Folkeskolereformens forudsigelige fiasko
Det er åbenbart forbigået manges opmærksomhed, at det 13. juni var 10 år siden, Folketinget vedtog folkeskolereformen. Da der er kommet mange nye lærere til siden da, præsenterer jeg hermed et indlæg til belysning af, hvad der skete dengang. I kampen for at skabe en bedre folkeskole er det vigtigt at huske, hvad folkeskolen var engang, og hvordan politikerne har behandlet folkeskolen og lærerne gennem tiden. Det er et langt stykke ad vejen de samme politikere, der bestemmer over folkeskolen og lærerne i dag, og de har det bedst med, at lærerne glemmer fortiden. Det har folkeskolen og lærerne ikke.