Lolland skal spare: Kan ramme landsbyskoler

Frihedskommuner: Hvor lang mener DLF, skoledagen bør være?

Skolerne i Esbjerg og Holbæk har fået frihed til at drive skole efter samme regler som friskoler. Det er en oplagt anledning til, at Lærerforeningen bør få en mere konkret holdning til blandt andet skoledagens længde, mener lærerformændene i de to frihedskommuner.

Esbjergskole skærer skoledagen ned til fem timer for alle elever

Som led i frihedsforsøget har Cosmosskolen i Esbjerg valgt at forkorte skoledagen for alle klassetrin til fire timers undervisning og en times pause. Med frihed for lærerne til at forlænge den, hvis det skønnes nødvendigt.

Bornholms skoler kan miste to-voksen-ordning næste år

Venstre og Socialdemokratiet har ikke taget pengene til to-voksen-ordninger i de bornholmske skoler med i budgetaftalen for 2022. Det bekymrer Bornholms Lærerforening efter tre år med ordningen: "Gennem hele perioden med tovoksenordningen har vi oplevet, at det har skabt bedre læringsmiljøer for eleverne og bedre arbejdsmiljø for de bornholmske lærere.", siger formand Signe Ballegaard Schmidt i Bornholms Tidende.

Aarhus-rådmand vil give skolerne frihed til kortere skoledage

"En god skoledag er vigtigere end en lang skoledag. Jeg er glad for, vi nu kan sætte skolerne fri til at forkorte skoledagen og i stedet have to voksne i undervisningen", siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom, der beder Aarhus Byråd give skolerne lov til at udnytte den ekstraordinære frihed, som et politisk flertal på Christiansborg har gjort muligt i kølvandet på coronakrisen.

Trods millioner til flere lærere: Vejen vil skære 10 lærerjob

Selvom Folketinget har afsat penge til flere folkeskolelærere, og Vejen Kommune har modtaget 3,4 millioner kroner til formålet, har byrådet netop førstebehandlet et budget, hvor man sparer 5 millioner på skoleområdet.

Kalundborg skal bruge 11 millioner kroner mere på specialundervisning

Øget behov for specialundervisning koster Kalundborg Kommune en merugift på 11 millioner kroner om året. Direktionen peger på, at politikerne kan finansiere udgiften med inklusionsmidler, men det advarer formand for Kalundborg Lærerkreds Lone Varming imod. ”Der er flere børn i dag, som har problemer med angst, selvskade og skolevægring”, siger hun til avisen Sjællandske.

Aalborg om satsning på co-teaching: Vi har allerede lærere med specialpædagogiske kompetencer

Politikerne i Aalborg vil indføre co-teaching i indskolingen, men hvor finder man 50 nye lærere med specialpædagogiske kompetencer, som co-teaching kræver? Vi har dem allerede, lyder det fra både skolechef og lærerkreds. Ellers er de parate til at gå på kompromis.

Flere lærere: Aalborg investerer massivt i co-teaching i de små klasser

I Aalborg vil politikerne investere 92 millioner kroner i at ansætte flere lærere og indføre co-teaching i 1.-3. klasse i kommunens 50 folkeskoler. "Vi investerer massivt. Co-teaching er genialt", mener den lokale skolerådmand.

Borgerlige: SF-krav om kortere skoledage er et brud på folkeskoleforliget

SF's nye krav om, at en kommende finanslov skal indeholde en aftale om kortere skoledage og lavere klasseloft, vil være et brud med folkeskoleforliget, lyder det nu fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF er i yderste instans klar til at tage et valg på sagen.

To Svendborg-lærere får erstatning: Fyring var forskelsbehandling

For to år siden blev et stort antal lærere afskediget i Svendborg Kommune. To af afskedigelserne var uberettigede, har Ligebehandlingsnævnet afgjort. "Nu kan jeg igen kigge på mine tidligere kolleger i øjnene, når jeg møder dem på gaden". Opdateret 2/7 med kommentar fra DLF.

Odense skærer i skolebudgetterne: 'Det vil ikke få nævneværdige konsekvenser'

Et flertal i Børn og Ungeudvalget i Odensen har besluttet, at skolernes vikarbudget skal skæres ned med knap 1,2 millioner kroner fra næste år og 837.000 kroner om året frem til 2025, fordi der er blevet færre klasser, skriver Skolemonitor. Det vil ikke få 'nævneværdige konsekvenser', hedder det. "Vi kan ikke bestemme, at folk skal være mindre syge, eller at færre skal have barns første sygedag, og derfor får det karakter af en rammebesparelse", siger skoleleder Simon Hempel-Jørgensen.

Forslag om at fyre 6 ud 10 skoleledere i Faaborg-Midtfyn Kommune trukket tilbage

Efter en underskriftindsamling og massiv kritik er et forslag om en ændring af skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune, der betød, at seks ud af ti skoleledere i kommunen skulle fyres, nu blevet droppet. Det skriver Skolemonitor. Forslaget er nemlig blevet mødt af store protester fra lokalsamfundet, hvor blandt andet 909 forældre har skrevet under på, at de er imod forslaget. Der skal derfor findes andre måder at spare 4,4 millioner.

Tre ud af fire skolebestyrelser mener, økonomien er for stram næste år

Tre ud af fire skolebestyrelsesformænd mener, at der er for få penge på skolens budget det kommende skoleår i forhold til de opgaver, som skolen er pålagt, viser en undersøgelse fra skolebestyrelsernes forening Skole og Forældre. Klasser deles om læremidler, lejrskoler er sparet væk, og bare en enkelt længerevarende sygemelding er nok til, at skolens budget går i minus, lyder det fra skolebestyrelsesformændene.

Lærer: Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden

Tysk på skoleskemaet er et levn fra fortiden. Sådan lyder det fra lærer Tenna Bay, der foreslår, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere.

Disse fag er sværest at undervise i sidst på dagen - ifølge fagenes egne lærere

Tysk, fransk og fysik/kemi er de sværeste fag at undervise i sidst på skoledagen. Sådan svarer lærerne i en undersøgelse fra Folkeskolen. Mange lærere pointerer dog, at eleverne er trætte og ukoncentrerede, uanset hvilket fag der er på skoleskemaet.

Mai Mercado om skoledagens længde: Fjern nu det, der ikke fungerer ved reformen

Ifølge Mai Mercado er det værste ved folkeskolereformen skoledagens længde. Hun håber derfor på forhandlinger på den anden side af corona og hører positive toner fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Pensioneret lærer: Det blev svært at elske sit job, da reformen kom

I næsten 40 år var Søren Wichmann Matthiessen en dedikeret folkeskolelærer, men folkeskolereformen fra 2014 tog pusten fra ham og mange af hans kolleger, og ifølge ham er der ikke mange gode ting at sige om den.

"Der er bare ting, der kan gå galt, når man står i et fysik/kemilokale sidst på dagen"

Man skal være både kreativ og opmærksom i naturfagstimerne sidst på dagen. Sådan lyder det fra Helene Aakilde, der oplever, at elevernes koncentrationsbesvær og laboratoriearbejde i ydertimerne kan være en farlig cocktail.

Sproglærere: "Sprogfagene er umulige sidst på dagen"

Selvom eleverne starter tidligere på sprogfagene efter reformen, så glider undervisningen ikke nødvendigvis lettere ned hos eleverne. Slet ikke sidst på dagen. Sådan lyder det fra mange lærere i en Folkeskolen-undersøgelse.

Dansklærere: Dansk er et af de sværeste fag at undervise i sidst på skoledagen

Langt størstedelen af dansklærerne oplever, at eleverne ”har svært ved at koncentrere sig om danskfaget” sidst på dagen. Sådan lyder det i en ny undersøgelse foretaget af Folkeskolen. Fra en lille del af lærerne lyder det dog, at ”dansk er fleksibelt og nemt”.

Lærerne om skoledagens sidste timer: Det er ligegyldigt om, der er idræt eller tysk på skemaet

Eleverne kan ikke holde koncentrationen i slutningen af dagen. Og så er det altså lige meget, om der står idræt eller tysk på skemaet. Sådan lyder det enstemmigt fra lærerne i en Folkeskolen-webundersøgelse.

Stadig flere skoler dropper understøttende timer i udskolingen

I 2019 fik folkeskolerne mulighed for at droppe en eller to timers understøttende undervisning om ugen på mellemtrinnet og i udskolingen. Det har 79 procent af skolerne gjort, og særligt i udskolingen er andelen steget, viser en ny kortlægning.

Hjælpepakke: Skoler får penge til at afkorte skoledagen resten af året

Landets folkeskoler får nu økonomisk hjælp til at afkorte skoledagen og fx oprette tolærerordninger, undervisning i mindre hold og turboforløb resten af skoleåret. Det er en del af en økonomisk hjælpepakke, som et bredt politisk flertal netop har aftalt.

Kommunerne bruger mellem 71.000 og 113.000 per skoleelev

Budgettet per skoleelev svinger fra cirka 71.000 kroner i Stevns Kommune til cirka 113.000 kroner på Langeland, viser Altingets opgørelse af de kommunale budgetter for i år. 46 kommuner har skruet ned for skolebudgettet, 51 har sat det op og en enkelt fastholdt. Dertil kommer dog finanslovsbevillingen til ekstra folkeskolelærere.

Unge jordemødre melder om håndfaste og konsekvente krav til forbedringer af deres arbejdsvilkår

-endelig sætter nogle af hverdagens frontkæmpere i velfærdsdanmark foden ned

Signalforvirring om lange skoledage

Bad man her op til jul landets lærerværelser om at skrive ønskesedler til ændringer i folkeskolereformen, ville der efter al sandsynlighed være særlig stor efterspørgsel efter kortere skoledage. Og hellere i dag end i morgen.

Forsker: Flere timer på videregående uddannelser er ikke garanti for mere kvalitet

De lærerstuderende har længe efterspurgt flere undervisningstimer. Et nyt studie peger imidlertid på, at antallet af timer i selv ikke nødvendigvis er det afgørende. Det er vigtigere, hvad de studerende bruger deres tid på.

Siden 2009: 19 procent færre lærere i folkeskolen

Siden 2009 har Danmarks Lærerforening fulgt faldet i antallet af lærerstillinger i folkeskolen, som er fortsat over årene, så der nu er 19 procent færre lærere end for 11 år siden. Elevtallet er i samme periode faldet med 10 procent.

Ministeren lover drøftelser om at sikre, at skolen ikke stjæler sfo'ernes penge

Ifølge en undersøgelse fra BUPL har sfo'erne mistet væsentligt mere end de 1,2 milliarder kroner om året, der blev besluttet med folkeskolereformen i 2014. På et samråd i dag ville ministeren ikke komme nærmere ind på, om hun vil være med til at øremærke flere penge til fritidstilbuddene.

Appel fra Esbjerg-lærere: Brug nu chancen og sænk timetallet

To kommuner har fået chancen for at levere maksimal kvalitet i folkeskolen. "Det kan, som vi ser det, ikke lade sig gøre uden at sænke elevernes timetal til et niveau, som det de havde før reformen", lyder det nu i en indtrængende appel fra Esbjerg Lærerforening.

Lærerformand: Del pengekassen op i to

Formand for Gribskov-Halsnæs Lærerkreds, Michael Bie Andersen, kritiserer Gribskovs nye model for den økonomiske styring af folkeskolerne. Han mener, at pengekassen bør deles op i to - en til specialområdet og en til almenområdet. "Det er tæt på politisk ansvarsfralæggelse, fordi man går ind og siger, at opgaverne skal løses for en vis sum penge uden at forholde sig til mulighederne for, om det reelt kan lykkes", siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Pisa-test: Idioti er at gøre det samme og forvente et nyt resultat

Jeg er overbevist om, at lærere og pædagoger kunne gøre det bedre. Også i de forhadte nationale tests med alle de mange metodiske fejl, som de desværre indeholder. Det kræver dog, at de kommer fri af skolereformen og sættes fri til faktisk at forbedre mulighederne for eleverne.

Minister: Vi skal ikke have kortere skoledage, men skolerne skal have mere frihed

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) var klar i spyttet under et samråd i dag om skoledagens længde. Dagene bliver ikke kortere. Ministeren pegede i stedet på, at pengene til flere lærere, erfaringerne fra det forstående frihedsforsøg og erfaringerne fra forårets corona-skole vil rykke folkeskolen i en mere positiv retning.

Ministeren: Skolerne skal have en vis frihed

SF kaldet det på Altinget.dk et "kæmpe problem", at mange elever har undervisning udover det klokkeslæt, som forligskredsen ønsker. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fremhæver dog hensynet til lokal handlefrihed, Til Altinget skriver ministeren: "Jeg synes, at skolerne skal have en vis frihed, så de kan tilrettelægge skoledagen efter lokale behov og tage hensyn til eksempelvis skolebusser og muligheden for at have fleksible skoleskemaer".

Fynsk kommune overvejer at spare på antallet af skoleledere

Der er blevet sparet på skolerne i Faaborg-Midtfyn i mange år, og nu vil politikerne se på mulighederne i at skære ned på antallet af skoleledere - i form af fyringer og/eller skolesammenlægninger, skriver Fyens Stiftstidende. Formålet er ikke kun økonomisk, men: "Det kan jo være, vi bliver begunstiget af at kunne flytte nogle penge fra ledelse til noget, der har direkte med børnene at gøre", sagde Venstres Kristian Nielsen i byrådet.

Frihedsglæde i Holbæk – nu skal skoledagene være kortere

”Vi er meget begejstrede”, siger næstformanden i Holbæk Lærerkreds efter nyheden om regeringens nye forsøg, der giver frihed til Holbæks folkeskoler de næste tre år. Hun peger blandt andet på, at friheden skal bruges til at sætte elevernes timetal ned.

Statsministeren: Total frihed til folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk

Som et led i et nyt og vidtgående frihedsforsøg vil statsminister Mette Frederiksen give kommunerne Holbæk og Esbjerg lov til at sætte deres folkeskoler fuldstændig fri af statslig regulering og lovgivning. Hun får fuld opbakning fra SF.

København: Tosprogethed skal ikke udløse penge til skolen

Københavns Kommune er ved at udarbejde en budgetmodel, hvor skoler tildeles penge efter deres forældres socio-økonomiske status, og ikke efter om der tales dansk i hjemmet eller ej. Ændringen kan blive problematisk, siger Københavns Lærerforening.

Lærermillioner på spil i kommunale budgetforhandlinger

Finanslovspartierne har sat 400 millioner af til flere lærere i kommunerne i 2021. Slaget om pengene står i disse uger i kommunernes budgetforhandlinger. I Aarhus er pengene sikret, mens der er mere usikkerhed om de ekstra lærerstillinger i Tønder.

Gladsaxe afsætter ekstra millioner til rengøring på skoler i 2021

I Gladsaxe Kommune har man i budgettet for 2021 afsat 15 millioner kroner ekstra til rengøring i skoler og daginstitutioner. Også rengøringsorganisationen skal styrkes med 600.000 kr. om året, og så sætter politikerne en analyse i gang, som skal hjælpe med at opnå det rigtige rengørringsniveau. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. Gladsaxe har hidtil fortsat de rengøringsstandarder, man indførte, da samfundet gradvist genåbnede.

Enigt byråd i Holbæk vil dele skolerne op igen

Et enigt byråd i Holbæk Kommune fortsætter den økonomiske styrkelse af folkeskolen. I det netop vedtagne budget afsættes 35 mio. kr. esktra til skolen, og samtidig kommer et forslag til ny skolestruktur, hvor den nordvestsjællandske kommune får 11 selvstændige skoler frem for de nu fire store sammenlagte skoler.

Aarhus: Penge til at holde fast i gode corona-erfaringer i folkeskolen

"Budgetforliget giver et skub til folkeskolen i rigtig retning. På den ene side har vi sikret, at det varige løft til flere medarbejdere på 34 mio. kr. om året kommer skolerne til gode og ikke kommunekassen", siger rådmand Thomas Medom (SF) i en pressemeddelelse. "På den anden side afsætter vi yderligere otte millioner kroner om året til at fastholde og bygge på de gode erfaringer fra corona-tiden med kortere skoledage, flere kendte voksne i skolerne, flere to-voksentimer og mindre børnegrupper".

17 lærerstillinger nedlagt i Kalundborg det seneste skoleår

Et faldende elevtal har medført en nedlæggelse af 17 lærerstillinger i Kalundborg Kommune. Det skriver Sjællandske Nyheder. 150 færre elever i folkeskolen er det blevet til i kommunen, men ifølge formand for Kalundborg Lærerkreds Karen Sørensen modsvarer det ikke antallet af nedlagte lærerstillinger. "En lærer skal bruge den samme tid på undervisning, hvis han underviser en klasse med 16 elever, som hvis han underviser en klasse med 24", siger Karen Sørensen.

Folkeskolereformens forøgelse af timetallet er enestående i OECD

Danmark har udvidet elevernes obligatoriske skoletid suverænt mest mellem 2014 og 2019, viser OECD’s årlige kig på uddannelse i OECD-landene, Education at a Glance.

Københavns Lærerforening: Intet godt nyt for folkeskolen i næste års budget

Ifølge Københavns Lærerforening er der ikke noget at hente i næste års budget for folkeskolen. Københavns Rådhus har afsat penge til etableringen af nye skoler i stedet for en bedre lærernormering. Det ærgrer man sig over i KLF. "Vi så under corona, hvor givende det var for eleverne at være i mindre hold. Derfor så jeg gerne, at man også afsatte midler til normeringen i folkeskolen",siger formand Lars Sørensen på KLFnet.dk.

I København sættes der penge af til specialklasser og byggeprojekter

Et bredt flertal af politikerne på Københavns Rådhus blev i går enige om næste års buget. Og der er sat penge af til både specialklasser og byggeprojekter. Det betyder at specialklasserækken ved Skolen på Strandboulevarden udvides, og at der bliver sat penge af til to nye skoler i Vejlands Kvarter og i Nordhavn. Derudover skal faciliteterne på de nuværende skoler forbedres blandt andet med skoleidrætshal ved Nørre Fælled Skole og madskole på Blågård Skole.

Aarhus: 10 ekstra specialklasser presser økonomien

Der er oprettet 148 specialklasser på de aarhusianske folkeskoler i år mod 138 sidste år, og andelen af elever, der går i et specialtilbud stiger. Kommunen har nu kig på de såkaldte mellemformer mellem specialundervisning og almindelige klasser.

Jacob Mark: Ministerens udlægning er problematisk, men ikke overraskende

Jacob Mark, SF, er ikke overrasket over, at ministeren læner sig op ad tvivlsomme forskningsresultater, når det gælder skoledagenes længde. Fortalerne for den lange skoledag nægter at lytte til både forskning og de ansatte, mener han.

Forsker: Ministerens begrundelse for den lange skoledag holder ikke vand

At skrue ned for elevernes skoletid går ud over deres læsefærdigheder, lyder undervisningsministerens begrundelse for at holde fast i de lange skoledage. Men den undersøgelse, hun henviser til, kan man bare ikke bruge til noget, siger en statistikprofessor.

Skoledagens længde: Nu kalder SF undervisningsministeren i samråd

Undervisningsministerens understregning af at der ikke skal skæres i undervisningstiden i folkeskolen, har fået det til at rumle af utilfredshed blandt lærerne, og SF’s Jacob Mark vil nu kalde ministeren i samråd for at få en forklaring.

Holbæk vil tilbage til en struktur med mange mindre skoler

Kommunalbestyrelsen i Holbæk forhandler lige nu om et kvalitetsløft til skolerne og lægger nu også op til ny skolestruktur - men ikke på den sædvanlige sparemåde. "De store skoler er blevet for store, for uigennemskuelige. Politisk ønsker vi mere nærhed, og en folkeskole, som børnene og forældrene virkelig oplever, er deres skole", skriver borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) på Facebook og lægger også op til, at den enkelte skole ikke skal stå med det økonomiske ansvar, hvis en elev har brug for et specialtilbud.

Uddannelser protesterer: Skal medfinansiere politiforlig

Penge til markedsføring af bl.a. gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser skal fremover bruges til at finansiere den udvidelse af politiet, som regeringen har spillet ud med. Det får nu en række uddannelsesorganisationer til at protestere.

København vil opgive skolernes kompetencecentre

Seks folkeskoler i København skal understøtte udviklingen inden for henholdsvis idræt og bevægelse, matematik, sprog samt læring og it - men nu lægger forvaltningen op til at spare fem ud af seks kompetencecentre væk. "Det er som om, at man i forvaltningen ikke forstår, at det tager tid at bygge et ordentligt, kvalificeret, fagligt tilbud op. Vi når kun lige at komme i gang, så lukker man det ned. Det så vi med profilskolerne og nu også med kompetencecentrene", siger lærer på Bellahøj Skoles idrætskompencenter Anders Müller til KLFnet.dk

Nyåbnet friskole er nu størst i Norddjurs Kommune

I Ørum på Djursland er den netop åbnede friskole allerede større end byens gamle folkeskole, Ørum Skole. Elevflugten skyldes beslutningen om at flytte skolens overbygning til Grenaa som en del af en række besparelser i Norddjurs Kommune. Dog har spareøvelsen ikke haft den ønskede effekt. Nye tal viser, at 165 elever har forladt kommunens skoler, og dermed mister Norddjurs Kommune penge til skoleområdet.

Rigsrevisionen følger stadig timetalsudviklingen på læreruddannelsen

Timetallet på læreruddannelsen har vist en positiv udvikling de senere år, men der er dog stadig stor variation i timetallet på uddannelserne, så det bliver fortsat fulgt af Rigsrevisionen, skriver Rigsrevisionen i et notat.

Råd - også til forberedelse af en ordentlig undervisning?

Vi har historisk set aldrig været rigere. Alligevel skal vi vedblivende diskutere, hvordan håndører fordeles til gavn for ét velfærdsområde og altid samtidig på bekostning af et andet - og altid er det på baggrund af tidligere års besparelser.

Lego-donation til legende undervisning i Billund

Byrådet i Billund har takket ja til en donation på 25 millioner kr. fra Lego Fonden til at udvikle konceptet Playful Learning på alle kommunens skoler.

Efter corona: Kolding-politiker vil styrke folkeskolen markant

Formand for børne- og uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen (DF) vil løfte børne- og skoleområdet markant med blandt andet mere personale inspireret af positive erfaringer fra, hvordan nogle ting har fungeret i forbindelse med genåbningen efter corona-nedlukningen - herunder undervisning på mindre hold. "Der er ingen tvivl om, at der mangler hænder på skolerne, ligesom der ikke er nogen tvivl om, at tolærerordninger er en god ting#, siger formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen, til JydskeVestkysten.

Hedensted: Små skoler koster mange millioner ekstra

Elevtallet spænder vidt på de 21 folkeskoler i Hedensted Kommune. Nu viser en ny skoleanalyse, at det hvert år koster 18 mio. kr. at bevare en decentral skolestruktur i kommunen. Analysen baserede på tal ffra KL. Selvom der kan spares penge ved at gøre skolerne større, er lukninger ikke et tema for læringsudvalget i Hedensted. "Vi kigger på en masse områder, men skolelukninger er ikke et af dem", siger Ole Vind (V), formand for læringsudvalget, til Vejle Amts Folkeblad.

Minister i kovending: "Nogle elever har haft rigtig god gavn af kortere skoledage"

Pernille Rosenkrantz-Theil ser nu pludselig muligheder i at korte skoledagen og i stedet lade eleverne fordybe sig mere derhjemme. Det siger hun til folkeskolen.dk i kølvandet på corona-epidemien, hvor eleverne har været tvunget til at være derhjemme.

Coronaerfaringer: SF og K vil gøre skoledagen kortere

En periode med færre elever i klasserne, kortere skoledage og mere udeundervisning har skabt bedre undervisning og færre konflikter på grundskolerne, lyder det flere steder. Nu vil SF sænke klasseloftet fra 28 til 24 finanseret med færre skoletimer, skriver Politiken. Konservative bakker op om at forkorte skoledagen med en time, mens S og DF afventer, indtil erfaringerne fra corona-hverdagen står mere klart. Venstre afviser at skære i skoledagens længde.

DLF: Corona-perioden har vist, hvor meget bedre skoledagen vil være, hvis den blev kortere

Parterne omkring skolen er enige. Vi skal bruge corona-erfaringerne til at gøre skoledagen bedre, når skolerne igen skal følge de almindelige regler. Ifølge Lærerforeningen har den nuværende situation vist, at kortere skoledage gør skolen bedre.