Sæt faglighed på dagsordenen!

Alle taler vi for tiden om faglighed, men mener vi mon det samme?

Jens Raahauge

En overlevering der fungerer

Det er den tid på året, hvor vores overleveringer finder sted rundt omkring på skolerne. Hvis ikke nu, så efter sommerferien, der er lige rundt om hjørnet. I dag havde vi den bedste overlevering i mange år på skolen. Her kan du læse hvorfor.

Janus Neumann

Tanker bag min årsplan

Mange lærere efterspørger disse dage årsplaner. I min årsplan bliver litteraturen det store omdrejningspunkt.

Censormatch?

En hektisk jagt efter censorer til prøverne i dansk på læreruddannelserne viser, at det er blevet for svært for danskunderviserne at komme ud som censor.

Og et sidste godt råd: Fjolser vil du møde resten af livet, prøv selv at lade være med at være ét

Gode råd.... til alle .....

Overførsel af standpunktskarakterer som fast mulighed ved prøverne?

Det var så sidste gang, at vores niende klasser kunne overføre deres standpunktkarakter til gældende prøvekarakter, men hvorfor ikke indføre dette tiltag fast. Her vendes et par signifikante fordele og ulemper.

Janus Neumann

Bachelorer: Litteraturen er en direkte vej ind i andres virkelighed

God litteratur, der rører eleverne, kan åbne for forståelse for andres liv og udfordringer med angst, skriver Emma Mørk Kjeldsen og Julie Refsgaard Rasmussen

Har skolen fået frost i rødderne?

Kender du det, at en tanke pludselig springer i en helt anden retning? Dette oplevede jeg, da jeg læste Lars Zbinden Hansens beretning om 30 års passioneret liv i Afrika og blev slået af, at der er paralleller til udviklingen af vores skole.

Jens Raahauge

Billedbøger om videnskabsmænd og videnskabskvinder

Evaluering af læreruddannelsens danskfag …. det er et tilbageblik og et blik frem

Nu afslutter et nyt hold studerende danskfaget på læreruddannelsen. De bliver dansklærere (og om to år bliver de lærere). Jeg spurgte, hvad de særligt havde noteret sig om det danskfaglige arbejde med litteratur, sprog og alt andet. Der skal gøres status. Og evaluering kan være SÅ meget mere end surveys med karakterskala og digitale beslutninger fra 1 til 6. Man kan jo bare spørge: Hvad husker du bedst? Hvad har du bidraget med? Har du et godt råd til nye studerende? Så får man meget mere interessante svar.

"Ikke en kinamands chance"

Jens Raahauge

Covid19- og pandemiens indflydelse på skolens hverdag

På Den 16. Nordiske Læreruddannelseskonference, der netop nu holdes i Torshavn, Færøerne var den sidste oplægsholder Kalpana Vijayavarathan, Ph.d., adjunkt i engelsk som fremmedsprog fra Færøernes Universitet. Hun har forsket i Covid19 og pandemiens betydning for skolens hverdag. Hendes forskning viser (og det er ikke overraskende, men det er så forskningsbaseret) at Covid 19 har haft stor indflydelse på undervisningen i skolen.

Så vi de første anslag til en prøvereform ved mandagens prøver i skriftlig dansk?

Eleverne bedømmes ikke længere på omfanget af teksterne ved de skriftlige afgangsprøver. Dette kan betyde, at de bruger væsentlig kortere tid på prøven i skriftlig fremstilling.

Janus Neumann

Udsigten fra blommetræet

Katja Gottlieb

Man tror det næppe. 2.

En oplæsningskonkurrence for elever fra 4. klasse har overbevist mig om, at jeg tog fejl i min antagelse af, at 4. klasse var lige tidligt nok til en sådan dyst.

Jens Raahauge

Man tror det næppe. 1

Forleden åbnedes en udstilling af kinesiske H:C: Andersen-inspirerede børnetegninger. Og man må gnide både ører og øjne, når man får at vide, at de børn, der har begået tegningerne, er mellem 6 og 12 år. Tag klasse med en tur derind.

Jens Raahauge

Danskdidaktisk opslagsbog

Almen didaktik og fagdidaktik, Analyse, Brugstekster, Børne – og ungdomslitteratur, Dannelse. Det er de første opslagsord i denne ”Danskdidaktisk opslagsbog”. Der er mange flere: ”Genrer, Grammatik, Helheds- og elementprincippet, Historisk læsning, Indhold og Kommunikation. Der er også Motivation, Multimodale tekster, mundtlig fremstilling og Nabosprog. Der er Vurderingskriterier og Æstetiske læreprocesser og Årsplaner. Der er seksogtres opslagsord, der alle får mellem fem og ti linjer i denne bog.

Genovervej prøveformerne, men behold prøverne.

Lad os se på nye tiltag, der gavner eleverne og beholde dem. Vi har muligheden for at ryste posen her og nu.

Janus Neumann

Hele herligheden og de 120 mest almindelige ord

Marianne Iben Hansen har valgt de 120 mest almindelige ord, der ligger lamineret på gulvene i mange danske skoler, til 120 gode rim i bogen ”Hele herligheden”. Det er godt, for når børn skal lære at læse og skrive, er det smart at have styr på disse 120 ord. De udgør jævnt hen 50%a af alle anvendte ord i bøgerne, så man kommer jo langt i læsning og afkodning, hvis man har styr på dem. De er bare vildt abstrakte, det er småord, der binder alle de ”vigtige” ord sammen. Det er ord som ”men”, ”den”, ”eller”, ”ned” og ”under”. Der er ikke megen farve og fest over det. Så tak for rim som: ”Den stærke storm er helt enorm, Den blæser verden ud af form.”

Efterskolepædagogik på Læreruddannelsen i Aalborg

Efterskolepædagogik på Læreruddannelsen i Aalborg

Eleverne bliver stille, når de lytter til foredrag fra Sikker Trafik

Vi har igen i år kunne have besøg fra foredragsholder fra Sikker Trafik, og hvis de aflyste prøver har skabt luft i kalenderen, er her en oplagt mulighed for oplæg, der maner til eftertænksomhed for de ældste elever.

Janus Neumann

Noget om karriere, efteruddannelse og medarbejderafvikling

Folkeskolen har den seneste tid haft fokus på 'karriere'. Det kan være svært at se sit arbejdet i det perspektiv, når man reelt ikke modtager efteruddannelse fra det øjeblik, man forlader læreruddannelsen. Hermed en empirisk forankret indflyvning over fænomenet.

Katja Gottlieb

En sparebøsse forklædt som termometer

Læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring har også i år mange studerende, der er på studieophold på Lysebu. Her læres om norsk sproghistorie, norsk litteratur, kunst og natur. Der er besøg på det nye Munchmuseum, vandretur i Nordmarka, forfatterbesøg og samtaler om den fælles norske og danske historie. Sådan kan en humanitær aktion i krigstid give varigt afkast. Foreningen Norden, Helsingforsaftalen og Nordisk Råd er ligeledes med til at bære den fælles nordiske historie med i nutidens mere globale verden.

Ind i Intet

Janne Tellers roman Intet handler om en gruppe unges forsøg på at finde ud af, hvad det er, der betyder noget. Den handler altså om menneskers søgen og famlen. Den handler om mennesker. At den er omsat til skuespil, musical, opera og nu film betyder, at vi i skolen får åbnet for nye tilgange til at komme ind i Intets personer.

Jens Raahauge

Ud af Intet

Janne Tellers roman Intet er en kilde, der springer tanker, billeder, samtaler og fortolkninger ud af. Nu den 19. maj har den affødt en film, som har bud efter både unge, forældre, bedsteforældre og lærere. Den genspiller ganske enkelt spørgsmålet om, hvad vi er her for.

Jens Raahauge

Lærerstuderende til filmfest med 8. klasse

Læreruddannelsen i Aalborg (og formentlig gælder det overalt på landets læreruddannelser) har et godt formelt og uformelt samarbejde med folkeskolen (og efterskoler og privatskoler), så der bliver ofte anledning til at afprøve det lærte og læste teori i en praksissituation. Denne onsdag var der fagdag for 52 ottendeklasses-elever på en lokal privatskole, og studerende på et danskhold i Aalborg havde til opgave at planlægge og gennemføre et mundtlighedsforløb for eleverne.

Intet

For 22 år siden så Janne Tellers roman Intet dagens lys, og siden har den indtaget læsere i tusindvis her og i udlandet, ligesom den er blevet fortolket i drama, opera og film.

Jens Raahauge

Praksissamarbejde mellem læreruddannelsen og folkeskolen

En torsdag i marts har et danskhold fra Læreruddannelsen i Aalborg været på en af de lokale skoler, Tornby Skole, for at undervise alle elever på 0.- 6. klassetrin i mundtlighed. Alt sammen ud fra den mundtlige tradition, der ligger i fablerne. Der er tegnet, lavet podcast, film og der fortalt. Med stor entusiasme har eleverne gået til opgaverne, der er givet. Læreruddannelsen har et stort formaliseret samarbejde med folkeskolen, men der er masser af mere uformelle samarbejder. Her åbnede Tornby Skoles lærere og ledelse alle døre, så de studerende fik mulighed for at afprøve pædagogik, didaktik og danskfaglige kompetencer i virkeligheden.

Sjæle slår smut i efterskolehverdagen

Det er befriende at læse en YoungAdult-bog, hvor hovedpersonen ikke er psykisk ustabil, ikke skærer i sig selv, ikke er kronisk syg og ikke har en fuldstændig dysfunktionel familie, men i stedet har et helt almindeligt hverdagsliv, der blot er blevet forrykket af et brækket ben i gips. Der er også brug for de romaner om udfordrede hovedpersoner med svære liv, men til tider er det godt at spejle sig i et genkendeligt liv med fodboldkampe, efterskolefilmfestivaler, bedsteforældrebesøg og så lidt bøvl med kærester og venner.

Lærfesten bød på én behagelig overraskelse

På en messe, der lugtede mere af læringsunderholdning end af kreativ underholdning, stødte jeg på én overraskelse, der kunne give pædagogisk livsmod: Det autentiske budskab fra Grænselandets unge..

Hvad vil du have, jeg skal sige???

Vi fordrer, at vores elever skal deltage aktivt i undervisnigen, men det er sjældent helt klart for eleverne, hvad karakteren i mundtlig dansk faktisk indebærer, eller hvad det er, man skal sige i samfundsfag.

Janus Neumann

Herfra hvor vi står

I sidste uge fik vi tallene for årets kvote 2-optag på læreruddannelsen.

Katja Gottlieb

Hilsen fra en klasselærer

Anna gik på læreruddannelsen for femten år siden, hun blev lærer på en meget multietnisk skole syd for fjorden, og på et facebookopslag har hun i dag gjort status over, hvad det betyder og har betyder for hende at være lærer. Allermest handler hendes status om, hvad det har betydet for de elever, hun har mødt, og det er netop her, man får glæden som lærer: Man gør en forskel for andre. Jeg har fået lov at dele uddrag fra Annas status over lærerarbejdet. Tak for det. Måske kan det give et indblik i, hvordan det også er at være lærer:

Hvornår har du sidst været på kursus?

Får du lov til at tage på kursus.? Fik du lov til det engang, men det sker ikke så meget mere?

Susanne Christensen

Produktion af podcast: Virkeligheden er altings prøve

Lærerstuderende har altid glæde af en praksistilknytning til folkeskolen, hvor didaktiske og faglige overvejeler kan afprøves. En af de første dage i marts var et hold danskstuderende fra Læreruddannelsen i Aalborg på besøg på Farsø Skole, en to-sporet skole i Himmerland. De seks klasser på mellemtrinnet havde fået lov at få ”medieundervisning” af danskholdet på en ”fagdag” for alle eleverne. De sædvanlige lærere på mellemtrinnet var backup, men brugte ellers dagen på fælles forberedelse, så alle konfilkter, alle faglige problemer og alle lærernes glæder var overladt til de unge studerende.

Var det ok at kræve tændt kamera i onlineundervisningen?

Huskede vi spørge til hvad eleverne syntes om online-undervisningen? Gjorde vi nok for at diskutere de krav vi stillede til dem? Vi undersøgte elevers oplevelser efter selv i første omgang at være mødt op med en række krav der mest afspejlede vores egne behov.

Kulturministeriets forfatterpris og illustratorpris går til samme bog

For første gang går Kulturministeriets forfatterpris og illustratorpris for børne- og ungdomsbøger til den samme bog. Det er ungdomsbogen Bjørnen, der handler om at lære sine egne grænser at kende.

Klima er trumf

Dansklærerforeningen sætter spot på klimalitteratur med en lille bog begået af Kristine Viffeldt og Kristine Traun-Terkelsen. Men klimaet kan ikke bære hele byrden i dansktimerne, der må danskfaglighed til - og det glemmer bogen desværre på lange stræk.

Pixie lever stadig. Emma lever også

Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. Nogle bøger i kategorien ”young adult” kan absolut anbefales til voksne læsere (og til unge). ”Pixie lever stadig” af Sofie Riis Endahl er en bog til unge og til voksne. Og selvfølgelig til alle lærere, der uddanner og danner børn og unge. Det er en bog, der kan anbefales til unge (naturligvis), men det kunne være virkelig godt for mange voksne at læse med. Sådan kan livet være, når man er 18 år. Måske husker man det ikke selv, men Sofie Riis Endahl husker det.

Lærerforeningen får bevilling til at styrke undervisningen i nordisk sprog og kultur

DLF har sammen med Foreningerne Norden modtaget en bevilling på 11 millioner til at styrke undervisning om det fællesnordiske sprog, kultur og samfundsforståelse i dansk, historie og samfundsfag.

Praktikanter – en ekstraopgave, en hjælp til kommende kollegaer eller bare en økonomisk gevinst?

Vores praktikanter har forladt skolen og taget tilbage til VIA. Nu sidder vi tilbage med spørgsmål! Er elevernes tid blevet spildt? Gjorde vi det godt nok som vejleder for de unge studerende? Vil vi sige ja til praktikanter næste gang? Vil vi gerne være kollegaer med de studerende en dag? Og mange flere tanker melder sig.

At tale forbi hinanden

Hvad er du drevet af? Om rollespil og målrettet kommunikation.

Hvordan vurderer du elevers arbejdsindsats?

Det, skoler vurderer, driver så meget af det, de gør. Og vi har brug for, at fokuserer på, hvordan elevernes faglighed, men også hvordan de udvikler vedholdenhed, kreativitet og samarbejde.

Omhyggelig skrivevejledning

Ny bog tager læseren i hånden igennem skrivningens mysterier, men trods stor grundighed glemmer forfatteren at fortælle, hvad man gør for de elever, som ikke kan følge med.

Ny bog viser eleverne, hvorfor grammatik er væsentligt

Ny vigtig bog om undervisning i grammatik kan blive områdets bibel. Den bringer grammatiske problemstillinger tæt på elevernes hverdag.

Derfor har projektopgaven stadig sin berettigelse i folkeskolen.

Spørgsmålet har med rette været stillet mange gange og bør fortsat stilles med jævne mellemrum: Er det overhovedet relevant at holde fast i projektopgaven i folkeskolen, eller er den en reminiscens fra en svunden tid. Jeg mener, at den sjældent har været mere relevant.

Om skolepsykologer, inklusion og manglende værdsættelse af lærernes praktiske kompetencer

Selvfølgelig skal man genindføre en uddannelse som skolepsykologer.

Hvorfor må lærerne ikke kende til udtræksfag før eleverne?

Jeg savner en mere kvalificeret måde at behandle lærernes arbejdsopgaver på, når det kommer til udtræksfagene. De lærere med afgangsklasser kan få en massiv arbejdsbyrde klumpet sammen sidst på skoleåret, da de først får besked om, hvorvidt deres fag er blevet udtrukket sidst i april. Hvorfor kan der ikke ændres på dette?

Social- og sundhedsassistent debuterer som forfatter med noveller fra plejehjem

Anne Dorte Skovgaard er social- og sundhedsassistent, praktikvejleder og debuterende forfatter med novellesamlingen "Ida og løverne". Hun håber, at bogens 16 noveller fra livet på et plejehjem kan give indblik i praksis og forståelse for hverdagens mange dilemmaer.

Direktør for DRs Underholdningsorkester vil have et kulturarvs-fag i skolen

Der er behov for kulturarv som fag, så eleverne forstår, at kunst og kultur, de oplever i dag, bygger på kunstneriske gennembrud og traditioner, der kan strække sig flere hundrede år tilbage, lyder det fra direktør for DRs Underholdningsorkester.

Kan vi ikke snart spille Minecraft igen?

Erfaringer fra min første tour de force i sandkassen med 3.B

Ti titler på billedromaner til de ikke-så-bogslugende-børn og unge

Her er en række bøger, der i særlig grad har de ikke-bogslugende børn i målgruppen. Det er bøger, man kan overskue, det er bøger med billeder, det er bøger, hvor hovedpersonen er en eller flere drenge. ”Graphic novel” eller billedroman er to af de genrebetegnelser, man kan sætte på bøgerne. Her er ti gode bud på litteraturforslag til den lidt modløse og mindre motiverede læser.Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lyst-læsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres.

En på opdageren

Gå ud af din fold og opdag, var det gode råd, jeg fik af Flemming Quist Møller, da jeg som nævnt i forrige blog besøgte ham på Glænø. Og hold da op, hvor der er noget at komme efter.

Mere hjælp til undervisning i de nordiske sprog

Undervisningsplatformen Norden i Skolen får et løft, og kommer til at tilbyde en lang række gratis film og undervisningsmaterialer, der kan bruges til undervisningen i de nordiske sprog i danskundervisningen.

Når corona overtager lærerværelset

I sidste uge havde vi fordybelsesuge på vores skole. En uge hvor vi normalt har mulighed for at blande eleverne på kryds og tværs af årgangen, og samtidig have fokus på ekstra samarbejde og vidensdeling lærerne imellem. Desværre gjorde corona for alvor sit indtog på lærerværelset, og det kunne mærkes på de lærere, som var tilbage.

Podcast: 8.D har skabt lydunivers til ny-klassikeren INTET

Et samarbejde ml. klassens dansklærer og en komponist, har givet gejst og kastet ny-producerede podcast af sig på Tibberupskolen i Helsingør Kommune.

Ordblindeforsker Kjeld Johansen er død

Kjeld Johansen fra Bornholm er kendt for utrætteligt at forklare, at omhyggelige undersøgelser af motorik, syn og hørelse bør indgå i vurderingen af elever med læse-staveudfordringer. Nu er indsatsen forbi. Kjeld Johansen døde forleden efter et langvarigt sygdomsforløb.

Direktør kan se tilbage på en enorm vækst i sine 14 år i spidsen for Nota

Nota har haft gigantisk vækst, siden Michael Wright blev direktør i 2008: Fra 13.000 til over 210.000 brugere, skriver nota.dk. Dengang bestod brugerne mest af ældre synshandicappede og blinde, men under Michael Wright fik også ordblinde adgang til biblioteket. ”Det var enormt tilfredsstillende, at vi formåede at gøre børn med læsevanskeligheder til aktive læsere”, siger direktøren, som nu går på pension.

En strålende roman om to små stjerner

Vi er ude i en usædvanlig cocktail: En italiensk forfatter skriver en historisk spændingsroman, der foregår i det iskolde Rusland i 1941, hvor krigen raser. Det kommer der en betagende, æstetisk smuk og grusom historie ud af.

Nu kommer Kjørmes-Knud

Da jeg var barn, troede jeg, at det var en mand, der hed Kjørmes til fornavn og Knud til efternavn, men siden er jeg blevet klogere.

Happy, happy og aupair i Hellerup

”Happy, happy” og ”Au Pair” er to gode bøger, der begge sætter kulturelle forskelle i Danmark i søgelyset. Det er genbrugspladsen overfor golfklubben, og det er Hellerup over for Ribe. Det er først og fremmest med rappe og skrappe replikker, gode og troværdige beskrivelser af mennesker og miljø – og så alt skrevet med sprogligt overskud og god humor. Man bliver happy, happy, når man læser. Hovedpersonerne er ikke selvskadende, de har ikke forældre med psykiske problemer, de har ikke en dødelig sygdom.... de er sådan vældig almindelig og jævnt hen happy,happy. Det kan også være godt at læse om.

Flemming Quist Møller er død

FQM var den sidste af det femkløver, der lod børnelitteraturen brage igennem litteraturmuren i 1967. Han døde forleden, men han fortællinger lever videre i bøger, på film og som teaterforestillinger.

Hvad synes børnene egentlig?

Inden for Filosofi med børn insisterer vi på vigtigheden af at børns perspektiver og tanker bliver hørt. Men hvad synes børnene så egentlig om Filosofi med børn? Husker vi at spørge om det?