'Sammen om skolen' skal bruges til at skabe en helt ny skolepolitisk kultur, hvor folkeskolen udvikles tæt samarbejde mellem praksis i skolen, forskning og politikere, sagde Gordon Ørskov i sin første kongresberetning som formand.
'Sammen om skolen' skal bruges til at skabe en helt ny skolepolitisk kultur, hvor folkeskolen udvikles tæt samarbejde mellem praksis i skolen, forskning og politikere, sagde Gordon Ørskov i sin første kongresberetning som formand.

Lærerformand: For mange elever lærer for lidt – nu skal der ske noget

I sin første beretning som formand for Danmarks Lærerforening glædede Gordon Ørskov Madsen sig over den politiske vilje til at lytte til lærerprofessionen. ‘Dybdelæring’ og helt nye læreplaner i stedet for Fælles Mål er noget af det, han lægger på bordet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den norske skole er man i øjeblikket i gang med at rulle helt nye læreplaner ud for fagene med fokus på "dybdelæring".

"Fantastisk ord! Altså at man ikke bare skøjter hen over mange emner og så hakker af, når man har nået det. Men at vi som professionelle lærere får en ramme, der gør det muligt for os at prioritere i stofområderne - og tage stilling til, hvornår og hvordan vi går i dybden, hvordan vi skaber plads til at bruge forskellige undervisningstilgange", lød det begejstret fra formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen i hans første beretning som lærerformand på DLF's kongres i denne uge.

"For mange elever lærer for lidt - det hører vi igen og igen - og de første til at genkende det er os, der arbejder i folkeskolen", sagde han.

Lærerne er helt klar over, at der er elever, der ikke får det faglige og personlige grundlag der skal til for at kunne klare sig godt i samfundet, som det er.

"Vi kan diskutere, hvor mange elever der er tale om - og vi kan diskutere, hvad der er årsagen. Men vi kan ikke diskutere, om vi skal gøre noget ved det - for det skal vi".

Der har som bekendt været fokus på problemet med den del af hver ungdomsårgang, der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder.

"Den vigtigste grund har været en ringe sammenhæng mellem politiske beslutninger og hverdagens praksis", mener Gordon Ørskov. "Gennem mange år har man i Danmark troet, at hvis bare vi fandt frem til den rette lovgivning - eksempelvis ved at lade os inspirere af Canada og New Zealand, så kunne vi udarbejde en ny reform på det grundlag - så ville intentionerne blive til virkelighed. Men de positive, holdbare forandringer kan kun ske i et tæt og forpligtende samarbejde".

Og lige præcis dér er der for alvor forandring lige nu. Gordon Ørskov oplever et bredt politisk ønske om at tage lærerprofessionens viden med på råd. Han sidder i undervisningsministerens partnerskab Sammen om skolen, der både rummer skolens parter og partiernes skoleordførere.

Ny testaftale er et gennembrud

Ny testaftale er et gennembrud

Gordon Ørskov pegede på en styrkelse af den pædagogisk-psykologiske rådgiv­ningsfunktion, PPR, og så foreslog han en tjekliste:

"Jeg vil helt konkret foreslå, at vi som forening udarbejder en slags tjekliste, som dels kan bruges af den enkelte lærer og lærerkollegiet i samarbejde med skolele­delsen, dels af kredsen i samarbejde med forvaltningen om prioritering af resurserne. En liste, der indeholder punkter, som sikrer at man i samarbejdet er opmærksomme på de allervigtigste faktorer, som skal være gældende, når vi vil en inkluderende skole".

"Eksempelvis: Har vi sammen tænkt på at sikre resurser til den enkelte skoles resursecenter? Har vores medlemmer i PPR de rigtige rammer og organiseringer for samarbejdet? Og er vi gode nok til systematisk at bruge den viden, der er på skolen hos kolleger, vejledere - og den ekspertise, der findes i PPR? Har vi budgetteret med midler til at sikre under­visning til elever med behov for under ni timers støtte? Jeg forestiller mig, at vi får samlet viden ind fra medlemmerne - og på den baggrund får kvalificeret tjekli­stens spørgsmål og opmærksomheder".

Det handler ikke kun om praksisfaglighed

Blandt andre statsministeren har givet ud­tryk for, at folkeskolen er blevet for boglig og for akademisk, og at der mangler 'prak­sisfaglighed'. Og Gordon Ørskov er enig et langt stykke hen ad vejen.

"Men helt så enkelt er det ikke. Den måde, man har gennemført test og eksa­miner på, ja hele den måde, man omtaler det at have succes i skolen på, har alt sammen gjort, at folkeskolen er blevet for boglig. Det handler ikke kun om prak­sisfaglighed - det handler om skolens brede dannelsesopgave og om elevernes engagement og glæde ved at gå i skole. Det bliver en overfladisk løben fra emne til emne, fordi fagenes beskrivelse er blevet omfattende og detaljeret, målbeskriven­de", sagde han og pegede på den norske 'dybdelæring' som et modsvar.

"Sammen med KL og skolelederne har vi arbejdet med et forslag, hvor vi i en læn­gere proces også herhjemme vil udvikle en helt ny læreplansramme som erstat­ning for de nuværende Fælles Mål. Lad os få en grundlæggende drøftelse af, hvad det er for en skole, som vi i fællesskab ønsker. En skole, hvor vi ikke formulerer snævre 'outputmål' for undervisningen, men fagformål, der fremmer elevernes alsidige udvikling".

Samtidig er der hele tiden ønsker om nye emner, folkeskolen skal håndtere - senest teknologiforståelse.

"Men apropos fag- og emnetrængslen - hvordan får vi så plads til den faglighed i skolen, hvis vi ikke piller noget andet ud?", spurgte lærernes formand ud i salen til de cirka 300 delegerede.

"Jeg har deltaget i regeringens digita­liseringspartnerskab. Nogle af de mest teknologibegejstrede mente, at man kunne digitalisere store dele af under­visningen. Man skal blot finde de rigtige undervisningsforløb og så udbrede dem på digitale platforme. Det tillod jeg mig at være imod", sagde Gordon Ørskov til bifald fra salen.

"Jeg er til gengæld tilhænger af, at vi bruger teknologier til at styrke god un­dervisning, at eleverne opnår større tek­nologiforståelse, og at teknologier styrker den demokratiske dannelse - og ikke svækker den".

Læs mere

Læs formandens mundtligeberetning (pdf)

Powered by Labrador CMS