Specialundervisning
3   449

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest

Flere end 9.000 elever fra 95 af landets 98 kommuner har taget den nationale ordblindetest, siden den blev lanceret i februar sidste år. Det viser et udtræk af data, som Styrelsen for It og Læring har foretaget. Herning er en af de kommuner, som har taget testen til. Her er målet at fange alle ordblinde i 3. klasse.

Helt præcist havde 9.177 elever været igennem ordblindetesten, da udtrækket blev lavet midt i november 2015. Hertil kommer 1.248 friskoleelever i 76 af landets kommuner.

Udtrækket fortæller ikke, hvor mange af eleverne der har vist sig at være ordblinde, men Styrelsen for It og Læring er i gang med at analysere tallene og venter at kunne melde resultater ud for alle kommuner og uddannelsesinstitutioner i begyndelsen af marts.

Artiklen fortsætter under banneret

Alle elever, som har fået læsehjælp, bliver testet

For at lære testen at kende har læsekonsulent Jette Nyland fra Herning Kommune været på kursus hos både Undervisningsministeriet og Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder, ROAL. Efterfølgende har hun præsenteret testen for kommunens 45 læsevejledere.

Testen kan anvendes fra 3. klasse og til universitetsniveau. I Herning er man i gang med at teste alle elever, som på et tidspunkt har fået læsehjælp.

"Der kan sagtens sidde langsomme læsere i de ældste klasser, som får læst alt det, de skal, fordi de er flittige og har lært at afkode teksten. Nu afdækker vi, om deres langsomhed skyldes ordblindhed, så de kan få den nødvendige hjælp", siger Jette Nyland.

Sådan fungerer ordblindetesten

Den nationale ordblindetest er en digital test, som tester elevens evne til at omsætte bogstaver til lyd og til at sætte lydene sammen. Det sker ved hjælp af to typer opgaver, som begge består af nonsensord.

I den ene læser eleven nonsensord og skal finde det ord, der lyder som et rigtigt ord. For eksempel skal eleven skelne mellem nilmæ og næmli, hvor det sidste er rigtigt. Det er ganske vist ikke stavet korrekt, men hvis man omsætter bogstavlydene til standardlyde, lyder det som et rigtigt ord.

I den anden opgavetype hører eleven en række nonsensord og skal vælge den stavemåde, som svarer til udtalen af nonsensordet. Hvis han hører "obilm", skal han vælge obilm og ikke oblim.

Det tager cirka 20 minutter at gennemføre den digitale test, som automatisk afspiller instruktionerne og i princippet er selvinstruerende. Men afhængig af elevens alder skal der være en testvejleder til stede, som sikrer, at testen foregår rigtigt, og at eleven arbejder koncentreret med opgaverne.

Ordblindetesten er udviklet i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for Læseforskning på Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Aarhus Universitet. Testen er finansieret af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens midler til udviklingsprojekter.

Målet er at fange eventuelt ordblinde elever, inden de begynder på en ungdomsuddannelse.

"Vores almene gymnasium screener alle sine 400 nye elever ved skolestart, og vi skal gerne derhen, hvor gymnasiet ikke finder nogen, som vi ikke allerede ved er ordblinde. Det opnår vi forhåbentlig i dette skoleår", siger Jette Nyland.

Alle ordblinde skal fanges senest i 3. klasse

Strategien betyder, at læsevejlederne på skolerne i Herning står med en arbejdspukkel i øjeblikket. De kan ganske vist teste tre elever ad gangen i de ældste klasser, men indtil 7. klasse er de nødt til at tage én ad gangen. Det skyldes, at eleven blandt andet skal svare på, om han bruger kompenserende hjælpemidler, og de yngste elever betragter ikke altid cd-ord som et hjælpemiddel, fordi alle i klassen har adgang til programmet via deres uni-login.

"Vi håber at komme over puklen, og at vi fremover fanger alle ordblinde elever i 3. klasse, så vi kan hjælpe dem så tidligt som muligt. Vi skal gerne undgå, at de bliver kede af at gå i skole, fordi de har svært ved at læse", siger læsekonsulenten.

Politisk opbakning til strategi- og handleplan

På baggrund af den nationale ordblindetest har Jette Nyland formuleret en strategi- og handleplan, som omfatter børn fra nul år og op. Planen blev godkendt af kommunens politikere i september og er blevet præsenteret for skoler og daginstitutioner.

"Jeg har været rundt og fortælle om, hvilke tegn institutionerne skal se efter helt fra vuggestuen. Man kan ret tidligt høre på et barns sprog, om det er i risiko for at falde i ordblindekategorien. Det kan for eksempel være, at en toårig laver betydeligt kortere sætningskonstruktioner end normalt i den alder, eller barnet har måske vanskeligt ved at udtale ordene", siger Jette Nyland.

Senere bør det vække opmærksomhed, hvis et barn har svært ved at sige rim og remser eller ikke kan gentage vrøvleord.

"Vi kan se tegn i førskolealderen, ved sprogvurderingen i 0. klasse, og hvis barnet har problemer med at læse i 1. klasse. Hvis der er tegn på ordblindhed, sætter vi allerede ind med fonologiske kurser og bogstavkurser i 0. klasse, og måske skal eleven også have et læseløft i 1. og 2. klasse", fortæller Jette Nyland.

Ordblindetesten står ikke alene

I slutningen af 2. klassen tager eleven DVO-testen, hvor han skal stave 25 non-ord, og der følges eventuelt op med et Vaks-forløb i 3. klasse. Her arbejder eleven med afkodningsstrategier. Det kræver en vis kognitiv kapacitet, så eleven skal være parat til det.

"Hvis der stadig er problemer, sætter vi ind med ordblindetesten fra marts i 3. klasse. Men vi skal have et bredere billede af eleven. Det kan være, at eleven blot er en langsom begynder, så det er nødvendigt at afdække årsagen til læseproblemet med andre delprøver. Derfor har vi inden testen lavet en kognitiv test, og vi har afdækket barnets sprog, fonologiske evner og arbejdshukommelse", siger Jette Nyland og tilføjer, at 95 procent af alle ordblinde har en dårlig arbejdshukommelse.

Testen giver læsevejlederne sikkerhed

For langt de fleste elever holder læsevejledernes fornemmelse stik, når de sidder med resultatet af en ordblindetest.

"Når vi har sagt, at en elev er på vippen, falder eleven stort set altid i testens gule zone. Men testen giver læsevejlederne en sikkerhed, fordi de ikke længere skal vurdere, om eleven har et afkodningsproblem. Nu kan de sige det med sikkerhed", siger Jette Nyland.

Resultatet af testen har også stor betydning for både forældre og børn.

"De kan godt lide at få ordet ordblindhed hæftet på deres barn, for det viser, at barnet ikke er dårligt begavet. Ordblinde børn ser, at alle andre i klassen kan læse, men de kan ikke selv, og det overfører de nemt til, at så kan de heller ikke lære. Altså må de være dumme. Det får selvværdet til at dykke".

Retskrav vil ikke gøre en forskel i Herning

Hvis en elev er ordblind, får både han og forældrene tilbudt et kursus i programmet cd-ord. Desuden får han en computer med hjem og bliver oprettet som bruger på nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder, Nota.

"Vi laver en handleplan for eleven og skønner, om det er nødvendigt med yderligere læse- og skrivekurser", fortæller Jette Nyland, der ikke indsamlet data på, hvor mange elever læsevejlederne i Herning har testet indtil nu. Derfor ved hun heller ikke, hvor mange ordblinde, de har fundet.

Fra skoleåret 2017/2018 får forældre et retskrav på, at de kan få deres barn testet for ordblindhed én gang i skoleforløbet. Det kommer ikke til at betyde det store i Herning, vurderer den kommunale læsekonsulent.

"Vi satser på at finde eleverne, inden det bliver nødvendigt for forældrene at kræve en ordblindetest", siger Jette Nyland.

Folkeskolen.dk sætter i den kommende tid fokus på den nationale ordblindetest og på undervisning af ordblinde elever.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.182 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.171 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik