Folkeskolereform
4   44

Bondo støtter forsøg med selvstyrende folkeskoler

Regeringen vil igangsætte forsøg med selvstyrende folkeskoler - en ny skoletype, der skal være kommunalt finansieret men have en højere grad af selvbestemmelse som friskoler. DLF hilser forsøget velkommen, mens skolelederne og KL er imod.

Et forsøg med selvstyrende folkeskoler kan åbne op for, at forældre kan fravælge eksempelvis lange skoledage, uden at de skal betale for en privatskole. Regeringen vil oprette den nye skoletype som en 10-årig forsøgsordning. Hver af de 98 danske kommuner får mulighed for at drive én selvstyrende skole, skriver Berlingske.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er undervisningsminister Merete Riisager, der i et interview i Berlingske fortæller om den ny skoleform:

"Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke, mellem og de resursesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det. Kan en del af forklaringen være, at man tilretter sin indsats lokalt?", spørger Merete Riisager i Berlingske. "Det handler også om, at man skal have et godt børneliv, og at man skal føle, at det er éns egen skole. Så får børnene det bedre, og forældrene får større lyst til at engagere sig".

Hun fortæller, at de selvstyrende skoler skal leve op til folkeskolens formålsbestemmelse og de faglige krav, der gælder folkeskolerne. Nationale test og obligatoriske prøver kan de heller ikke fravælge, og skolerne skal ikke kunne afvise elever, som friskoler kan. Selvstyrende skoler skal også fortsat være distriktsskoler for de elever, som bor i området.

DLF hilser forsøg velkommen

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen synes, det er en god idé, at man laver forsøg.

"Vi vil meget gerne prøve at vende hele styringskæden på hovedet, så beslutningerne i stedet træffes lokalt på skolerne. Vi ser heller ingen grund til, at eksempelvis test ikke også skulle være omfattet af et sådan forsøg", siger Anders Bondo Christensen til Berlingske.

Han tilføjer: "Skolerne skal kunne bruge de resurser, der er til rådighed, på den mest hensigtsmæssige måde. Skolerne har været udsat for besparelse efter besparelse, og det sker igen. Det binder utroligt mange resurser, at vi er pålagt sådan en lang skoledag. Derfor tror vi, at større frihed på det område klart er at foretrække".

KL og skolelederne er modstandere

Så positiv er formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal (S) ikke. Han mener, at ideen er et angreb på folkeskolen.

"Det er et udspil, som kan ødelægge det fællesskab, der lokalt er om skolen", siger han til Jyllands-Posten. "Vi risikerer med baggrund i enkelte forældres prioriteringer i en skolebestyrelse - som i virkeligheden repræsenterer nogle få - at skolen fjerner sig fra den samlede ambition. Den handler om, at alle børn skal med og have den rigtige understøttelse for at kunne trives og udvikles fagligt, socialt og personligt i skolen".

Også Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er modstander af ideen:

"Vi har en aftale om, at folkeskolereformen skal evalueres i 2020, og på den baggrund kunne man justere den. Men det hér er et politisk trick, fordi man som minister har lov til at lave en sådan forsøgsordning. Det er usmageligt, synes jeg. Det er sølle politik", siger Claus Hjortdal til Berlingske og henviser til, at der før skolereformen var kommuner, der sparede kroner ved at sænke elevernes antal af undervisningstimer:

"Folkeskolereformen sikrer, at børnene får mulighed for lige mange timers undervisning. Hvis det bliver mere frit, kan man som skoleleder være nødt til at spørge: Hvad har jeg råd til? En let måde at spare på er ved at forkorte skoledagen. Og vi ved, at skolebørnene ikke bliver dygtigere af det", siger formanden.

Forskningschef: Styrk hellere hele folkeskolen fremfor forsøg

Forskningschef på professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen melder sig i koret af modstandere mod regeringens forsøgsplaner. Han mener, det er en god idé at give skolerne mere frihed, men ikke, at det skal ske ved at oprette en ny type selvstyrende folkeskole.

"Man burde måske styrke selve folkeskolen i stedet for at oprette endnu en skoleform. Folkeskolen er i forvejen under et helt enormt pres, fordi der sker en stigende vandring mod privat- og friskoler", siger Andreas Rasch til DR. "Nogle af de positive tendenser i udspillet burde man overveje til folkeskolen, fordi det er meningen, at folkeskolen skal være folkets skole og dermed flertallets".

Politisk velvilje

Regeringen håber ifølge Berlingske, at de selvstyrende skoler kan begynde ved skolestart 2019. Det kræver et politisk flertal. Dansk Folkeparti er umiddelbart positive, men vil ifølge DR ikke tage stilling, før de ser det endelige forslag.

SF er ifølge Berlingske i et vist omfang enig i forslaget. Socialdemokratiet er ikke klar til at svare ja eller nej. Radikale Venstre er imod.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ