Tove Ditlevsen er én af to kvinder på den nuværende litteraturkanon.Villads Kirk Thomsen
Mangler der kvinder på listen? “Det er pinligt, at man ikke har gjort sit arbejde godt nok”
Litteraturkanonen i gymnasierne skal opdateres, og derefter er det den i folkeskolens tur. Tre dansklærere giver deres bud på, hvilke forfatterskaber der mangler på den nuværende liste, og hvilke der ikke vil blive savnet.
For første gang i 20 år skal kanonlisten i gymnasiet opdateres, så lige nu sidder et udvalg og diskuterer, hvilke kvindelige forfattere der bør tilføjes til listen.
Annonce:
For i dag indeholder listen kun én kvinde, og derfor er listen en "anelse skæv", har undervisningsministeren kaldt det.
Og det er ikke kun dansklærerne på landets gymnasier, der kan se frem til en opdateret liste over forfatterskaber, de skal præsentere for eleverne. For på sigt vil ministeriet også kigge på litteraturkanonen i folkeskolen.
“De nye fagplaner træder i kraft fra skoleåret 2027/2028. Når vi har den nye plan, kan vi træffe beslutning om en ny kanon for folkeskolen. Hvor vi også sikrer sammenspil mellem kanon og mål for danskfaget”, siger børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) i et skriftligt svar til Folkeskolen.
Opdateringen skal gøre kanonen mere repræsentativ. I dag er der nemlig 12 mænd og 2 kvinder på listen.
Annonce:
“Det er vigtigt, at vi læser litteratur, der præsenterer os for forskellige perspektiver, stemmer og syn på verden omkring os. Særligt i en tid hvor algoritmerne på sociale medier har det med at skabe ekkokamre, der kun bekræfter vores egne perspektiver på tilværelsen”, siger ministeren i det skriftlige svar.
Folkeskolen har spurgt tre lærere, hvilke kvindelige forfattere de savner på den nuæverende liste:
"Helt grotesk, at man i den eksisterende kanon kun har to kvinder"
Christina Rasmussen er dansklærer på Egebjergskolen og kandidat i nordisk sprog og litteratur. Hun har fire kvindelige forfattere, hun gerne ser tilføjet til listen: Thomasine Gyllembourg, Amalie Skram, Clara Raphael og Vita Andersen.
“De er berettiget til at være på litteraturkanonen på grund af deres litteratur, ikke kun fordi de er kvinder”, lægger hun ud med at slå fast.
Christina Rasmussen peger blandt andet på, at 'Den lille Karen' af Thomasine Gyllembourg kunne være et godt bud på en konkret tekst af forfatteren, som lærere kunne arbejde med.
Hun har selv valgt at arbejde med Clara Raphaels 12 breve i sin undervisning, hvor hun har kombineret temaet med et tværfagligt forløb med historie-faget.
“Så vi har talt om kvindesyn, kvinderolle og vejen til kvindernes stemmeret. Jeg synes, det er helt grotesk, at man i den eksisterende kanon kun har to kvinder. Det er pinligt, at man ikke har gjort sit arbejde godt nok”, siger Christina Rasmussen.
Hun kommer også gerne med et bud på, hvilke af de 12 mandelige forfattere fra listen der kan sløjfes. For hun vil ikke ærgre sig, hvis Johannes V. Jensen og Tom Kristensen blev fjernet.
“Jeg synes jo i bund og grund, at man rammer rigtig meget ved siden af i forhold til vores litteraturkanon. Man hiver voksenlitteratur ned i folkeskolen, og så har man en forventning om, at det også er universelt gældende for eleverne”.
Christina Rasmussen oplever ofte, at hun er nødt til at springe de vigtigste værker fra kanonforfatterne over, fordi de simpelthen er for svære at forstå for eleverne.
“Litteraturkanonen burde i bund og grund ikke være forfattere, men i stedet for emner og for perioder. På den måde kan den også blive en kanon for hele folkeskolen og ikke blot udskolingen”, siger Christina Rasmussen.
“Hun er supercentral i forhold til udviklingen i dansk børnelitteratur”
Katja Gottlieb har været lærer i 17 år, og i dag arbejder hun på Center for Grundtvigforskning på Aarhus Universitet, hvor hun arbejder med ældre litteratur. Derudover er hun næstformand i Dansklærerforeningen.
Hun mener, at det kunne være interessant at tilføje en forfatter til kanonen, der henvender sig til børn. Det kunne være Cecil Bødker, der er forfatter til Silas-bøgerne, foreslår hun.
“Hun er supercentral i forhold til udviklingen i dansk børnelitteratur. Hun skabte et nyt blik på barnet”, siger Katja Gottlieb.
Tidligere skulle børn læse, fordi de skulle socialiseres ind i at være artige.
“Piger skulle lære om pigeroller, og drengene skulle lære om drengeroller, men i Cecili Bødkers bog Silas var hovedpersonen et vildt barn. Han var forældreløs og stak af fra et cirkus”, siger hun.
Cecil Bødker beskrev det nye 60’er barn og var på mange måder med til at gøre børnelitteraturen til, hvad den er i dag, fortæller Katja Gottlieb.
Derudover mener hun, at forfatterne Amalie Skram og Astrid Lindgren kunne være gode tilføjelser til kanonlisten.
Hvis Katja Gottlieb vender blikket mod forfattere fra rigsfællesskabet, så mener hun, at det kunne være interessant at tilføje færøske eller grønlandske myter og sagn.
“Der er en grønlandsk basisfortælling, som jeg har læst med rigtig mange elever, der hedder sagnet om havets mor. Færøerne har også et sagn om sælkvinden, hvor kvinder spiller en vigtig rolle”, siger Katja Gottlieb.
Til sidst mener hun, at det er relevant at overveje, om Inger Christensen skal på kanonlisten.
“Det har jo været diskuteret i rigtig mange år. Hun kom ikke på listen i sin tid, fordi hun var nulevende, da listen blev lavet, og i dag kan man jo se på, om man har lyst til at arbejde med hende”, siger Katja Gottlieb.
Generelt mener hun dog ikke, at litteraturkanonen skal udvides, da der er stoftrængsel nok i fagene, og en udvidelse af listen vil give dansklæreren endnu flere bundne opgaver. Men hun er åben for en gentænkning af kanonen, så den bliver mere nutidig.
“Hvis vi gav vores elever romaner af Karen Blixen, ville vi slå dem langsomt ihjel”
Carsten Hansen er dansklærer i grundskolen på Bagsværd Kostskole og Gymnasium. Han kan faktisk ikke pege på nogen kvindelige forfattere, han mener, der bør tilføjes til listen.
Han har dog arbejdet med værkerne 'Himlen over i morgen' af Ida-Marie Rendtorff og 'Når sandheden svigter' af Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen.
“De er gode til at bruge i skolen, men måske ikke værd at kanonisere. Jeg har faktisk også svært ved at sætte så mange flere kvinder på en ældre litteraturkanon”.
Han mener, at det er velvalgt, at Tove Ditlevsen er på kanonen, men til gengæld synes han, at det ville give mening at fjerne Karen Blixen.
“Hun er faktisk virkelig svær at undervise i, fordi hendes tekster bestemt ikke er skrevet til at undervise i i grundskolen. Hvis vi gav vores elever romaner af Karen Blixen, ville vi slå dem langsomt ihjel, ligesom det er tilfældet med de fleste andre forfattere på litteraturkanonen”, siger Carsten Hansen.
Læreren kunne derimod se det relevante i at tilføje Yahya Hassan til litteraturkanonen.
“Da han kom frem, underviste jeg meget i ham, men jeg var i tvivl om, han ville holde. Men mine elever er stadig dybt optaget af universet, han beskriver”, siger Carsten Hansen.
Han vil gerne fjerne folkeviser fra litteraturkanonen, fordi han mener, at de hører til i historietimerne.
“Det er jo mere en beskrivelse af samfundet, end det er af litterær kvalitet”, siger han.
Carsten Hansen mener også, at det kunne være relevant at fjerne Peter Seeberg fra kanonen.
“Jeg synes, at han er svær for eleverne. Det er jo mærkeligt, når jeg underviser i Oehlenschlager og Pontoppidan, men det gør jeg”, siger han.
