"Vi skal videre med de ordblinde - vi er ikke i mål endnu", siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

40 eksperter og praktikere på ordblindeområdet mødes i dag med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) for at diskutere, hvordan de sikrer, at ordblinde får samme muligheder som andre. Arbejdet skal munde ud i et nyt ordblindeudspil, der kommer i løbet af foråret.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På mødet i dag vil Ellen Trane Nørby og de 40 eksperter og praktikere på ordblindeområdet blandt andet diskutere, hvordan man ændrer opfattelsen af ordblinde og sikrer dem god undervisning med brug af de nyeste teknologier.

Stigende antal sager om ordblinde bekymrer Klagenævnet

Derudover skal de se på, om der er lovgivningsmæssige barrierer, som skal fjernes, så ordblinde kan præstere på deres reelle niveau.

Ordblinde skal mødes med anerkendelse

Mødet skal munde ud i et ordblindeudspil for børn, unge og voksne, som vil blive lanceret i løbet af foråret.

"Selv om der har været fokus på de ordblinde de senere år, er der stadig nogle, der for eksempel i skolen eller på arbejdspladsen bliver mødt med opfattelsen af, at de bare skal tage sig sammen. Derudover bliver det nogle gange opfattet som snyd, når ordblinde bruger hjælpemidler til prøver. Den holdning skal vi have ændret", siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Hun har derfor sat et udviklingsarbejde i gang, der skal sikre, at ordblinde møder anerkendelse af de udfordringer, de har, og får den hjælp, de har behov for.

97 kommuner bruger nu den nationale test

For et år siden lancerede Undervisningsministeriet den nationale ordblindetest. Testen skal sikre, at alle børn, unge og voksne identificeres på samme grundlag, uafhængigt af, hvor i uddannelsessystemet de er, og hvor de bor.

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest

I dag bruger 97 af landets kommuner bruger testen, og på flere punkter inden for feltet er der en positiv udvikling i gang, bemærker ministeren. Særligt når det kommer til at identificere de ordblinde.

"Der er over de senere år sat fokus på ordblindeområdet, og vi har sammen med sektoren udarbejdet værktøjer, der er med til at sikre, at ordblinde får samme tilbud og muligheder landet over. Men vi skal videre - arbejdet er bestemt ikke i mål," siger Ellen Trane Nørby.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den ottende artikel i temaet:

Læsevejleder: Skoler bør have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfunktion

Powered by Labrador CMS