Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kritikken har stået i kø, siden Folketingets Præsidium besluttede at tage mærkesagen “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” af programmet ved det kommende skolevalg, som løber af stablen i januar 2026.

Jeg synes, beslutningen er den helt rigtige, og jeg er frustreret over, at beslutningen tages ud af kontekst og gøres til et spørgsmål om, om skoleelever overhovedet må diskutere konflikten. For selvfølgelig må de det, og det er der - mig bekendt - heller ingen, der mener, de ikke må.

Det er en rigtig god idé at forholde sig til Israel-Palæstina-konflikten i sin undervisning. Det gør jeg også ofte selv, men jeg gør det i historie i 9. klasse, hvor vi har god tid til at dykke ned i den historiske kontekst, og hvor vi selvfølgelig også kan diskutere, hvem der har ansvar for det høje konfliktniveau.

Mærkesager i skolevalget skyder over mål

Hvis man har haft berøring med konceptet skolevalg, kan jeg ikke forstå, man mener, Israel-Palæstina-konflikten passer ind her. Skolevalget er et fedt og vigtigt forløb, hvor der er fokus på argumentation og debat. Det er samtidig et forløb, hvor eleverne på relativt kort tid skal sætte sig ind i op imod 20 mærkesager. Det bliver, helt ærligt, lidt overfladisk. 

Hvis vi gerne vil værne om skolevalget som en god demokratisk øvelse, er det vigtigt, at mærkesagerne er nogle, eleverne kan forstå. Det ansvar har arrangørerne. Det er blandt andet ungdomspartierne via DUF, og de prioriterer det i hvert fald ikke. De har mere travlt med at profilere sig og træne debattører end med at lave en fed undervisningsaktivitet - og det er nok for meget at ønske, at de skulle prioritere anderledes.

Jeg synes, at der hver gang er tre-fire mærkesager, der skyder over mål, så det er kun på sin plads, at der bliver sorteret lidt. Der havde nok heller ikke været den samme furore, hvis arrangørerne havde vurderet, at eleverne ikke kan forholde sig til, hvordan vi beskytter klokkefrøen bedst muligt. Men Israel-Palæstina-konflikten får folk til at se rødt med det samme.

Skolevalg bør handle om indenrigspolitik

Samfundsfaget i folkeskolen indeholder ikke særlig meget international politik, og slet ikke på et kompleksitetsniveau, som Israel-Palæstina-konflikten fordrer. Og slet ikke i 8. klasse, som jo er knap halvdelen af skolevalgets deltagere. I virkeligheden burde man lægge et skarpt snit og sige, at skolevalget fortrinsvis skal beskæftige sig med indenrigspolitiske emner.

Caroline Helene Hermansen fra Danske Skoleelever oplever, at diskussionen allerede fylder “enormt meget” på skolerne, og er bange for, at diskussionen af skolegården bliver ukontrolleret. At det bliver præget af automatreaktioner og holdninger, eleverne har med hjemmefra. Derfor ønsker hun, at lærerne griber diskussionen. Det er jo dejligt, og det skal vi også. 

Men hvis sagen bliver en del af skolevalget, sker der præcis det, Hermansen frygter: Reproduktion af ureflekterede holdninger. Det bliver nemlig overfladisk, for eleverne har ikke tid til at dykke ordentligt ned i emnet. Det kræver en viden om den historiske kontekst, den indenrigspolitiske situation i både Israel og Palæstina, den geopolitiske situation i Mellemøsten som region samt ikke mindst strukturer og aktører i international politik. Den kan vi sagtens give eleverne, men ikke på tre-fire undervisningsgange, som vel at mærke også indeholder 19 andre mærkesager.

Det er pragmatisme - ikke censur

Men hvad med ytringsfriheden? Hvorfor må politikerne lægge låg på visse debatter? Jeg er bestemt ikke tilhænger af, at politikerne skal bestemme for meget indhold. Men i dette tilfælde er det jo ikke hverken regeringen eller et folketingsflertal, der går ind og bestemmer noget - det er Folketingets præsidium som medarrangører af et undervisningsforløb.

Jeg har egentlig en forventning om, at alle dem, der forfatter, arrangerer og tilbyder undervisningsforløb, træffer nogle pædagogiske og didaktiske valg. Skolevalget er “take it or leave it” - man kan ikke som lærer eller team til- eller fravælge enkelte mærkesager. 

I det tilfælde er det kun på sin plads, at arrangørerne træffer valgene for os. Er det censur? Nej. Det er en pragmatisk forholden sig til, hvordan skolevalget bliver den bedst mulige læringsaktivitet. Og helt ærligt - som lærere foretager vi hver eneste dag til- og fravalg af stof. Er det så også censur?

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk