På flere skoler i Aarhus kniber det med at tiltrække skoledistriktets elever. Det har fået politikerne i Aarhus til at tilføre ekstra penge til seks skoler i håbet om, at det vil gøre skolerne i stand til at tiltrække flere elever fra lokalområdet. 

Skolerne får i år tilsammen 4,7 millioner kroner, 2,45 millioner kroner i 2026 og 2027 og 2,5 millioner kroner i 2028. 

Men hvordan skal pengene så omsættes konkret til at få flere familier i de seks distrikter til at vælge den lokale folkeskole til? 

Det har Folkeskolen talt med to af skolernes ledere om.

Stor udskiftning i områdets beboere

Thomas Christian Trønning, skoleleder på Møllevangskolen, slår fast, at han i hvert fald ikke har tænkt sig at ”udskrive en kæmpe check til et reklamebureau”. 

I stedet skal skolen hele tiden forsøge at gøre det lige lidt bedre for de børn, som allerede går på skolen, fortæller skolelederen.

Skole ringer på døren hos  kommende skolestartere

På Møllevangskolen kæmper de med at ligge i et område med mange lejeboliger, hvorfor der også er forholdsvis stor gennemstrømning af familier. Desuden har skolen godt 40 procent tosprogede elever og 12 specialklasser, hvilket også spiller ind på forældres til- og fravalg af skolen, fortæller Thomas Christian Trønning  

”I vores distrikt har vi få ejerboliger, der så til gengæld er rasende dyre. Mange af områdets veluddannede forældre bliver nødt til at realisere deres ejerbolig-drømme uden for distriktet og trækker deres børn ud, når de flytter. Det påvirker også de afgangsresultater, vi leverer. Selvom vi ligger fint på niveau, når man korrigerer for socioøkonomi og dermed kigger på undervisningseffekt, er det næppe noget, som de fleste potentielle forældre på skolen forholder sig specielt meget til”, siger han.

Forældre gennemskuer hurtigt, hvis det hele er ”rent ordgejl”

Thomas Christian Trønning fortæller også, at skolen ligger stabilt godt, når det kommer til elevernes trivsel.

Men det bliver ifølge skolelederen lidt af en opgave at hæve egenskoleandelen – andelen af børn i skolens distrikt, som også rent faktisk går på skolen - der lige nu er på blot 40 procent af distriktets børn. 

Så først og fremmest skal de nye penge bruges på at gøre det eksisterende skoletilbud endnu bedre.

”Det bør være vores primære fokus. For hvis du som skoleleder skal stå og brande en skole, skal du godt nok også sørge for, at der er hold i dine påstande. Ellers sælger du luftkasteller, og du kan være helt forvisset om, at i det øjeblik, de sætter foden indenfor, trækker de den tilbage igen, når de finder ud af, at det hele var rent ordgejl. Vi bliver derfor nødt til vedvarende at arbejde på helet tiden at drive en lidt bedre skole”, siger han.

Nuværende forældre er de bedste ambassadører

Thomas Christian Trønning fortæller, at en andel af pengene fra kommunen er afsat til, at skolebestyrelsen kan tage forskellige initiativer til at inddrage forældrene i området, som allerede har tilvalgt skolen, så de kan være med til at trække flere ”tvivlere” til skolen.

”De forældre, som allerede har børn på skolen, er de bedste ambassadører for skolen", siger han og fortsætter:

"Derfor har de fået nogle penge til at sætte gang i nogle kreative idéer og har relativt frie tøjler til at synliggøre skolen for potentielle familier og områdets beboere i almindelighed”, siger Thomas Christian Trønning og oplyser, at det er for tidligt at pege på konkrete initiativer, da skolebestyrelsen ikke har mødtes, siden pengene blev en realitet kort efter påskeferien.

Derudover kommer skolen også til at bruge nogle af pengene på en tovoksenordning på 0. og 1. årgang for at understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn, oplyser Thomas Christian Trønning.

”De børn, der vælger Møllevangskolen, skal have den bedst tænkelige skolestart med de bedst mulige rammer. Vi vil også bruge nogle af pengene til at hyre en skolepædagog ind til vores 4.-9. årgang. Vi står ret stærkt, hvad angår undervisningsdelen, og vi har dygtige lærere. Men vi bliver nødt til at gøre noget for at sikre, at vi har nogle pauser, som understøttes rent pædagogisk, og ikke kun i klassisk forstand med det, man i gamle dage kaldte gårdvagter”, siger han.

Venskabsklasser med børnehaverne

På Tilst Skole i det vestlige Aarhus har de 48,3 procent af distriktets børn gående på skolen, hvilket er lavere end ønsket, selvom det er den af de seks skoler med den højeste egenskoleandel. Skolen har omkring 50 procent tosprogede børn. 

Skoleleder Lone Jørgensen fortæller, at de først har skolebestyrelsesmøde om 14 dage, hvor det endeligt besluttes, hvad en stor del af pengene skal gå til, men at der allerede er lagt en del planer.

”Vi har besluttet, at en af vores medarbejdere får seks timer om ugen til at styrke samarbejdet med dagtilbuddene. Hun har selv arbejdet i dagtilbud og kender området rigtig godt. Blandt andet har vi nogle venskabsklasser i tankerne, hvor nogle af vores elever kommer og læser højt for de små børn”, siger hun.

Desuden skal skolen blive bedre til at fortælle de gode historier om, hvad skolen er god til, fortæller Lone Jørgensen.

”Det må vi blive bedre til. Derudover vil ledelsen også rykke tættere på dagtilbuddene, så vi deltager i nogle flere møder der”, siger hun.

Skole-hjem-samarbejde skal styrkes

Skolen skal også kigge på skolehjem-samarbejdet for at blive bedre til at inddrage forældrene.

”Nogle af vores forældre, særligt de udsatte, har svært ved at deltage og byde ind til fælles opgaver. Derfor kommer nogle af de resursestærke til at løfte for meget. Det kan også betyde, at man som resursestærk familie ikke vil blive på skolen, hvis man altid skal stå alene med opgaven. Vi skal have gjort forældresamarbejdet- og deltagelsen relevant for flere”, siger hun.

Lone Jørgensen fortæller også, at man også har fået tildelt 80 millioner kroner til at renovere og ombygge skolen.

”Vi skal have lavet nye læringsmiljøer. Det arbejde går i gang til efteråret og understøtter også opgaven med at tiltrække flere. Det skal være læringsmiljøer, som både tager højde for de fagligt svage og de fagligt dygtige elever. Så flere af de fagligt dygtige elever, som måske også har resursestærke forældre, har lyst til at blive på skolen”, siger hun.