Folkeskolereform
5   9

Forskningschef: Vanskeligt at opfylde KL's ønske om hurtig reformevaluering

KL foreslår at fremrykke evalueringen af folkeskolereformen, da landspolitikerne ifølge kommunerne alligevel synes godt i gang med at løbe fra den. Men det er slet ikke så ligetil, fastslår forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA, der står bag en god bid af evalueringen. (opdateret med kommentar fra Anders Bondo 6/9-18 kl. 21:53)

Evalueringen af folkeskolereformen er et stort apparat, hvor flere institutioner står for hver sin del og er afhængige af hinandens løbende konklusioner. Derfor er det ikke lige til at fremrykke deadline, lyder det fra VIAs forskningschef Andreas Rasch-Christensen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Lige på vores særskilte del af evalueringen vil det nok kunne lade sig gøre. Men det har krævet nøje planlægning at få de mange elementer til at køre i sync, så faser og delevalueringer falder på de rigtige tidspunkter. Så det er ikke lige sådan at pille ved", siger han.

Andreas Rasch-Christensen reagerer på, at KL's formand Jacob Bundsgaard i dag på Altingets hjemmeside opfordrer Christiansborg-politikerne til at fremrykke evalueringen af den folkeskolereform, der blev vedtaget i 2013.

"KL ønsker ro til at implementere en folkeskolereform. Det er der ikke kommet, og derfor må man bede Folketinget blive enigt om, hvad der skal ske med vores fælles folkeskole", siger Jacob Bundsgaard til Altinget Uddannelse. 

Han mener, at den politiske opbakning til reformen er ved at smuldre, og derfor kan man lige så godt få evalueret den og lavet en ny. I sidste uge præsenterede regeringen planer om at lave forsøg med en række skoler, der selv får lov at bestemme sine rammer.

"De forsøg, der er sat i gang, er så omfattende. Derfor er det mere korrekt og ærligt for politikerne at sige, at de vil have en anden folkeskolelovgivning end den nuværende. Det kræver en evaluering, som vi synes, man bare skal gå i gang med", siger KL-formanden.

Vil gå ud over kvaliteten

Men en fremrykning af evalueringen vil gå ud over kvaliteten af den, påpeger Andreas Rasch-Christensen.

"Det vil kræve en nærmere undersøgelse blandt alle dem, der er med til evalueringen, før man kan udtale sig skråsikkert om mulighederne for en fremrykning, men umiddelbart vil det klart svække grundlaget. De sidste dataindsamlinger vil være i stærkt devalueret udgave", siger han.

Danmarks Evalueringsinstitut står for en stor del af evalueringen af folkeskolereformen. Her ønsker områdechef Lise Tingleff dog ikke at udtale sig om KL's opfordring.

"Jeg siger altid gerne noget om folkeskolen. Vi har dog valgt, at vi som en af de institutioner, der er i gang med at gennemføre den igangværende følgeforskning i henhold til en given plan, ikke kommenterer på det aktuelle spørgsmål om fremrykning", lyder det fra hende til folkeskolen.dk.

Reformens intentioner er åbne for fortolkning

Andreas Rasch-Christensen mener ikke, at opbakningen til folkeskolereformen er i så klokkeklart forfald, som KL giver udtryk for.

"Jeg har også stillet mig skeptisk over for de her forsøg med skoler med større frihedsgrader, men der kommer jo et konkret udspil på tirsdag, og så må vi se. Reformen taler om at flytte beslutningskompetencen tættere på ledelse og medarbejdere, og det kan man argumentere for, at man gør med de forsøg", siger Andreas Rasch-Christensen.

I 2016 meldte daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby ud, at hvis en skole vælger at bruge paragraf 16b til at forkorte skoledagen for en klasse og sætte en ekstra voksen ind i nogle af timerne, er man ikke forpligtet til at afsætte mere end én time til understøttende undervisning om ugen.

Allerede dengang var der røster, der snakkede om brud med reformen. Andreas Rasch-Christensen mener, man skal adskille den politiske og pædagogiske diskussion.

"Der er med mine øjne ikke tale om et brud, men jeg kan sagtens se det fra KL's side. De ser det naturligvis som et politisk angreb på deres ret til at styre folkeskolen. Men det er en politisk diskussion. Det er en postgang for tidligt at sige, at reformen er ved at bryde sammen, når det kommer til de faglige og pædagogiske intentioner", siger Andreas Rasch-Christensen.

Opbakning til KL på Christiansborg

På Christiansborg er der forsigtig opbakning til KL's forslag om at fremrykke evalueringen af folkeskolereformen.

"Det er en rigtig god ide. Der ligger allerede meget følgeforskning, som man kan lave evalueringen på. Det er et politisk valg, hvornår vi vil evaluere. Jeg synes, det er rigtigt at fremrykke det", siger SF's ordfører Jacob Mark til Altinget, og samme toner lyder fra Annette Lind fra Socialdemokraterne:

"Regeringen har skåret ned på velfærden og sået tvivl om folkeskolens fremtid ved at udvande med forsøg osv.  Vi bakker op en tidligere evaluering - dog først efter et valg".

Venstres Anni Matthiesen siger til Altinget, at hun ikke er afvisende, men gerne vil undersøge de faglige konsekvenser for kvaliteten af evalueringen.

(tilføjet 6/9 2018 kl. 21:53)

Bondo: Fremskynd gerne reformevaluering

Der er brug for, at der bliver gjort noget ved de åbenlyse problemer i folkeskolen, og hvis KL's forslag om fremskyndet evaluering af reformen kan bidrage til det, så bakker lærernes formand op, siger han.

"Vi kan konstatere, at rekruteringsproblemerne stiger, og vi senest har set en massiv stigning i antallet af vikarer som konsekvens af lærermangel. Kommunerne lægger igen op til besparelser på skolen, selvom timetallet er steget med 36 procent. Vi skal have vendt den udvikling, men ansvaret for folkeskolen er endt i et tomrum. Hvis en fremskyndet evaluering kan fremme den proces, så gerne for vores skyld", lyder det fra Anders Bondo Christensen.

DLF-formanden vil dog ikke gøre det til et spørgsmål for eller imod reformen.

"Den dagsorden har vi for længst forladt, for den er ikke konstruktiv. Lad os slå en streg i sandet og finde ud af, hvordan vi kommer videre", siger han.

Andreas Rasch siger, at en fremskyndet evaluering vil mangle kvalitet. Er du ikke bange for, at hvis den påpeger problemer, kan det affejes med henvisning til det?

"Der er helt åbenlyse problemer, vi ikke kan skubbe foran os eller løse ved at tale skolen op. Hvis vi står om et år og mangler endnu flere lærere, er vi et skridt nærmere de katastrofale svenske tilstande. Der skal ske noget nu. Forstår politikerne ikke det, så har de for alvor sovet i timen".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ