra centralt hold.

"Jeg vil tro, at Undervisningsministeriet beder os evaluere ordblindetesten på et tidspunkt", siger Anette Tang, som ikke er overrasket over, at hun tvivler på dele af testen.

"Ordblindetesten har kun et år på bagen, så naturligvis kan der være enkelte ting, der skal rettes til. Men den er afgjort bedre end de nationale test. Ordblindetesten er udviklet af en gruppe fagkyndige personer til en afgrænset gruppe elever, hvor de nationale test er spredt fægtning".

Ordblinde elever tager testen for at få et digitalt resultat

I øjeblikket har læsevejlederne i Struer Kommune travlt med at lade elever, som allerede er klassificeret som ordblinde efter DVO-testen, tage den nationale ordblindetest. Det skyldes, at testen er digital.

"Så kan ungdomsuddannelser og videregående uddannelser tilgå resultaterne, uden at vi behøver et stort overdragelsesarbejde. Det skylder vi eleverne", siger Anette Tang.

Indsatsen ligger i forlængelse af hendes tanker under præsentationen af testen for et år siden.

 "Vi hører fra ungdomsuddannelserne, at vi ikke gør det godt nok, fordi det indtil nu har været en vurderingssag at afgøre, om en elev er ordblind. Med en digital test håber vi at kunne lave mere ensarterede vurderinger", sagde hun dengang til folkeskolen.dk.

I dag siger Anette Tang:

"Det er fint, at vi ikke selv skal lægge en vurdering ind, for selv om vi prøver at være neutrale, kan vi ikke undgå at se på en elev med de briller, vi nu har på. En livlig elev får måske knap så god en vurdering som den elev, der arbejder godt og svarer på alle spørgsmål. Det er vi fuldstændig ude over her, fordi testen selv tæller point", siger Anette Tang.

Ensrettede regler ville styrke folkeskolens renomme

For et år siden ærgrede det Anette Tang, at den daværende undervisningsminister ikke gjorde det obligatorisk for skolerne at benytte sig af ordblindetesten.

"Vores undervisningsminister kan ikke være bekendt at lægge ansvaret ud til skolelederne. Det havde været nemmere for dem, hvis Christine Antorini havde sagt, at her er et redskab, de skal bruge", sagde Anette Tang blandt andet.

I Struer har det dog ikke været et problem at overbevise skolerne om, at de skal bruge den nationale ordblindetest.

"Allerede da testen kom, forventede vores politikere, at vi ville bruge den", fortæller Anette Tang.

Ikke desto mindre ser hun gerne, at der kommer ensrettede regler over hele landet, for så ville ungdomsuddannelserne vide, at alle folkeskoler tester for ordblindhed med den nationale test.

"Det handler også om folkeskolens renomme. Jo flere ordblinde elever, der smutter igennem uden at blive opdaget, jo dårligere omtale får vi, og det har vi ikke brug for. Hvis alle bruger den samme test, ved alle, hvad de skal forholde sig til", siger Anette Tang.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den tredje artikel i temaet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.187 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.178 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik