Specialundervisning
0   600

Elever bruger it-støtte til at udvikle deres egne læse- og skrivestrategier

Mens lærere bruger læse- og skriveteknologi i et didaktisk øjemed, har ordblinde elever et personligt blik på hjælpemidlet og finder deres egne måder at bruge det på. Derfor bør lærere og elever arbejde sammen om teknologien, fortalte en forsker på ordblinde- og it-konferencen.

Med udgangspunkt i seks ordblinde gymnasieelever har lektor Helle Bundgaard Svendsen fra læreruddannelsen i Nørre Nissum lavet en ph.d. om brug af teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen. Målet var at udvikle et didaktisk design til 4. klasse med fokus på at inkludere elever, som på grund af vanskeligheder med skriftsproget bruger læse- og skriveteknologi i den almindelige undervisning i dansk.

"Jeg har ikke undersøgt, hvordan de seks gymnasieelever afkoder med øjnene, men hvordan de for eksempel staver, når du anvender teknologi", sagde Helle Bundgaard Svendsen på ordblinde- og it-konferencen i Kolding.

Eleven bruger søgefeltet som genvej til relevante oplysninger

Eleverne var valgt ud, fordi de ifølge deres lærere bruger læse- og skriveteknologi på en god og hensigtsmæssig måde i deres skriftlige arbejde. Helle Bundgaard Svendsen filmede dem og bad dem tænke højt, mens de besvarede fem spørgsmål til henholdsvis en faglitterær og en skønlitterær tekst.

Artiklen fortsætter under banneret

Et inkluderende didaktiske design

  • Direkte undervisning i teknologibaseret læsning og skrivning.
  • Anerkendelse af elevernes behov for at anvende læse- og skriveteknologi ved at inddrage deres anvendelse og erfaring med teknologien.
  • Anerkendelse og prioritering af, at disse elever har brug for lærertid og lærerstilladsering i undervisningen.
  • Opmærksomhed på hvordan lærerens vilkår (inklusionsopgave og klassekultur) har betydning for deres mulighed for at prioritere tid til stilladsering af ordblinde elever.

Kilde: Helle Bundgaard Svendsen

På konferencen viste hun et klip med en af eleverne.

"Leo skal nævne energigivende stoffer i kosten. I stedet for at læse hele teksten igennem, kopierer han ordet energigivende ind i søgefeltet og finder relevante informationer som fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Dernæst får han læst afsnittet op for at sikre sig, at han får det hele med. Her hører han de tre stoffer nævnt", fortalte hun.

De unge har udviklet en bred vifte af strategier

Hos mennesker uden læsevanskeligheder er afkodning blevet til en ydre proces, men Leo hverken læser eller skimmer en tekst med øjnene, forklarede Helle Bundgaard Svendsen.  I stedet tyr han altså til søgefunktionen.

"Jeg har haft stor glæde af hans metode, når jeg sidder med en tyk rapport og leder efter noget bestemt", sagde lektoren fra Nørre Nissum.

Hun fandt også ud af, at de seks unge har en bred vifte af skriftsproglige kompetencer, som de i vidt omfang selv har udviklet.

"Når man staver uden vanskeligheder, skriver man de ord, man bestemmer sig for. Det er anderledes i teknologibaseret skrivning. Her bruger de unge Google til at finde det ord, de vil skrive, og de tjekker med oplæsning, om de har fundet det rigtige ord. Derefter kopierer de ordet ind i deres egen tekst. Unge, som er bevidste om deres læse- og skrivevanskeligheder, udvikler strategier ud fra det".

Fokus på lærernes didaktiske overvejelser

I anden del af projektet interviewede Helle Bundgaard Svendsen seks lærere fra tre efterskoler for ordblinde, som anvender læse- og skriveteknologi i dansk. På den baggrund har hun udpeget tre centrale aspekter, som giver en særlig didaktisk kompetence, når læreren reflekterer over dem samtidigt.

"For det første skal en række organisatoriske forhold være på plads. Skolen skal have en ansat til at yde support og til at sikre, at soft- og hardware fungerer. Der skal vælges en programpakke til alle lærere, alt materiale skal digitaliseres, og eleverne skal have introduceret programmerne. De skal også sættes op, så de tager højde for den enkelte elevs specifikke vanskeligheder", sagde Helle Bundgaard Svendsen.

Undervisningen skal være på grænsen til det overindlærende

For det andet skal lærerne skabe åbenhed og viden om ordblindhed, så eleverne anerkender, at læsning og skrivning med teknologi foregår på lige fod med læsning og skrivning uden. Her er kunsten for læreren at få eleverne til at bruge cd-ord, samtidig med at de forholder sig til indholdet.

"Læreren skal være struktureret, give eksempler og gentage mange gange. Undervisningen skal være så tydelig, at den grænser til det overindlærende: 'Du bygger indledningen op sådan og sådan…'", sagde Helle Bundgaard Svendsen.

Tredje og sidste aspekt handler om elevgruppens forudsætninger. Både om hvilke vanskeligheder de har med blandt andet afkodning, læseforståelse, stavning, skrivning, kendskab til ord og genrer og deres litterære forståelse og oplevelse, og om deres psykologiske forudsætninger.

"Mange ordblinde elever har modstand mod læse- og skriveteknologi, fordi de ikke har erkendt deres behov for teknologien, og fordi de føler sig anderledes og har lavt selvværd. På efterskolerne for ordblinde oplever lærerene, at der sker en forandring - at eleverne går fra modstand til at begynde at anvende læse- og skriveteknologi".

Lærer og elever skal samarbejde om teknologien

De seks efterskolelærere har alle tre aspekter med i deres didaktiske refleksion, fortalte Helle Bundgaard Svendsen. Men hendes interview med dem viste også, at der er en kløft mellem den læsende lærer og den ikke-læsende elev i anvendelsen af læse- og skriveteknologi.

"Mens lærerne anvender teknologien i et didaktisk øjemed og udvælger programmer og funktioner ud fra elevernes vanskeligheder, har eleverne et mere personligt blik. De slider med at leve op til skolens krav og finder ud af at bruge Googles søgefunktion. Men hvis de vil skrive tæer, kommer der måske billeder op af tæger. Derfor kan de bruge flere minutter på at finde det ord, de vil skrive".

Elevernes egne fremgangsmåder er en mulighed, som lærerne kan bruge i deres undervisning, mener Helle Bundgaard Svendsen.

"Eleverne får øje på strategier, som den læsende lærer ikke nødvendigvis opdager, fordi hun ikke selv læser ved hjælp af teknologi. Derfor skal lærer og elev samarbejde om, hvordan eleven bruger teknologien. Det er et bud på, hvordan læreren kan understøtte elevens læsestrategier".

Elever i 4. klasse lærte at bruge cd-ord

I tredje del af ph.d. projektet gennemgik to 4. klasse et seks ugers undervisningsforløb, hvor alle elever brugte computer. Samtidig lærte de at bruge stavekontrol og ordforslag, at kopiere ord fra en anden tekst ind i deres egne tekster og at slå op i Googles søgefunktion.

Desuden blev begge klasser mødt med en klar struktur i timerne med indledning om, hvad de skulle lave, hvor længe de skulle arbejde og til sidst en gennemgang af, hvad de havde lært. Eleverne lærte blandt andet om genre og opbygning af tekster, og de skrev en fagbog om dyr.

Der var to ordblinde elever i begge klasse, som havde hver en it-rygsæk. Helle Bundgaard ville blandt andet undersøge, om de udviklede deres egne strategier, og om de blev inkluderet i undervisningen.

"Tre af eleverne anvendte de strategier, de blev undervist i, og et par af dem begyndte at bruge genvejstasterne, for eksempel når de skulle kopiere et ord. Det ser ud til, at de havde et fagligt udbytte", sagde Helle Bundgaard Svendsen på konferencen.

Læreren skal etablere og strukturere et elevsamarbejde

Selv om eleverne fik samme undervisning, faldt inklusionen forskelligt ud i de to klasser. I den ene blev de to ordblinde inkluderet fuldt ud i undervisningen, hvilket ikke skete i den anden klasse.

Forskellen skyldtes computernes fysiske placering. I den ene klasse sad eleverne i hestesko og arbejdede i it-grupper, mens de havde gruppeborde og individuelle it-pladser i den anden 4. klasse.

It driller altid

At it altid driller indgår i Helle Bundgaard Svendsens didaktiske design for undervisningen i dansk i 4. klasse. Det skete også i de seks uger, eleverne i to 4. klasser var superbrugere. Derfor bad lektoren fra læreruddannelsen i Nørre Nissum lærerne om at tænke højt, når de selv stødte ind i problemer: "Hvad kan jeg gøre? Jo, jeg kan prøve at trykke på denne tast".

"Jeg var optaget af, om de fire ordblinde elever udviklede selvstændige strategier i deres stavning. To af dem var meget udholdende. De blev ved med at prøve, selv om it-udstyret drillede", fortalte Helle Bundgaard Svensen de 400 deltagere i ordblinde- og it-konferencen i Kolding.

"Computeren kræver plads, den skal kunne oplades og tages med, og den kan gå i stykker, men det er dens placering i lokalet, som afgør, om eleven har mulighed for at deltage i undervisningen og for at kunne samarbejde. I klassen med individuelle pladser sad de to ordblinde elever ved væggen med ryggen til de andre børn og med siden til tavlen, mens lærerne i den anden klasse etablererede og strukturerede et elevsamarbejde", fortalte Helle Bundgaard Svendsen.

Lærerne skal have tid til at hjælpe ordblinde elever

Læreren skal også gøre det klart for de andre elever i klassen, at læse- og skriveteknologi er et personligt og nødvendigt redskab for ordblinde elever, så de ikke bliver udsat for de andres retfærdighedssans, men bliver accepteret og anerkendt.

"Det er godt at alle elever i klassen bruger læse- og skriveteknologi, så de ved, hvordan deres ordblinde kammerater arbejder, og så eleverne kan hjælpe hinanden. Samtidig skal skolen anerkende og prioritere, at ordblinde elever har brug for lærerens tid. Derfor skal skolen være opmærksom på, om lærerne har mulighed for at give denne hjælp", sagde Helle Bundgaard Svendsen.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 14. artikel i temaet:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.421 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.493 andre er allerede tilmeldt