Epx
Lærere i de kommunale 10.-klasser landet over ved godt, at det lakker mod enden. Men i Lærerforeningen håber formand Gordon Ørskov Madsen, at de bliver i jobbet og fortsætter i den nye EPX-uddannelse, fordi de har en ekspertise, der skal med.
SolStock
Lærerformand til frustrerede 10.-klasse-lærere:
I skal have nøglerolle i EPX
Lærere og ledere fra de kommunale 10.-klasser har fået plads i de arbejdsgrupper, der skal udvikle den nye ungdomsuddannelse.
”Vi har været dybt uenige i beslutningen om at nedlægge 10. klasse, og vi er bekymrede for, at lærerne nu bliver usikre på fremtiden og begynder at søge væk, for så mister vi en afgørende faglighed på den nye EPX", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. "Det skal vi undgå, og det fylder meget i mit arbejde. Det samme gælder uddannelsesvejlederne – vi får på EPX hårdt brug for deres kompetencer og erfaring i forhold til de unges videre uddannelsesvalg. Særligt når de unge står i et helt nyt uddannelseslandskab, som de skal navigere i,” siger han og understreger, at 10.
klasselærerne skal have en nøglerolle i den nye ungdomsuddannelse.
Lærerformanden glæder sig over, at det er lykkedes at få nedsat et lærerpanel, der skal
være med til at udvikle den nye uddannelse, der åbner i 2030. Her har fire 10.-klasselærere fået plads.
Der er stadig
meget, vi ikke ved om den nye EPX-uddannelse, der slår dørene op i 2030, men én
ting er sikker: 10. klasselærerne har en plads i den – endda en meget vigtig en.
Sådan lyder det fra
formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen. Derfor glæder han sig
også over, at fire 10. klasselærere har fået plads i et nyt lærerpanel, der
skal være med til at udvikle den nye ungdomsuddannelse.
”Ud over en
følgegruppe, hvor vores næstformand repræsenterer os, og en ekspertgruppe, hvor
der er en leder af en 10. klasseskole med, er vi glade for, at der også kommer
et lærerpanel med lærere fra 10. klasse, gymnasierne og erhvervsskolerne. De er
jo de egentlige eksperter, der skal omsætte ideerne bag den nye uddannelse til
praksis i undervisningen,” siger han.
Og også på selve den nye uddannelse har 10.-klasselærerne ifølge Gordon Ørskov Madsen en naturlig plads sammen med de
andre lærergrupper.
”EPX får en meget
bred opgave, og 10. klasselærernes ekspertise er vigtig for at uddannelsen kan
spænde så vidt, som der lægges op til. Vi skal huske, at der på EPX bliver tale
om helt unge mennesker, der har brug for at modnes både fagligt og socialt, og
som ofte har brug for at blive set og grebet af en lærer. Det kræver en særlig
didaktik og en særlig pædagogik at løfte denne gruppe, og det er 10.
klasselærerne specialister i. Det skal vi selvfølgelig have med ind i
klasselokalerne på den nye uddannelse", siger han.