Folkeskolereform
5   24

Opgør med folkeskolereformen? Regeringen spiller ud i morgen

Selvstyrende skoler, der selv kan bestemme skoledagens længde. Justering af understøttende undervisning i retning af 'rigtig' undervisning. Det er nogle af de elementer, regeringen forventes at offentliggøre på et pressemøde i morgen tirsdag.

Understøttende undervisning skulle gøre skoledagen mere spændende og varieret for eleverne. Men efter fire år med det nye 'fag' har både statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager luftet planer om at justere på de omstridte timer. 

Artiklen fortsætter under banneret

På Folkemødet på Bornholm sagde Lars Løkke til en elev, at han og regeringen går med planer om at erstatte den understøttende undervisning med "rigtig undervisning". Og undervisningsminister Merete Riisager bekræftede efterfølgende, at regeringen har blikket vendt mod de understøttende timer:

"Det er korrekt, som statsministeren nævnte på Folkemødet, at vi i regeringen i øjeblikket overvejer eventuelle justeringer af den understøttende undervisning, om end vi ikke har truffet nogen beslutninger endnu", lød det fra Merete Riisager til folkeskolen.dk kort før sommerferien.

I morgen - på Lillevang Skole i Lillerød i Nordsjælland - kommer så regeringens folkeskoleudspil, og det er sandsynligvis her, regeringen løfter sløret for, hvilke justeringer, den har brugt sommeren på at overveje.

Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Arendtsen er klar til at lægge stemmer til at omforme den understøttende undervisning til fagtimer.

"Vi så gerne den understøttende undervisning fjernet helt og aldeles. Vi var fra start kede af, at der kom aktivitetstimer med i folkeskolereformen", siger han i sidste nummer af Folkeskolen.

Enhedslisten og Alternativet står begge uden for folkeskoleforligskredsen. Begge partier har oplyst til Folkeskolen, at de er positivt stemt over for at kigge på den understøttende undervisning. Men ingen af de to partier mener, at reformelementet skal erstattes med almindelige fagtimer.

Socialdemokratiet og De Radikale er med i folkeskoleforliget, men herfra lyder umiddelbart et stort nej til at røre ved den understøttende undervisning. I Socialistisk Folkeparti er man klar til justeringer. Men ifølge partiet er det ikke den understøttende undervisning, der skal pilles ved. I stedet ønsker partiet at give skolerne mere fleksible rammer.

"Jeg tror virkelig, at vi skal give skolerne mere frihed til at tilrettelægge dagen på en måde, som de synes er bedst, der hvor de er", lyder det fra undervisningsordfører Jacob Mark.

Selvstyrende folkeskoler

Og mere frihed er det, som Merete Riisager har lagt op til i et interview med Berlingske, hvor hun fortalte, at hun vil igangsætte et forsøg med selvstyrende folkeskoler kan åbne op for, at forældre kan fravælge eksempelvis lange skoledage, uden at de skal betale for en privatskole. Hun fortalte, at regeringen vil oprette den nye skoletype som en 10-årig forsøgsordning. Hver af de 98 danske kommuner får mulighed for at drive én selvstyrende skole.

"Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke, mellem og de resursesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det. Kan en del af forklaringen være, at man tilretter sin indsats lokalt?", lød spørgsmålet fra Merete Riisager i Berlingske.

Forslaget kom som en del af regeringens nye sammenhængsreform. Her blev også løftet sløret for, art regeringen ønsker at integrere uddannelsesparathedsvurderingen, uddannelsesplanen og studievalgsportfolioen i elevplanen i 8. - 9. klasse.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen synes ud fra beskrivelserne i medierne, at forsøg med selvstyrende skoler er en god idé, men han har også forbehold:

"Vi synes eksempelvis forsat, at forsøgene bør gennemføres i et mindre antal kommuner og med deltagelse af flere skoler i de kommuner, der deltager. Vi mener, at forsøgsperioden er alt for lang. Og vi synes det vil være helt naturligt, at også anvendelsen af de nationale test lægges ud på skolerne. Med den rette tilpasning kan vi imidlertid bestemt se nogle perspektiver i en forsøgsordning", skriver han i et indlæg på folkeskolen.dk.

Både skolelederne og KL er modstandere af forsøg med selvstyrende skoler. I et debatindlæg foreslår formand Jacob Bundsgaard, næstformand Martin Damm og formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal i et fælles debatindlæg, at den endelige evaluering af folkeskolereformen sættes i gang nu - i stedet for at vente til 2020. De ønsker politisk handling nu.

"Ærlig talt, kære Folketing: Hvis I vil justere i folkeskolereformen, så gør det. Lad være med at skabe uro i folkeskolen med den ene forsøgsordning efter den anden, senest nu med forslaget om selvstyrende skoler", står der i debatindlægget.

10. klasses fremtid

10. klasse forventes også at komme i spil i denne uge, når undervisningsminister Merete Riisager torsdag fremlægger regeringens nye erhvervsskoleudspil i forbindelse med Disruptionrådets møde i Viborg.

Venstre har lagt op til at flytte alle 10.-klasse-tilbud over på erhvervsskolerne med det formål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men forslaget møder skepsis fra andre partier.

De konservatives uddannelsesordfører Brigitte Jergel understreger, at partiet ikke har lagt sig fast på, hvor 10. klasse skal bo.

"Det vigtige for os er indholdet - brobygning, høj faglighed og praksisfagligt indhold, høj trivsel og et god ungdomsmiljø. Placeringen er ikke så vigtigt for os", har hun sagt til folkeskolen.dk.

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er heller ikke klar til at låse 10. klasserne til erhvervsskolerne. Alternativet, Liberal Alliance og Alternativet mener, at der fortsat bør være en mulighed for at tage 10. klasse i folkeskolen. De Radikale mener, at man bør placere 10. klasse, hvor det lokalt giver mest mening, mens SF og Socialdemokraterne, er mere positivt indstillet, men mener fortsat at 10. klasse skal være kommunal.

"De steder, hvor det kan lade sig gøre og giver mening lokalt, vil vi gerne knytte 10. klasse tættere på erhvervsuddannelserne. Både i forhold til undervisningsformen og den fysiske placering", siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører Annette Lind.

Som reglerne er i dag, kan kommunerne selv bestemme, om de vil have en kommunal 10. klasse - på en folkeskole eller i et 10. klassecenter - eller om de vil lave en driftsaftale med ungdomsskolen, gymnasiet eller erhvervsskolen om at drive en 10. klasse. Og sådan ser både KL og DLF helst, at det bliver ved med at være.

"Der er mange forskellige og virkeligt gode løsninger rundt om i kommunerne nu, fordi man lokalt har fundet den model, der passer bedst til de unge og de uddannelser, man har", siger Thomas Gyldal.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ