Ordblind/læsesvag
1   11

Læseforsker: Den nye risikotest for ordblindhed må ikke blive en sovepude

Den nye risikotest for ordblindhed afslører ikke alle de elever i 0. og 1. klasse, som senere viser sig at have alvorlige vanskeligheder med at afkode ord. Det siger en af forskerne bag testen. Omvendt kan der være elever, som scorer lavt i testen, men alligevel ikke får problemer med at læse.

Læsevejledere må ikke have blind tillid til den nye risikotest for ordblindhed, som de kan anvende i slutningen af 0. klasse og to gange i 1. klasse. Det understregede lektor og ph.d. Anna Steenberg Gellert fra Center for Læseforskning på Københavns Universitet, da hun præsenterede testen på et regionalt møde for læsekonsulenter og -vejledere i Viborg. Hun har været med til at udvikle testen, og den stærkt besøgte præsentation i Viborg var den tredje ud af fem.

"Ud fra vores data forventer vi, at man i slutningen af 0. klasse finder cirka 80 procent af de elever, som senere viser sig at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder. Midt i 1. klasse og igen i slutningen af 1. klasse kan man finde omkring 90 procent. Samtidig vil der være elever, der får normale eller kun moderate afkodningsvanskeligheder, selv om testen udpeger dem som risikoelever. Det drejer sig om cirka ti procent i alle tre testgange", fortalte Anna Steenberg Gellert.

Fakta om testen

Risikotesten for ordblindhed er udviklet af Center for Læseforskning på Københavns Universitet.

Centret har igennem knap tre år fulgt den samme gruppe elever fra København, Herlev og Næstved. Undervejs har de afprøvet forskellige test for at finde frem til, hvordan man bedst identificerer elever, som er i risiko for at udvikle alvorlige vanskeligheder med afkodning. Eleverne blev testet i 0. og 1. klasse, og da de nåede slutningen af 2. klasse, blev de testet igen for at se, hvem der havde udviklet alvorlige afkodningsvanskeligheder. Det sammenholdt forskerne med elevernes resultater i 0. og 1. klasse.

I og med at man ikke er nået så langt med undervisningen i læsningen i slutningen af 0. klasse, har udfordringen været, at man ikke kun skal finde elevens aktuelle færdighedsniveau - altså hvor godt eller ringe læser eleven lige nu? Man skal også finde frem til, hvor let eleven har ved at lære sig basale afkodningsfærdigheder.

Her har forskerne fundet inspiration til en dynamisk afkodningstest test fra en tilsvarende test, som man har brugt i nogle år til voksne med dansk som andetsprog. Desuden har andre lande gode erfaringer med denne testform omkring 0. klasse.

I den dynamiske test bliver eleven præsenteret for brikker med forskellige symboler. Hvert symbol repræsenterer en lyd, og eleven skal forsøge at lære at læse nye vrøvleord skrevet med symbolerne.

Langtidsundersøgelsen viste, at elever har en stærkt forøget risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, hvis de i slutningen af 0. klasse har meget svært ved at lære at sætte symbolernes lyde sammen til nye ord. Det gælder både for elever med dansk som modersmål og dansk som andetsprog.

Man kan ikke forvente, at en risikotest kan nå op på 100 procent korrekt forudsigelse af, hvem der senere får vanskeligheder, understregede hun.

"Det har vi aldrig troet, at vi kunne, men usikkerheden er kendt, og vi skal ikke skamme os over, at vi ikke kan stemple elever som ordblinde i 0. og 1. klasse."

Artiklen fortsætter under banneret

Udfordring at identificere risikoelever i O. klasse

Udfordringen er, at en stor del af eleverne ikke har lært at læse i slutningen af 0. klasse, da de ikke har haft ret meget egentlig læseundervisning. Derfor kan traditionelle test med højtlæsning af ord ikke i sig selv bruges til at udpege risikoelever på dette tidspunkt.

"Der er ingen grund til at udpege for eksempel halvdelen af en klasse som elever med læsevanskeligheder, når langt de fleste kan læse et par måneder senere", sagde Anna Steenberg Gellert.

Derfor er risikotesten bygget op af tre delopgaver i slutningen af 0. klasse. Læseforskeren anbefaler, at man lader alle elever tage den første deltest, og at læsevejlederen tester eleverne individuelt.

"I en gruppetest risikerer man, at der smutter elever gennem nettet, for eksempel fordi de kigger hos sidemanden. Det mest sikre er at teste alle elever individuelt. Har man ikke tid til det, må man vælge elever ud på baggrund af observationer i undervisningen og eventuelt også relevante gruppetest", sagde Anna Steenberg Gellert.

Eleverne læser selv vrøvleord fra et konstrueret alfabat

I den første deltest skal eleven læse 30 ord som sø, ny, må, os og kat højt. Kun de elever, som ligger under en vis resultatgrænse, går videre til deltest to. Her skal de benævne alfabetets bogstaver, som de får vist i både små og store udgaver.

"De skal selv benævne bogstaverne og ikke kun pege", sagde læseforskeren.

Igen skal kun de elever, der scorer tilstrækkeligt lavt, videre til den tredje deltest, som med 10-15 minutter pr. elev er den mest tidskrævende. Formålet med den dynamiske test er at afdække, hvor let eleven har ved at lære sig basale afkodningsfærdigheder.

Eleven bliver præsenteret for et konstrueret alfabet i form af tre symboler med tilhørende sproglyde. Eleven skal så forsøge at lære at læse vrøvleord, som er skrevet med symbolerne, og kan undervejs få hjælp i form af gentagelser og feedback. Men læsevejlederen skal ikke fortælle, hvordan opgaven skal løses. Hun skal udelukkende vise det. På den måde undgår man, at en elevs eventuelle manglende sprogforståelse eller ringe ordforråd spiller ind på resultatet.

Til sidst lægges elevens score fra benævnelsen af bogstaver og i den dynamiske afkodningstest sammen.

"Højtlæsning af ord indgår ikke i scoren, for den test er ikke i sig selv god til at afdække, hvem der er i risiko for at udvikle afkodningsvanskeligheder. Den er kun med for at finde de elever, det er relevant at gå videre med i testforløbet", sagde Anna Steenberg Gellert.

Testen går hurtigere i slutningen af 1. klasse

Testen i midten af 1. klasse består kun af to trin: Højtlæsning af 30 rigtige ord og 30 vrøvleord og - for de elever, som klarer sig dårligt i højtlæsningen - igen bogstavsbenævnelse.

I slutningen af 1. klasse bliver det endnu nemmere. Her skal eleverne alene gentage højtlæsningen.

"Vi kunne godt have lagt en ekstra test ind, men på dette tidspunkt giver højtlæsning i sig selv så god en forudsigelse af senere afkodningsvanskeligheder, at der ikke er grund til at belemre børnene med yderligere test. Der er dog den forskel, at vi putter tid på, så man måler, hvor mange ord eleven læser korrekt pr. minut", sagde Anna Steenberg Gellert.

Selv om en elev lander i risikogruppen, behøver det ikke betyde, at eleven er ordblind.

"Man kan godt bevæge sig ud af risikogruppen, for eksempel hvis skolen sætter ind med støtte, og hvis forældrene øver med barnet derhjemme. På den måde kan man imødegå forudsigelsen. Modsat kan der være børn, som klarer frisag i første omgang, men alligevel lander i risikogruppen ved næste test. Derfor er det vigtigt, at man ikke lader stå til, men nøje følger elevens læseudvikling".

Brug blot risikotesten i de nuværende 1. klasser

Af samme grund anbefaler Anna Steenberg Gellert, at man tester samtlige elever, hver gang man gennemfører risikotesten. Altså både i slutningen af 0. klasse og de to gange i 1. klasse.

Det ville en af deltagerne i mødet gerne have præciseret, da det blev tid til at stille spørgsmål.

"Hvis Anna fra 0. klasse boner ud i rød kategori, skal jeg så teste hende igen næste gang," spurgte hun.

"Ja, det vil jeg anbefale. På grund af usikkerheden i forudsigelsen bør du også teste de andre i klassen med i hvert fald højtlæsning af ord for at se, om der er kommet flere i risikogruppen", svarede læseforskeren.

En anden ville vide, om man kan bruge den nye test til de elever, der går i 1. klasse nu, selv om de ikke blev testet i 0. klasse.

"Ja, så tester du bare med testen, der ligger midt i 1. klasse", lød svaret.

Den nationale ordblindetest kræver, at forældrene giver tilladelse til, at man tester deres barn. En spørger ville vide, om det også gælder risikotesten. Det svarede læringskonsulent Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på.

"Ordblindetesten stiller en diagnose og rummer personfølsomme data, som gemmes i 15 år. Sådan er det ikke med risikotesten. Den er et redskab til løbende evaluering af eleven, hvor man blandt andet ser på elevens potentiale for at tilegne sig en alfabetisk skrift. Derfor kræver risikotesten ikke en bemyndigelse fra forældrene".

Kan ikke betale sig at teste eleverne i bogstavenes lyde

En læsevejleder undrede sig over, at eleverne kun skal benævne bogstaverne i testen.

"Jeg har altid lært, at de også skal lære bogstavernes lyde og form at kende", sagde hun.

Under udviklingen af risikotesten indgik der en test, hvor eleverne skulle sige bogstavlyde. Men det førte ikke til en mere præcis forudsigelse, fortalte Anna Steenberg Gellert.

"Det kan ikke betale sig at tage lyddelen med. Det skyldes sandsynligvis, at der er et stort overlap mellem de elever, der har svært ved bogstavernes navne, og dem, der har svært ved lydene. Men man skal selvfølgelig undervise eleverne i bogstavenes lyde og form".

Er der risiko for, at eleverne lærer opgaverne at kende, når man tester dem tre gange i løbet af et år, ville en læsevejleder vide.

"Ja, det er der. Men eleverne bliver ikke korrigeret undervejs i testen og ved derfor ikke, om de svarer rigtigt, så vi vurderer, at fordelene opvejer ulemperne", lød det fra læseforskeren.

Risikotesten bliver præsenteret på yderligere to regionale møder, nemlig på mandag den 12. december i Vejle og på torsdag den 15. november i Slagelse.

Du kan læse mere om risikotesten via linket under henvisningerne til andre artikler på folkeskolen.dk om ordblindhed.

Artiklen er tilrettet den 9. december kl. kl. 12.09

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 33. artikel i temaet:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.257 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.235 andre er allerede tilmeldt