”Vi ville udforske, hvad der kendetegner AI, og gennem elevernes kreative udtryk vise dem, hvad en robot ikke kan. Det handler om at udvikle deres kritiske sans”.

Ordene er Mads Ahrenkiels. Han er normalt matematik- og idrætslærer på Birkerød Skole i Nordsjælland, og en sen aftentime fik han sammen med en kammerat ideen til et forløb, der forhåbentlig skulle klæde eleverne på til at forstå den teknologi, de omgiver sig med.

Med hjælp fra AI inddelte lærerne eleverne i seks grupper med tre elever i hver. Der var bare den lille krølle, at to af grupperne ikke måtte bruge AI. Eleverne skulle så til sidst gætte, hvilke værker der var skabt ved hjælp af kunstig intelligens.

”Eleverne bruger allerede AI, så det handler om at lære dem at udnytte det og integrere det. Så de lærer at bruge det gode ved det”, fortæller billedkunst- og dansklærer Kristine Lynnerup, der også var med til forløbet.

 Mads Ahrenkiel supplerer: ”Det handler om at bruge AI som ens makker, ikke som erstatning”.

”Skal det billede se sådan ud?”

Værkerne, eleverne skulle skabe, var digte, eventyr og billeder. Ifølge Kristine Lynnerup er der flere grunde til at undervise i AI. De skal blandt andet lære at forholde sig kritisk til AI og de billeder, de møder. I dag er det allerede virkelig nemt at lave såkaldte deepfake billeder.

Et deepfake er et manipuleret billede, en falsk video eller lyd skabt ved hjælp af AI, og noget eleverne støder på hele tiden – ikke mindst på de sociale medier.

”Eleverne skal kunne se, om det er ægte. Der ligger en stor opgave i at få gjort dem bevidste. For eksempel kan man se på, hvordan lyset falder på et menneske, om konturerne ser rigtige ud eller om mennesket på billedet er placeret i det rigtige miljø”, siger Kristine Lynnerup.

Hun fortæller, at de brugte hjemmesiden whichfaceisreal.com, der sætter to billeder af ansigter op ved siden af hinanden. Det ene er af en ægte person, det andet er falskt, og skal man gætte.

”Og det er ikke altid, man rammer rigtigt”, siger hun.

Åbner faget på nye måder

Billedkunstlæreren ser i det hele taget mange muligheder for at bruge kunstig intelligens i sine billedkunsttimer.

”Det giver eleverne mulighed for at arbejde med computere og ikke kun tegne på papir. På mine valghold i billedkunst giver det for eksempel nogle af eleverne mulighed for at skabe værker, de ellers ikke ville få skabt, hvis de skulle tegne i hånden. Man får nogle andre vinkler på faget”, siger Kristine Lynnerup.

Hun fortæller, at hun både i billedkunst, dansk og engelsk lader eleverne bruge iPad til at tegne sig ind på ideer og lave storyboards. Det kan for eksempel være med programmet Sketch Up.

Ikke tage alt for gode varer

Eleverne troede først, at de bare kunne bede programmet CoPilot om at skrive et eventyr, og så var de færdige, men lærerne havde indlagt forskellige benspænd. Bornholm skulle indgå i eventyret, da årgangen næste år skal på lejrskole på øen, og der var også krav til omfang. Så de kunne ikke slippe afsted med et digt på ét vers.

Til sidst skulle de genere et billede, som kunne indgå sammen med teksterne.

For billedkunstlærer Kristine Lynnerup var det en ideel måde at integrere teknologiforståelse med billedkunstfaget.

”De havde mange overvejelser i forhold til at skabe billeder. Det er nemmere at prompte til tekst. De havde mange problemer med at ramme den tone, de gerne ville have, så det ikke så computerskabt ud”, fortæller hun.

Flade billeder uden penselstrøg

Eleverne brugte SkoleTubes 'Collage'. Her fandt de ud af, at det var svært at få den til at skabe det, de så for sig. Det krævede, at de var meget konkrete for at ramme, det de gerne ville.

Noget eleverne fik syn for, da de bad robotten om at lave en isbjørn og en tiger i Bornholms Zoo og fik en giraf i stedet.

Kristine Lynnerup forklarer, at en vigtig erkendelse for eleverne var, at det visuelle man har i hovedet, aldrig ligner. Hverken på papir, eller når AI hjælper.

Og så gik det især op for dem, at billederne med AI bliver flade eller todimensionelle i forhold til et værk, man selv skaber.

”De kan godt se, at der ingen tekstur er. Farverne er i ét lag, der er ingen penselstrøg, og AI-billederne kommer til at se anime-agtige ud. Så AI har tydelige begrænsninger, og eleverne blev frustrerede over, at det ikke ligner”, siger hun.

En vigtig læring var også, hvor præcis man skal være, når man beskriver farver. Skal det være en mørk rød, en mere uhyggelig farve eller en lys blå.

Går ikke uden at have styr på genrerne

”Det har været en iterativ proces, hvor de har skullet kunne se en helhed. De kan ikke bare starte fra toppen, men skal udtænke løbende og blive mere konkrete om deres ideer, ligesom når man laver et storyboard for eksempel til en film”, forklarer Kristine Lynnerup og tilføjer, at det var tydeligt, hvor der er huller i deres outcome.

Lærer Mads Ahrenkiel oplever, at arbejdet med AI for eksempel synliggør, hvor eleverne har huller i deres viden. Det kan for eksempel være om genrer - for ellers kan man ikke prompte rigtigt.

For de to lærere har stilladseringen undervejs i forløbet været vigtigt. Derfor har de haft benspænd parate, som kunne give eleverne små skub videre. For eksempel det at Bornholm skulle spille en rolle. Et benspænd var også, at eleverne ikke måtte ”menneskerette” undervejs.

Spørger man lærerne, hvad eleverne har fået ud af forløbet, er svaret klart.

”At det kræver fordybelse at arbejde sådan her. Det er en generation, der gerne vil være hurtigt færdig. Men brugen af AI er ikke bare noget, man kan gøre med venstre hånd. Det kræver fokus og struktur, og man kan ikke bare snyde sig til det. Og jeg kan mærke på den her årgang, at de er interesseret i AI, fordi de gerne vil blive klogere og bruge AI som et læringsredskab frem for ‘bare at blive hurtigt færdige’”, siger Kristine Lynnerup.