Debat
5   18

Selvstyrende skoler - vi skal vende styringskæden på hovedet

Danmarks Lærerforening har i årevis talt for, at vi skal vende styringskæden i folkeskolen på hovedet. Det gør vi, fordi det vil styrke engagement og begejstring i skolernes dagligdag, og det gør vi, fordi vi ved, at større autonomi til skoler og lærere vil styrke eleverne udbytte af undervisningen. Og det behøver ikke stå i modsætning til, at vi skal have en fælles folkeskole i Danmark – måske tværtimod.

I Danmarks Lærerforening har vi i mange år arbejdet på at vende den stadige mere omsigribende topstyring af folkeskolen. Allerede i 2006 udarbejdede vi en procesguide til et kvalitetssystem til folkeskolen.

https://www.dlf.org/media/644216/kvalitetssystem-en-procesguide.pdf

Artiklen fortsætter under banneret

Da vi inviterede til en konference med henblik på at kunne etablere et samarbejde med interesserede kommuner var der overvældende interesse. Desværre blev vi overhalet af skolereformen, der blev vedtaget senere i 2006. Reformen indførte en række styringsinstrumenter som kvalitetsrapporter, elevplaner, obligatoriske test mm. og trak dermed i den diametralt modsatte retning.

Procesguiden fra 2006 kan naturligvis ikke blot bruges en til en her i 2018, men den grundlæggende tankegang med at vende styringskæden på hovedet giver i høj grad fortsat mening.

I de seneste år har langt de fleste partier på Christiansborg talt for et opgør med den overstyring, der er blevet en konsekvens NPM. Vi har i den forbindelse budt ind med vores tanker om at vende styringen af folkeskolen på hovedet, og vi har anbefalet, at der bliver iværksat forsøg på et antal skoler i nogle kommuner, der kunne se en interesse i at få prøvet en anden model af. Og vi har faktisk oplevet en positiv respons fra alle de partier, som vi har drøftet det med.

Vi har ikke lagt skjul på, at der efter vores mening er et stort behov for at få gjort op med detailstyringen af folkeskolen - eksempelvis i dette interview i Folkeskolen:

https://www.folkeskolen.dk/609231/projektitis-laererformand-vil-give-skoler-serve-retten-

Der er flere vægtige grunde til, at vi har prioriteret denne dagsorden meget højt, og alle handler de om, at styrke folkeskolen.

Folkeskolen er generelt økonomisk trængt. Jeg beskrev dette i et indlæg i Politiken torsdag - den dag regeringen offentliggjorde:

https://www.dlf.org/nyheder/2018/august/bondo-skolen-boer-have-central-plads-i-finansloven

Det er helt nødvendigt, at vi som samfund er parate til at investere betydelige flere midler i folkeskolen, så der kan ske en genopretning af skolernes økonomi, men det er også nødvendigt, at skolerne får langt bedre mulighed for at prioritere de resurser, der er til rådighed. Beslutninger fra Christiansborg og fra kommunalbestyrelsen/forvaltningen har lagt beslag på stadig større del af skolens resurser.

En kombination af større investering i skolen og bedre muligheder for, at skolerne kan prioritere resurserne, er afgørende for, at vi får stoppet lærerflugten, hvilket igen er helt nødvendigt, hvis vi vil have en folkeskole i fremtiden.

Får vi vendt styringskæden på hovedet, kommer lærerne endvidere til at opleve, at de har større indflydelse på skolens og undervisningens udvikling. Vi ved, at dette har målbare positive betydning for elevernes udbytte af undervisningen.

Hvert år afholdes den højt profilerede internationale skolekonference International Summit on the Teaching Profession (ISTP). Temaet har flere gange været, hvordan vi styrker lærernes og skolernes autonomi, fordi vi har solid dokumentation for, at det har afgørende betydning for undervisningens kvalitet.

OECD, der sammen med værtsnationen og vores internationale organisation EI står bag konferencerne, taler varmt for, at vi skal styrke lærernes self-efficacy. Begrebet dækker over, at læreren oplever at have evner og muligheder for at kunne levere en god undervisning, og at lærerne oplever at have indflydelse på skolens og undervisningens udvikling. Med styrket self-efficacy får vi ganske enkelt dygtigere elever. Får vi vendt styringskæden på hovedet, er der ingen tvivl om, at det vil bidrage til at styrke/genetablere lærernes self-efficacy.

Allerede tilbage i midten af nullerne advarede den berømte skoleforsker Howard Gardner med udgangspunkt i internationale erfaringer om, at den styring, der var ved at blive indført i folkeskolen, med stor sandsynlig ville bevirke, at et stigende antal resursestærke forældre og engagerede lærere ville vælge skolen fra.

Vi skal stadig have en fælles folkeskole i Danmark, og derfor skal vi naturligvis have en grundig drøftelse af, hvor vi skal fastholde en fælles ramme, og hvor vi skal lægge beslutningerne ud på skolen. Ved at starte med en forsøgsordning kan vi gøre nogle erfaringer, der vil være værdifulde i forhold til en egentlig lovgivning.

Vi ønsker ikke, at der skal gælde forskellige regelsæt for folkeskoler i Danmark, så målet med forsøgene må være en generel ændring i folkeskoleloven. For os er det helt afgørende, at forsøgene ikke kan bruges til at gennemføre yderligere besparelser på forsøgsskolerne, og derfor skal forsøgsskolerne have samme resursetildeling, som gælder for øvrige skoler. Og så skal vi selvfølgelig understrege, at forsøgene på ingen måde kan erstatte den økonomiske genopretning, der i den grad er brug for i hele folkeskolen.

Vi kender kun regeringens udspil fra medierne, og vi er ikke enige i alt, hvad vi har hørt. Vi synes eksempelvis forsat, at forsøgene bør gennemføres i et mindre antal kommuner og med deltagelse af flere skoler i de kommuner, der deltager. Vi mener, at forsøgsperioden er alt for lang. Og vi synes det vil være helt naturligt, at også anvendelsen af de nationale test lægges ud på skolerne. Med den rette tilpasning kan vi imidlertid bestemt se nogle perspektiver i en forsøgsordning.

Vi har som det fremgår arbejdet grundigt og seriøst med dette emne gennem flere år, og vil derfor gerne drøfte med regeringen, om der kan laves en god model. Skiftende regeringer har gennem en menneskealder talt om regelforenklinger og afbureaukratisering. Alligevel har vi fået stadig flere regler og centralt styrede initiativer. Derfor mener vi, at vi må gå mere radikalt til værks og vende styringskæden på hovedet – jo før jo bedre!

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ