Enkelte frihedsforsøgskoler forlænger nu skoleugen igen

Frihedsforsøget i Esbjerg og Holbæk har betydet kortere skoledage for eleverne. Men i Esbjerg får udskolingen flere timer næste år, og Svinninge Skole ved Holbæk vil udvide skoleugen med en lektion i indskolingen. Fordi det giver mening, fortæller skolelederen. Holbæk-lærernes formand mener, at frihedsforsøg skal bruges til at prøve muligheder af.

Debat: Hjælp mig med at lægge pres på vores regering

Morten Rudfeld Henriksen

Frihedskommuner: Hvor lang mener DLF, skoledagen bør være?

Skolerne i Esbjerg og Holbæk har fået frihed til at drive skole efter samme regler som friskoler. Det er en oplagt anledning til, at Lærerforeningen bør få en mere konkret holdning til blandt andet skoledagens længde, mener lærerformændene i de to frihedskommuner.

Esbjergskole skærer skoledagen ned til fem timer for alle elever

Som led i frihedsforsøget har Cosmosskolen i Esbjerg valgt at forkorte skoledagen for alle klassetrin til fire timers undervisning og en times pause. Med frihed for lærerne til at forlænge den, hvis det skønnes nødvendigt.

Aarhus-rådmand vil give skolerne frihed til kortere skoledage

"En god skoledag er vigtigere end en lang skoledag. Jeg er glad for, vi nu kan sætte skolerne fri til at forkorte skoledagen og i stedet have to voksne i undervisningen", siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom, der beder Aarhus Byråd give skolerne lov til at udnytte den ekstraordinære frihed, som et politisk flertal på Christiansborg har gjort muligt i kølvandet på coronakrisen.

Borgerlige: SF-krav om kortere skoledage er et brud på folkeskoleforliget

SF's nye krav om, at en kommende finanslov skal indeholde en aftale om kortere skoledage og lavere klasseloft, vil være et brud med folkeskoleforliget, lyder det nu fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF er i yderste instans klar til at tage et valg på sagen.

Lærer: Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden

Tysk på skoleskemaet er et levn fra fortiden. Sådan lyder det fra lærer Tenna Bay, der foreslår, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere.

Disse fag er sværest at undervise i sidst på dagen - ifølge fagenes egne lærere

Tysk, fransk og fysik/kemi er de sværeste fag at undervise i sidst på skoledagen. Sådan svarer lærerne i en undersøgelse fra Folkeskolen. Mange lærere pointerer dog, at eleverne er trætte og ukoncentrerede, uanset hvilket fag der er på skoleskemaet.

Mai Mercado om skoledagens længde: Fjern nu det, der ikke fungerer ved reformen

Ifølge Mai Mercado er det værste ved folkeskolereformen skoledagens længde. Hun håber derfor på forhandlinger på den anden side af corona og hører positive toner fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Pensioneret lærer: Det blev svært at elske sit job, da reformen kom

I næsten 40 år var Søren Wichmann Matthiessen en dedikeret folkeskolelærer, men folkeskolereformen fra 2014 tog pusten fra ham og mange af hans kolleger, og ifølge ham er der ikke mange gode ting at sige om den.

"Der er bare ting, der kan gå galt, når man står i et fysik/kemilokale sidst på dagen"

Man skal være både kreativ og opmærksom i naturfagstimerne sidst på dagen. Sådan lyder det fra Helene Aakilde, der oplever, at elevernes koncentrationsbesvær og laboratoriearbejde i ydertimerne kan være en farlig cocktail.

Sproglærere: "Sprogfagene er umulige sidst på dagen"

Selvom eleverne starter tidligere på sprogfagene efter reformen, så glider undervisningen ikke nødvendigvis lettere ned hos eleverne. Slet ikke sidst på dagen. Sådan lyder det fra mange lærere i en Folkeskolen-undersøgelse.

Dansklærere: Dansk er et af de sværeste fag at undervise i sidst på skoledagen

Langt størstedelen af dansklærerne oplever, at eleverne ”har svært ved at koncentrere sig om danskfaget” sidst på dagen. Sådan lyder det i en ny undersøgelse foretaget af Folkeskolen. Fra en lille del af lærerne lyder det dog, at ”dansk er fleksibelt og nemt”.

Lærerne om skoledagens sidste timer: Det er ligegyldigt om, der er idræt eller tysk på skemaet

Eleverne kan ikke holde koncentrationen i slutningen af dagen. Og så er det altså lige meget, om der står idræt eller tysk på skemaet. Sådan lyder det enstemmigt fra lærerne i en Folkeskolen-webundersøgelse.

Stadig flere skoler dropper understøttende timer i udskolingen

I 2019 fik folkeskolerne mulighed for at droppe en eller to timers understøttende undervisning om ugen på mellemtrinnet og i udskolingen. Det har 79 procent af skolerne gjort, og særligt i udskolingen er andelen steget, viser en ny kortlægning.

Hjælpepakke: Skoler får penge til at afkorte skoledagen resten af året

Landets folkeskoler får nu økonomisk hjælp til at afkorte skoledagen og fx oprette tolærerordninger, undervisning i mindre hold og turboforløb resten af skoleåret. Det er en del af en økonomisk hjælpepakke, som et bredt politisk flertal netop har aftalt.

Signalforvirring om lange skoledage

Bad man her op til jul landets lærerværelser om at skrive ønskesedler til ændringer i folkeskolereformen, ville der efter al sandsynlighed være særlig stor efterspørgsel efter kortere skoledage. Og hellere i dag end i morgen.

Forsker: Flere timer på videregående uddannelser er ikke garanti for mere kvalitet

De lærerstuderende har længe efterspurgt flere undervisningstimer. Et nyt studie peger imidlertid på, at antallet af timer i selv ikke nødvendigvis er det afgørende. Det er vigtigere, hvad de studerende bruger deres tid på.

Appel fra Esbjerg-lærere: Brug nu chancen og sænk timetallet

To kommuner har fået chancen for at levere maksimal kvalitet i folkeskolen. "Det kan, som vi ser det, ikke lade sig gøre uden at sænke elevernes timetal til et niveau, som det de havde før reformen", lyder det nu i en indtrængende appel fra Esbjerg Lærerforening.

Pisa-test: Idioti er at gøre det samme og forvente et nyt resultat

Jeg er overbevist om, at lærere og pædagoger kunne gøre det bedre. Også i de forhadte nationale tests med alle de mange metodiske fejl, som de desværre indeholder. Det kræver dog, at de kommer fri af skolereformen og sættes fri til faktisk at forbedre mulighederne for eleverne.

Minister: Vi skal ikke have kortere skoledage, men skolerne skal have mere frihed

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) var klar i spyttet under et samråd i dag om skoledagens længde. Dagene bliver ikke kortere. Ministeren pegede i stedet på, at pengene til flere lærere, erfaringerne fra det forstående frihedsforsøg og erfaringerne fra forårets corona-skole vil rykke folkeskolen i en mere positiv retning.

Ministeren: Skolerne skal have en vis frihed

SF kaldet det på Altinget.dk et "kæmpe problem", at mange elever har undervisning udover det klokkeslæt, som forligskredsen ønsker. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fremhæver dog hensynet til lokal handlefrihed, Til Altinget skriver ministeren: "Jeg synes, at skolerne skal have en vis frihed, så de kan tilrettelægge skoledagen efter lokale behov og tage hensyn til eksempelvis skolebusser og muligheden for at have fleksible skoleskemaer".

Frihedsglæde i Holbæk – nu skal skoledagene være kortere

”Vi er meget begejstrede”, siger næstformanden i Holbæk Lærerkreds efter nyheden om regeringens nye forsøg, der giver frihed til Holbæks folkeskoler de næste tre år. Hun peger blandt andet på, at friheden skal bruges til at sætte elevernes timetal ned.

Statsministeren: Total frihed til folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk

Som et led i et nyt og vidtgående frihedsforsøg vil statsminister Mette Frederiksen give kommunerne Holbæk og Esbjerg lov til at sætte deres folkeskoler fuldstændig fri af statslig regulering og lovgivning. Hun får fuld opbakning fra SF.

Folkeskolereformens forøgelse af timetallet er enestående i OECD

Danmark har udvidet elevernes obligatoriske skoletid suverænt mest mellem 2014 og 2019, viser OECD’s årlige kig på uddannelse i OECD-landene, Education at a Glance.

Jacob Mark: Ministerens udlægning er problematisk, men ikke overraskende

Jacob Mark, SF, er ikke overrasket over, at ministeren læner sig op ad tvivlsomme forskningsresultater, når det gælder skoledagenes længde. Fortalerne for den lange skoledag nægter at lytte til både forskning og de ansatte, mener han.

Forsker: Ministerens begrundelse for den lange skoledag holder ikke vand

At skrue ned for elevernes skoletid går ud over deres læsefærdigheder, lyder undervisningsministerens begrundelse for at holde fast i de lange skoledage. Men den undersøgelse, hun henviser til, kan man bare ikke bruge til noget, siger en statistikprofessor.

Skoledagens længde: Nu kalder SF undervisningsministeren i samråd

Undervisningsministerens understregning af at der ikke skal skæres i undervisningstiden i folkeskolen, har fået det til at rumle af utilfredshed blandt lærerne, og SF’s Jacob Mark vil nu kalde ministeren i samråd for at få en forklaring.

Rigsrevisionen følger stadig timetalsudviklingen på læreruddannelsen

Timetallet på læreruddannelsen har vist en positiv udvikling de senere år, men der er dog stadig stor variation i timetallet på uddannelserne, så det bliver fortsat fulgt af Rigsrevisionen, skriver Rigsrevisionen i et notat.

Minister i kovending: "Nogle elever har haft rigtig god gavn af kortere skoledage"

Pernille Rosenkrantz-Theil ser nu pludselig muligheder i at korte skoledagen og i stedet lade eleverne fordybe sig mere derhjemme. Det siger hun til folkeskolen.dk i kølvandet på corona-epidemien, hvor eleverne har været tvunget til at være derhjemme.

Coronaerfaringer: SF og K vil gøre skoledagen kortere

En periode med færre elever i klasserne, kortere skoledage og mere udeundervisning har skabt bedre undervisning og færre konflikter på grundskolerne, lyder det flere steder. Nu vil SF sænke klasseloftet fra 28 til 24 finanseret med færre skoletimer, skriver Politiken. Konservative bakker op om at forkorte skoledagen med en time, mens S og DF afventer, indtil erfaringerne fra corona-hverdagen står mere klart. Venstre afviser at skære i skoledagens længde.

DLF: Corona-perioden har vist, hvor meget bedre skoledagen vil være, hvis den blev kortere

Parterne omkring skolen er enige. Vi skal bruge corona-erfaringerne til at gøre skoledagen bedre, når skolerne igen skal følge de almindelige regler. Ifølge Lærerforeningen har den nuværende situation vist, at kortere skoledage gør skolen bedre.

Så kom retningslinjerne for skolerne: Der kan stadig blive brug for fjernundervisning, og timetal vil variere

Skolerne skal først åbne for de store elever, når den lokale kommunalbestyrelse vurderer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og det vil være forskelligt, hvor mange timer eleverne kan se frem til.

Er det meningen, at vi skal vælge folkeskolen fra?

I går var jeg til personalemøde på min skole. Stemning var god, vi spiste tapas og gled dagsordenen gennem punkt for punkt. Men den gode stemning døde, da vi nåede punktet økonomi. Min skole skal spare, og den skal spare mange penge. Men hvor skal de tages fra? Det eneste der efterhånden kan skæres i er lærerstillinger. Hvordan kan vi blive ved med at spare? Danmarks vigtigste råstof er viden, men vi laver ikke andet end at spare på folkeskolen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om meningen er, at vi skal spare folkeskolen helt væk?

Folkeskoleaftalen fik kæmpe betydning: Tre fjerdedele af skolerne har kortet ekstra i skoledagen

For et år siden ændrede Folketinget reglerne for, hvordan skolerne kan gøre skoledagen kortere. Justeringen af reformen viser sig at have ført til, at 54 procent flere folkeskoler er begyndt at forkorte elevernes skoledage.

Ny undersøgelse: Nu har eleverne fået kortere skoledage

Flere skoler end tidligere bruger folkeskolelovens paragraf 16b og 16d til at sætte en ekstra voksen ind og afkorte skoledagen for især indskolingseleverne. Men mellemtrinnet og udskolingen har også fået lidt kortere skoledage.

Horsens modsætter sig Christiansborg: Fastholder lange skoledage for de mindste

Der bliver næppe kortere skoledage til de mindste elever i Horsens Kommune. For her mener lokalpolitikerne, at eleverne får mere ud af de lange skoledage. Men det går imod intentionerne i den aftale, som Folketinget indgik tidligere på året.

Horsens lægger op til at bevare lange skoledage

Ny lovgivning gør det muligt at sænke det årlige timetal i indskolingen fra 1200 til 1100, men det er der ikke stemning for i Horsens. "Den lidt længere skoledag giver mulighed for masser af leg, socialt liv og bevægelse i skoletiden, og det giver stor værdi", siger udvalgsformand Lone Ørsted (S) til Horsens Folkeblad. Beslutningen bliver endeligt taget på et byrådsmøde den 25. november.

Thomas Gyldal: Stop snakken om de lange skoledage

Efter justeringen af folkeskolereformen skal vi nu fokusere på indhold og kvalitet i skoledagen frem for længden, lyder opfordringen fra KL's Thomas Gyldal Petersen. Men ikke alle vil stoppe snakken om skoledagens længde.

Skal vi betale en milliard for en lektion?

Politikere vil give en ekstra milliard til folkeskolen, men en hurtig beregning viser, at selv om pengene er kærkomne, vil de ikke betyde det store for den enkelte lærer, hvis de går til flere lærere.

Nye OECD-tal: Klassekvotienten stiger hurtigst i Danmark

Den danske klassekvotient både i de yngste og de ældste klasser har nu passeret EU-gennemsnittet. Faktisk er Danmark det land i OECD, hvor klassekvotienten i de ældste klasser er steget mest siden 2005. Det fremgår af årets internationale temperaturmåling på skolen, Education at a Glance.

Her får alle skoler længere skoledage næste år

Efter sommerferien bliver skoledagen længere på samtlige skoler i Hjørring Kommune. Kommunens skoler har nemlig alle benyttet sig af muligheden for at gøre skoledagen kortere og sætte to voksne ind i nogle af timerne. Men den nye lovjustering begrænser den mulighed.

Lovjustering fører til længere dage på hver fjerde skole

I sidste øjeblik før valget har Folketinget vedtaget den lovændring, der skal gøre skoledagene kortere. Loven ender dog mange steder med at gøre det stik modsatte. På hver fjerde skole står elever på mellemtrinnet til at få en længere skoledag. Det viser tal, som folkeskolen.dk har fået adgang til.

Kommunerne kan godt lade være at forkorte skoledagen for de mindste

Det bliver en mulighed, men ikke et krav at forkorte skoledagen for de mindste elever, skriver KL til kommunerne. Det er juridisk set korrekt, men soleklart imod intentionerne med justeringen af folkeskolereformen, lyder det fra SF. Intentionerne skal nok blive efterlevet, siger S. Opdateret med citat fra KL.

Folketingsvalg spænder ben for årets skemalægning

Lige nu sidder skolerne og forsøger at planlægge næste skoleår. Men ingen ved reelt, hvilke regler der kommer til at gælde for skoledagens længde. Det hele afhænger af, hvornår statsministeren trykker på valgknappen.

Folketingsvalget forvirrer planlægningen af næste skoleår

Folketingsvalget kan betyde, at den nye skoleaftale bliver udskudt. Derfor ved skolerne endnu ikke, hvilken lovgivning de skal planlægge det nye skoleår ud fra. Det skaber frustration, siger formand for Skolelederforeningen.

DLF: Ønske om at forkorte skoledagen kan få stik modsat effekt

Der er opbakning fra Lærerforeningen til den justering af folkeskolereformen, politikerne ønsker at gennemføre. Men ønsket om at give de mindste elever færre lektioner kan ende med at betyde længere skoledag på nogle skoler, påpeger formand Anders Bondo Christensen.

KL: Folketinget skal betale ekstra skolebusser

De mindste elever får snart kortere skoledage. Det betyder, at der nogle steder i landet skal indsættes flere skolebusser, når de ældste og yngste elever har fri på forskellige tidpunkter. De ekstra busser skal betales af Folketinget, mener formand for børne- og undervisningsudvalget i KL Thomas Gyldal ifølge DR. Socialdemokratiet og Venstre er klar til at kigge på økonomien.

Skolelederne: Skoledagen bliver ikke lettere, fordi den bliver kortere

Når man skærer i den understøttende undervisning, uden at reducere kravene til, hvad eleverne skal lære, kommer der forholdsmæssigt mere "trist undervisning". Sådan lyder det fra skoleledernes formand, der gerne så, at man havde holdt fast i den oprindelige plan om at justere folkeskolereformen efter den endelige evaluering i 2020.

KL: Godt, kommunerne stadig råder over den understøttende undervisnings skæbne

Det er vigtigt for et fælles højt ambitionsniveau, at det fortsat er op til kommunerne, om skolerne skal have lov til at gøre skoledagen kortere. Sådan lyder reaktionen på dagens skoleaftale fra formanden for KL’s Børne- og undervisningsudvalg.

Forlig bliver positivt modtaget i DLF

Danmarks Lærerforening tager positivt imod dagens forlig om en justering af folkeskolereformen. Brugt rigtigt kan aftalen blive et skridt i retning mod mere kvalitet i undervisningen, lyder det fra Anders Bondo.

Her er folkeskole-aftalen

Forligskredsen er blevet enige om at gøre skoleugen 2 1/4 klokketime kortere for de yngste elever. Partierne giver samtidig skolerne grønt lys til at gøre ugen op til to timer kortere for eleverne i 4.-9. klasse. Folkeskolen tilføres desuden et trecifret millionbeløb. Få overblikket over aftalen her.

Folkeskoleaftale formentlig på trapperne

Efter forhandlinger både i aftes og i nat mødtes folkeskoleforligskredsen igen her til morgen for formentlig at lande en aftale, der betyder lidt kortere skoledage for folkeskolens elever. Følg med på folkeskolen.dk

En politisk aftale om folkeskolen kan falde på plads i denne uge

Efter månedlange forhandlinger tyder det på, at en aftale om kortere skoledage er meget nært forestående. Aftalen forventes at ligge meget langt fra det, som regeringen havde foreslået.

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret

Der er tæt på ingen fremgang at spore ude på skolerne, når det handler om de elementer, som reformen indførte i skolen for fire år siden. Det viser de fem følgeforskningsrapporter for 2018, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i.

Flere skoler bruger 16b til at forkorte skoledagene

48 procent af de danske skoler har i dette skoleår brugt folkeskolelovens paragraf 16b til at forkorte skoledagen. Det er en stigning på fem procentpoint, viser en kortlægning Epinion har lavet for Undervisningsministeriet. "Tallene siger mig, at vi har en bunden opgave med at justere skoledagen, så den passer til borgernes forventninger til, hvordan skolen skal fungere", siger Merete Riisager til Altinget.dk.

Dramaet fortsætter i Finansministeriet: Forstå økonomien i forhandlingerne

Ifølge SF flyttes folkeskoleforhandlingerne over i Finansministeriet for at få styr på de økonomiske knaster. Men hvad er det for noget økonomi, der er til diskussion? Folkeskolen.dk forsøger at skabe et overblik.

Skole og forældre: Styrk §16b-muligheden for kortere skoledage

43 procent af forældrene synes fortsat, at skoledagen er for lang, viser en ny undersøgelse fra foreningen Skole og Forældre. "Jeg synes, Folketinget skal lave en bredere fortolkning af § 16 b i folkeskoleloven, så skolerne får øget frihed til at forkorte skoledagen", siger Skole og Forældres formand Mette With Hagensen om den paragraf, der giver mulighed for at veksle understøttende undervisning til to voksen-ordninger i nogle fagtimer.

Motionsdagen 2018: Opbevaring (tilsat lidt bevægelse)

På fredag er det skolernes motionsdag. En tradition, der går mere end 30 år tilbage i tiden. Dagen har dog ændret karakter de senere år, og nu handler det på mange skoler desværre ikke længere (kun) om motion, bevægelse og frisk luft, men om at få tiden til at gå, indtil de kære børn må sendes hjem på velfortjent efterårsferie.

OECD: Skolen skal have mere fokus på personlige kundskaber end på de faglige

Skolesystemerne udvikler sig alt for langsomt i forhold til samfundet, siger OECD-direktør Andreas Schleicher. Vi skal ikke stoppe mere død viden ind i skolen, men i stedet fokusere på samarbejde, innovation og problemløsning. Og nej, det er vi ikke specielt gode til i Danmark.

Aarhus får nej til dispensation om kortere skoledage

"Der allerede er iværksat et forsøg, hvor 50 skoler har fået lov til at forkorte skoledagen. Og derudover forhandler regeringen netop nu med folkeskoleforligskredsen om et forslag, der skal begrænse brugen af § 16b". "Der igangsættes på den baggrund ikke yderligere forsøg med afkortning af skoledagens længde" skriver ministeriet i et svar til Aarhus Kommune, der har søgt om dispensation til kortere skoledage, skriver Skoleliv.

16B-skoler kan få lidt længere skoledag, hvis regeringens udspil vedtages

"På de skoler, hvor man konsekvent har brugt paragraf 1 b til at integrere den understøttende undervisning i fagundervisningen, kan der komme en lidt længere skoledag. I hvert fald ikke en kortere", vurderer forskningschef Andreas Rasch-Christensen i Skoleliv konsekvenserne af regeringens forslag til en justering af folkeskolereformen, hvor man på én gang vil forkorte skoledagen lidt og begrænse brugen af lovens paragraf 16B.

Forsker: Vores undersøgelse viser ikke, om flere timer i reformen er en succes

"Flere timer giver bedre karakterer", proklamerede Politiken i onsdags baseret på en ny undersøgelse. Og på den baggrund rådede professor Simon Calmar regeringen til at fastholde den lange skoledag. Men ifølge forskeren bag undersøgelsen kan resultaterne ikke bruges til at komme med håndfaste konklusioner i den aktuelle diskussion.