Thomas Gyldal fra KL og Jeanette Sjøberg fra DLF er enige om, at det på ingen måde er løsningen på den manglende søgning til erhvervsskolerne at tvinge 10. klasse over på erhvervsskolerne.

KL og DLF: At låse 10. klasse til erhvervsskoler vil være en fejl

Færre ansøgere, større frafald og ulige muligheder. Det er nogle af de advarsler Lærerforeningen og KL kommer med, hvis politikerne gør alvor af Venstres forslag om at flytte 10. klasse over på erhvervsskolerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som sagerne står nu, kan kommunerne selv bestemme, om de vil have en kommunal 10. klasse - på en folkeskole eller i et 10. klassecenter - eller om de vil lave en driftsaftale med ungdomsskolen, gymnasiet eller erhvervsskolen om at drive en 10. klasse. Løsningerne i de enkelte kommuner er meget forskellige.  

Venstre har foreslået at lægge alle 10. klasser over på erhvervsskolerne, og der ventes i uddannelseskredse spændt på, om forslaget vil komme fra en samlet regering torsdag i denne uge i forbindelse med nye planer for erhvervsskolerne. Formålet vil være at få flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Men den strategi tror hverken DLF eller KL på. Tværtimod.

Venstre får svært ved at flytte 10. klasse til erhvervsskoler

"Der er mange forskellige og virkeligt gode løsninger rundt om i kommunerne nu, fordi man lokalt har fundet den model, der passer bedst til de unge og de uddannelser, man har. Det vil være virkelig ærgerligt, hvis politikerne putter 10. klasse ned i en tragt med et alt for smalt regelsæt, som risikerer at betyde færre ansøgere og større frafald", siger formand for børn og undervisning i KL Thomas Gyldal Petersen.

Han har ligesom folketingspolitikerne og Danmarks Lærerforening besøgt forskellige 10. klasseformer rundt om i landet, og læren er for ham klar.

"Vi besøgte Næstved, hvor man har 10. klasse på en erhvervsskole, hvilket har givet stor succes med stigende søgning og flere der fortsætter på erhvervsuddannelserne. Men under 100 km derfra besøgte vi også Brøndby, hvor man har en kommunal 10. klasse med meget stor søgning, og hvor de også er supergode til at få de unge videre i uddannelse".

Derfor mener han, at man skal fortsætte som reglerne er i dag, hvor det er op til kommunalbestyrelserne at afgøre, hvilken løsning der fungerer bedst i den enkelte kommune.

"Problemet er her, som også i andre tilfælde, at politikerne ser én løsning med gode resultater og tror, at det er one size fits all. Men virkeligheden er, at de unge har mange forskellige grunde til at gå i 10., og dermed også mange forskellige behov. Jeg er bekymret for, at man kommer til at lukke nogle meget stærke tilbud for at erstatte dem med noget meget svagere".

Det er heller ikke alle kommuner, der har erhvervsskoler, så dermed kan man risikere løsninger, hvor de unge skal køre meget langt for at komme i 10. klasse, hvis man låser dem til erhvervsskolerne.

Link

DLF: Bevar 10. klasse som i dag Danmarks Lærerforening er helt enig med KL i, at det bedste er at bevare reglerne nogenlunde som de er i dag.

"Vi kan se, at de kommunale 10-klassescentre er en stor succes, både i forhold til elevernes glæde ved at gå der, men også i forhold til, at de faktisk formår at rekruttere unge til erhvervsuddannelserne", siger formand for uddannelsesudvalget i DLF, Jeanette Sjøberg.

Elever vil ikke rykke 10. klasse til erhvervsskolerne

Hun anerkender fuldt ud behovet for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne eftersom kun 18 procent valgte den vej sidste år - altså langt fra regeringens mål om 25 procent i 2020. Men hun henviser til, at der allerede nu er mulighed for at gå i en 10. klasse på erhvervsskole gennem de såkaldte EUD 10-forløb og 20/20 forløb, og det valgte kun omkring fire procent sidste år. Og peger samtidig på, at der er en meget stor gruppe, der vælger gymnasiet efter 10. klasse, og som det vil være uhensigtmæssigt at tvinge ind på en erhvervsskole.

Jeanette Sjøberg mener, at der er mange årsager til, at erhvervsuddannelserne ikke er mere populære.

"Komplekse problemer løses ikke med et snuptag. Hvis det skal være attraktivt at vælge erhvervsuddannelser, er vi nødt til at finde brede løsninger, der både tager højde for ændringer i folkeskolen, på erhvervsskolerne og på arbejdsmarkedet generelt. Og vi er nødt til se på, hvad det er, der gør, at gymnasiet bliver et naturligt førstevalg for så mange. Gymnasiet fører, ud over adgang til mange forskelligartede uddannelser, også til ungdommeligt fællesskab. Og ikke mindst udsætter gymnasievejen det endelige uddannelsesvalg for de unge. Den problemstilling løser man ikke ved at indsnævre indholdet i 10. klasse, så det er målrettet en erhvervsuddannelse. Tværtimod".

Hun opfordrer til, at man i højere grad får fokus på praksis- og anvendelsesorientering i de ældste klasser i folkeskolen.