Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, traf beslutningen om ikke at medtage emnet "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ved skolevalget næste år, for at netop skolevalget ikke blev taget som gidsel af et yderst betændt politisk emne.

Det fortæller Folketingets formand, Søren Gade (V), til Ritzau.

- Du kan ikke diskutere det spørgsmål på en ordentlig måde på 20 minutter, men du kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter.

- Jeg siger ikke, det sker alle steder. Jeg siger bare, at der er en risiko for, at det splitter mere, end det samler eleverne i en demokratisk samtale. Det er netop den demokratiske samtale, som er vigtig, siger han.

Politiken kunne torsdag fortælle, at emnet med Palæstina ikke bliver en del af skolevalget.

Den beslutning er senere blevet kritiseret af blandt andet Danske Skoleelever og Danmarks Lærerforening, lige som medlem af Præsidiet Karsten Hønge (SF) har erklæret sig uenig i beslutningen.

Søren Gade peger på, at der kom omkring 85 emneforslag ind til skolevalget, og at kun 20 af disse emner kunne blive udvalgt. Hvert emne bliver debatteret i omkring 20 minutter ved skolevalget.

Han anerkender, at der vil være kritik af Præsidiets beslutning.

- Men vi har et ansvar for, at skolevalget ikke kører af sporet. Det er sådan, at netop det emne splitter samfundet på kryds og tværs. Også i Folketinget er der hårde debatter om det, siger han.

Søren Gade understreger, at der ikke er tale om censur, "fordi skolerne kan jo diskutere det på alle årets dage".

- I nogle klasser vil man kunne diskutere det, uden at der sker noget, tror jeg. Men man må jo også anerkende, at i nogle klasser, specielt måske steder, hvor der er mange med anden etnisk baggrund end dansk, hvor bølgerne så kan gå så højt, at det måske kan blive svært for en skolelærer at få klasserne til at hænge sammen bagefter.

- Det er jo ikke det, der er formålet. Det er jo demokratioplevelse og ikke demokratiforskrækkelse, vi skal give de unge, siger han.

Formanden for Præsidiet har bemærket, at mange politikere ikke ønsker at gå ind i debatten om Palæstina som selvstændig stat. Og med god grund, mener han.

- De fleste trækker sig fra den debat. Der er ikke ret mange politikere, der går ind i den debat ude i det rigtige liv, fordi det er så betændt, siger han.

- Uanset hvilket synspunkt, du måtte have, pro eller kontra, så bliver du svinet til i en grad, du slet ikke har oplevet. Det er jo ikke anderledes med eleverne, der vil være mange elever, som ikke ønsker at gå ind i den debat.

Søren Gade lægger ikke skjul på, at han og Præsidiet derfor også har haft skolevalgets fremtid i tankerne.

- Hvis vi begynder at tage de mest kontroversielle emner op omkring dette skolevalg, så er jeg bange for, at det kunne true skolevalgets eksistens. At så ville interessen for at deltage blive mindre, siger han.

Hos Liberal Alliance er politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen uenig i beslutningen.

- I Liberal Alliance synes vi, at alle emner skal kunne debatteres, og vi ønsker ikke at lukke ned for udvalgte emner til skolevalget, såsom debatten om Palæstina-konflikten, udtaler hun i en skriftlig kommentar og tilføjer, at "i et åbent og frit demokrati skal vi kunne debattere de svære emner", og at det også gælder for de unge.

Politisk ordfører for Enhedslisten Pelle Dragsted skriver på X, at beslutningen er et "klart angreb på elevernes ytringsfrihed".