Ordblind/læsesvag
0   2

Læsevejledere: Risikotesten for ordblindhed skal sættes i kalenderen

Eleverne i 0. og 1. klasse skal tage den nye risikotest for ordblindhed, mens de er friske, og ikke når læsevejlederen tilfældigvis har tid, mener to læsevejledere. Samtidig peger de på, at testen er endnu en opgave oven i læsevejledernes sparsomme tid.

Læsevejlederne Birgitte Bundgaard fra Præstemarkskolen i Søften ved Aarhus og Ulla Jul Madsen fra Hadbjerg Skole ved Hadsten glæder sig til at arbejde med den nye risikotest for ordblindhed, der kan bruges til at afdække, hvilke elever i 0. og 1. klasse, der kan få alvorlige vanskeligheder med at afkode ordene, når de skal læse. De havde begge taget turen fra Favrskov Kommune til Viborg, hvor Undervisningsministeriet i sidste uge præsenterede testen på et regionalt møde.

"Undervisningsministeriet sendte informationerne om risikotesten til landets skoleledere, og min sagde straks, at jeg skulle tage med til præsentationen i Viborg. Vi har aftalt, at vi skal have et møde om, i hvilket omfang vi skal bruge testen. Det tænker jeg, at vi skal, for forskning viser, at jo tidligere vi kan identificere børn, som kan få problemer med at læse, jo bedre kan vi sætte ind med støtte", siger Birgitte Bundgaard.

Sådan fungerer risikotesten

Slutningen af 0. klasse:

Alle elever testes i første delopgave, hvor de individuelt læser 30 ord som sø, ny, må, os og kat højt for læsevejlederen. Kun elever under en vis resultatgrænse går videre til deltest to, hvor de skal benævne alfabetets bogstaver, som de får vist i både små og store udgaver.

Igen skal kun de elever, der scorer tilstrækkeligt lavt, videre til tredje deltest, som tager 10-15 minutter. Her præsenteres eleven for tre symboler med tilhørende sproglyde. Eleven skal så forsøge at lære at læse vrøvleord, som er skrevet med symbolerne, og kan undervejs få hjælp i form af gentagelser og feedback. Men læsevejlederen skal ikke fortælle, hvordan opgaven skal løses. Hun skal udelukkende vise det. På den måde undgår man, at en elevs eventuelle manglende sprogforståelse eller ringe ordforråd spiller ind på resultatet.

Elever, som har meget svært ved at sætte symbolernes lyde sammen til nye ord, har en stærkt forøget risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder.

Midt i 1. klasse:

Testen består af to trin: Højtlæsning af 30 rigtige ord og 30 vrøvleord og - for de elever, som klarer sig dårligt i højtlæsningen - igen bogstavsbenævnelse.

Slutningen af 1. klasse:

Eleverne gentager højtlæsningen, men med tid på, så læsevejlederen kan måle, hvor mange ord eleven læser korrekt pr. minut.

Det er rart med en standardiseret test, mener Ulla Jul Madsen.

"Det gør det lettere, at vi har samme sprog, når vi mødes for at udveksle erfaringer i vores netværk for læsevejledere. Så kan vi bedre målrette vores arbejde med testen mod eleverne", siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

De første elever bliver testet i januar

Risikotesten kan bruges i slutningen af 0. klasse og igen i midten og slutningen af 1. klasse. Læseforsker Anna Steenberg Gellert fra Center for Læseforskning på Københavns Universitet har været med til at udvikle testen, og hun anbefaler, at man tester eleverne i de nuværende 1. klasser, selv om de ikke har taget testen i 0. klasse.

Den anbefaling har Ulla Jul Madsen tænkt sig at følge.

"Jeg regner med, at vi skal teste vores elever i januar. Så er vi nået til midt i 1. klasse. I maj og juni følger jeg op igen i 1. klasse og får også 0. klasserne med. Jeg har en klar forventning om, at vi med testen bliver bedre til at spotte de elever, vi skal holde øje med", siger hun.

Præstemarkskolen har rullende indskoling og får nye elever ind hver måned.

"Jeg vil samle dem i heat til risikotesten. Det gør jeg også med sprogvurderingen", siger Birgitte Bundgaard.

Fin ide at lade alle elever deltage i testen

Det bliver spændende at arbejde med risikotesten, mener Birgitte Bundgaard.

"Da vi fik ordblindetesten for små to år siden, så den umiddelbart let ud, men der opstod en masse tvivlsspørgsmål, for eksempel om hvem det præcist er, vi skal teste. Jeg testede alt for mange det første halve år, fordi jeg ikke var skarp nok på, hvilke elever det gav mening at teste. I risikotesten skal vi kun teste videre på en del af eleverne", siger hun.

Anna Steenberg Gellert anbefaler, at man i alle tre testgange lader samtlige deltage i risikotestens første deltest, da elever kan bevæge sig ind og ud af risikogruppen. Første deltest viser, hvilke elever der skal fortsætte i testen, og hvilke det ikke er nødvendigt at gå videre med.

"Det er fint nok. Det er kun i den første lille del af testen, at man skal teste alle, så det er ikke et stort arbejde. Men vi skal ikke blive så rigide, at vi stirrer os blinde på resultaterne. En elev kan have en dårlig dag, så vi skal også bruge det, vi i øvrigt ved om, hvordan eleven klarer sig i undervisningen", siger Birgitte Bundgaard.

Dårlige resultater bør følges op med vejledning til forældrene

Det er vigtigt at teste eleverne tidligt på dagen, mener Ulla Jul Madsen.

"Jeg vil fortælle min skoleleder, at vi skal finde den fornødne tid til risikotesten, så vi får sat den i kalenderen. Det nytter ikke, at vi lægger testen over middag, fordi jeg tilfældigvis har mine timer som læsevejleder der. Vi skal teste eleverne, når de er friske", siger hun.

De to læsevejledere er enige om, at testen bliver tidskrævende. Ikke kun fordi de skal teste eleverne en ad gangen, men fordi der følger flere opgaver med.

"Vi skal blandt andet infomere klasselærere og forældre om, hvad testen går ud på, og vi skal sætte ind med mere støtte til de elever, som klarer sig dårligt. Det er hult at teste eleverne, hvis man ikke følger op på resultaterne", siger Birgitte Bundgaard.

Ulla Jul Madsen pointerer, at et testresultat ikke bør overleveres til forældrene af tredje hånd.

"Vi bør have tid til at tale med forældrene, for det handler også om, hvordan vi kan klæde dem på til at støtte deres børns læsning. Vi kan godt se, hvilke elever der ikke læser sammen med deres forældre. Det er de samme børn, som halter i læsning, når de kommer i 2. klasse", siger hun.

Det kræver tid at yde en fokuseret indsats

Læsevejledere ved, hvad der virker, men det kniber med tiden til at støtte eleverne med en særlig indsats, mener de to læsevejledere.

"Problemet er, at vi ikke er læsevejledere på fuld tid. Vi kunne rette meget op ved at arbejde med en eller to elever ad gangen, men det har vi ikke tid til", siger Birgitte Bundgaard.

"Vi når et stykke med de læsesvage elever, men vi når aldrig at følge dem helt til dørs", tilføjer Ulla Jul Madsen og fortsætter:

"Det handler hele tiden om, hvor mange resurser skolelederen vil give til en fokuseret indsats. It-værktøjer kan være en hjælp, men jo mere en elev kan lære fonologisk desto bedre".

Tanken med risikotesten er netop, at man tidligt skal få øje på de elever, som har brug for en særlig indsats, så man kan reducere risikoen for, at de udvikler alvorlige afkodningsvanskeligheder.

"De super ordblinde kan vi ikke eliminere, men der er en masse elever i en gråzone, som vi kan hjælpe bedre på vej", siger Birgitte Bundgaard.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 34. artikel i temaet:



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.563 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.665 andre er allerede tilmeldt