Specialundervisning
0   686

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Hvert år får 30 ordblinde elever et intensivt forløb på Inklusionscenter for Læsning i Silkeborg. Her lærer de strategier til at følge med i undervisningen i deres klasser, men det er ikke nok at klæde eleverne på. Læsecentret følger med ud i deres klasser og vejleder lærerne i, hvordan de underviser elever med læsevanskeligheder.

Inklusionscenter for Læsning ligger på Balleskolen i Silkeborg og har eksisteret siden 2012. Centret har et tilbud til tweens og til teens, hvor de første går i 3. til 6. klasse og de sidste i 7. til 9. klasse. For de yngste består et forløb af otte ugers undervisning på centret og ti ugers opfølgning hjemme i deres klasser. De ældste elever kommer på læsecentret i to gange to uger med to gange seks ugers opfølgning i klassen - en såkaldt rejseholdsperiode.

Inklusionscenter for Læsning

Centret er tilknyttet Balleskolen i Silkeborg og varetager læs og lær it-forløb for visiterede elever med svære skriftsprogsvanskeligheder, ofte af dyslektisk karakter. Det er en forudsætning, at eleverne er normalt begavede, undervisningsparate og motiverede:

  • Tweens - 3. til 6. klasse: Eleverne er på kursus på centret i otte uger med ti ugers opfølgning på deres egne skoler af en lærer fra centret. Et forløb på samlet 18 uger.
  • Teens - 7. til 9. klasse: Eleverne er på kursus på centret i to gange to uger med to gange seks ugers opfølgning på egen skole af en lærer fra centret. Et forløb på samlet 16 uger.

Derudover understøtter centret skolerne i Silkeborg Kommune i undervisning af elever i skriftsprogsvanskeligheder. Det sker dels i de såkaldte rejseholdsperioder (når læreren er på skolen for at støtte den visiterede elev i klassen), dels i form af kurser, sparringsmøder og implementering af kompenserende it i almenundervisningen.

"Selv om eleverne har det samme timetal og de samme fag hos os, er vi meget opmærksomme på, at vi tager dem ud af almenundervisningen. Derfor nøjes de ældste med to gange to uger hos os. Dels nærmer afgangsprøverne sig, dels skulle de gerne være i gang med at bruge kompenserende it, inden de kommer ind til os. Men sigtet for begge grupper er det samme, nemlig at eleverne bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse", siger Gitte Møldrup Frederiksen, som er en af centrets tre lærere og konstitueret afdelingsleder.

Eleverne får udvidet deres kompetencer

Centret kører to hold i løbet af et skoleår og får eleverne visiteret fra PPR. Der er ti elever på et hold for tweens og fem på teens. Det giver lærerne tid til at arbejde med den enkelte elev.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi sætter en proces i gang, hvor eleverne får nye kompetencer og strategier, som de kan bruge til at optimere deres læring. Vi prøver at give dem de bedste læringsbetingelser hos os, og bagefter understøtter vi dem i læringsmiljøet hjemme i deres klasser, så de oplever, at de kan bruge strategierne. Men det er det, at vi trækker dem ud til et intensivt forløb, de for alvor hjælper, fordi det giver os mulighed for at opbygge relationer til dem, og fordi de møder andre ordblinde elever. Vi kunne ikke løfte dem, hvis vi kun kom ud til dem på skolerne", vurderer Gitte Møldrup Frederiksen.

På centret lærer eleverne at udnytte kompenserende it som cd-ord, arbejde i pdf-filer og tale til tekst. De får også trænet læsning og læseforståelse: Hvad gør jeg, før jeg læser, mens jeg læser, og efter jeg har læst?

"Jo mere eleven selv kan uddrage af en tekst, jo lettere er det at deltage i skolearbejdet", pointerer Gitte Møldrup Frederiksen.

Eleverne vinder tiltro til skolen

Centret arbejder også med elevernes selverkendelse, for hvis ikke de erkender, at de er ordblinde, har de svært ved at bede om hjælp.

"Vi har flere drenge end piger, og mange af drengene hader at gå i skole, fordi de altid har haft svært ved at følge med. Vi giver dem tiltroen til skolen tilbage ved at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte er god til. Nogle elever kan skrive skoleopgaver ved hjælp af ordforslagene i cd-ord, mens det ikke er nok for andre. De skal måske diktere teksten med en iPad og derefter rette til med cd-ord. For andre igen er det bedst at lave video. Der kan også være elever, som har problemer med den verbale hukommelse og derfor skal have små huske-videoer", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

Målet er, at eleverne bliver mere selvhjulpne, når de vender tilbage til deres klasser, så de ikke altid føler, at de bliver sat tilbage i forhold til klassekammeraterne.

"Vores elever vil gerne være en del af fællesskabet, men mange føler, at de aldrig kan være med, fordi de skal vente på, at læreren kommer og sætter dem i gang med noget andet end det, resten af klassen arbejder med. Det skal vi ud over".

Lærerne skal tage udgangspunkt i elevens læring

Der ligger en stor opgave i at bevare troen på skolen, så når en elev vender tilbage til klassen. Derfor får klassens lærere et obligatorisk endagskursus af Inklusionscenter for Læsning, hvor de lærer, hvad de skal være opmærksomme på hos elever, der har problemer med skriftsproget, og hvordan de kan gøre deres undervisning overskuelig for den ordblinde elev.

"Lærerne skal sørge for, at alle tekster og opgaver er skannet, så eleven kan få læst dem op. De kan også lave skriveskabeloner, og når de andre i klassen sidder med en engelskbog, skal den ordblinde elev kunne hente den i Nota", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

Nota er det nationale bibliotek for børn, unge og voksne med læsevanskeligheder.

En væsentlig pointe er, at lærerne ikke altid fokuserer på den ordblinde elevs læsning, men tager udgangspunkt i, hvor eleven er i sin læring.

"Læsning indgår i alle fag, og vi taler meget om faglig læsning. Men når klassen laver et forsøg med magnetisme i fysik, behøver læreren ikke bede den ordblinde elev skrive en rapport. I stedet kan eleven videofilme forsøget og sætte ord på i en speak. Vi læser for at lære, men der er andre måder at formidle på end ved at skrive", siger afdelingslederen.

Lærerne tager godt imod kollegerne fra læsecentret

I rejseholdsperioden er lærerne fra centret med i den enkelte elevs timer i en hel dag om ugen. Det skal sikre, at eleven bruger sine nye strategier. Samtidig hjælper rejseholdslæreren klassens lærere med at differentiere undervisningen.

"Vores timer er målrettet den visiterede elev, men en skriveskabelon hjælper også de elever, som ikke ordblinde, men har svært ved at læse. Vi prøver at brede brugen af kompenserede it ud, for når læreren optimerer sin undervisning for den ordblinde elev, bliver undervisningen bedre for alle elever", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

Hun oplever, at lærerne tager godt imod deres kolleger fra læsecentret.

"Mange lærere føler sig ikke klædt på til at undervise ordblinde elever, og de får noget ud af både vores kursus og af vores deltagelse i deres timer. De synes, det er fedt, at der kommer én udefra, som hjælper med at gøre deres undervisning bedre for den ordblinde elev. Skolelederne er også glade for, at vi kommer ud, hvor tingene sker. Vi får rigtig god respons på rejseholdsperioderne, og det er vigtigt, for det udgør vores eksistensberettigelse".

Eleverne oplever en helt anden position i klassen

Under en rejseperiode kan læreren fra læsecentret samle ti elever fra den ordblindes klasse eller årgang til et talenthold, som får et forløb med to ugentlige lektioner om brug af kompenserende it. Den visiterede elev indgår på holdet og får en helt ny position.

"Eleven har lært mange af de ting, vi underviser i, på forløbet hos os, og kan derfor hjælpe de andre på holdet. Så pludselig oplever eleven, at det faktisk er ham, der kan noget. At han har fået nye handlingsstrategier, andre kan lære af", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

En lærer fra skolen deltager i undervisningen af talentholdet og bliver på den måde lært op til selv at kunne fortsætte med små hold.

"Skolerne får et kompetenceløft ud af rejseholdsperioden. Vi er med til teammøder, vi sparrer med lærerne, og vi har dem på kursus, for jo mere vi løfter dem, jo bedre vilkår får de elever, som har været visiteret hos os. Vi følger med i den teknologiske udvikling på området, så vi har meget at give af, men vi kommer ikke kun med redskaber til ordblinde elever. For eksempel er cd-ord ikke kun et specialredskab. Det kan bruges til hele klassen, for eksempel når eleverne skal skrive på engelsk eller tysk".

Mange guldhistorier, men ikke alt er lyserødt

Centrets guldhistorier handler om elever, som melder tilbage, at de har fået 10 i skriftlig fremstilling i dansk. Eller som er begyndt på en ungdomsuddannelse. Men det er ikke altid lyserødt.

"Eleverne får altid noget ud af et forløb hos os. De er glade, når de stopper hos os, og vi får gode tilbagemeldinger fra både lærere og forældre. Men mange ting spiller ind på, hvordan det siden går eleverne: Er der opbakning fra skole og hjem? Hvordan er elevens vilkår? Er forældrene lige blevet skilt? Vi har stadig elever, som to år senere synes, at det er lige svært at gå i skole. Det afhænger også af, hvor ordblinde de er. Nogle er ramt i lettere grad, mens andre dårligt kan skrive deres navn", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

Som udgangspunkt slipper centret eleverne, når rejseholdsperioden slutter, men der er timer til opfølgningsbesøg, hvis skolen efterspørger det. På samme måde kan de yngste elever blive genindstillet til et forløb, når de kommer i overbygningen. Ellers fortsætter arbejdet hos skolen.

"Vi understøtter en it-advokat på hver skole, som kan hjælpe elever og lærere med kompenserende it, når vi er væk", fortæller Gitte Møldrup Frederiksen.

Ordblindetest gør ikke den store forskel for centret

Med 30 elever om året når centret ikke alle ordblinde elever i Silkeborg Kommune. Det er heller ikke meningen.

"Vi er for de elever, som har de største vanskeligheder. De andre understøttes på deres skoler med vejledning fra læsevejlederen og kommunens to læsekonsulenter. De er i tæt dialog med skolerne og er gennem vejledning med til at vurdere, hvem der skal indstilles til os", siger Gitte Møldrup Frederiksen.

Indførelsen af den nationale ordblindetest spiller ikke den store rolle for centrets arbejde. Men den gør en forskel for skolerne, vurderer afdelingslederen.

"Testen gør afklaringsarbejdet betydeligt lettere, men skolerne skal stadig vedlægge elevplaner og beskrive, hvordan eleven bruger it, når eleven skal have et forløb hos os. Den del er der ikke ændret ved", sige Gitte Møldrup Frederiksen.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den fjerde artikel i temaet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.417 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.488 andre er allerede tilmeldt