Nationale test
11   43

Alle er enige: Udskældte test afløses af test i matematik og læsning

Et bredt politisk flertal samt folkeskolens parter er højst usædvanligt blevet enige om en ny skoleaftale med nyt testsystem. Nu indføres Folkeskolens Nationale Færdighedstest med fokus på læsning og matematik. Samlet set bliver der tale om flere test i løbet af et skoleliv.

Med en dugfrisk ny skoleaftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen har samtlige politiske partier i folkeskole-forligskredsen samt folkeskolens parter nu taget det endelige opgør med de udskældte nationale test, som ifølge bl.a. en stor evaluering sidste år ikke måler den enkelte elevs faglige niveau korrekt.

Efter lærerkonflikten og den omdiskuterede folkeskolereform fra 2013 er det i sig selv opsigtsvækkende, at den nye aftale er indgået både af samtlige partier i forligskredsen og bakkes op af samtlige skolens parter, der deltager i det nye samarbejde, Sammen om Skolen.

Aftalen lægger også op til at afskaffe kvalitetsrapporter og elevplaner, der skal afløses en ny 'meddelelsesbog' for alle elever - ligesom uddannelsesparathedsvurderingen skal ændres.

Flere test end hidtil

Den nye aftale 

* Lineære test (alle elever får de samme opgaver) i matematikfærdigheder og læsning erstatter de adaptive test.
* Tidlig indsats over for ordblindhed styrkes og påbegyndes i 1. klasse gennem obligatorisk screeningtest for læsevanskeligheder og anvendelse af risikotest for ordblindhed.
* Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen.
* Styrket opsporing af højt begavede elever.
* Elevplaner afskaffes og erstattes af nyt dialogbaseret redskab kaldet meddelelsesbogen.
* Ændring og forenkling af uddannelsesparathedsvurderingen.
* Som erstatning for kvalitetsrapporterne etableres opfølgning på skoler, der ikke har tilfredsstillende kvalitet.

I stedet for de nationale test indføres Folkeskolens Nationale Færdighedstest, der rent antalsmæssigt faktisk kommer til at omfatte flere test end tidligere.

Men samtidig vil de obligatoriske test alene omfatte læsning og matematiske færdigheder, fordi det vurderes, at disse færdigheder er afgørende for alle andre fag. I disse to discipliner skal eleverne testes løbende gennem skoleårene for at kunne følge progressionen i disse færdigheder.

Samlet set vil Folkeskolens Nationale Færdighedstest komme til at bestå af 14 obligatoriske test eller evalueringsredskaber og 11 frivillige test mod 11 obligatoriske og fire frivillige test i dag.

Artiklen fortsætter under banneret

Parterne bag aftalen begrunder fokuseringen på læsning og matematik med, at hvis ikke elever får solidt fat om disse fag, så er det vanskeligt for dem at følge med i folkeskolens fag generelt. Og da der stadig er mange elever, der forlader skolen uden at have disse kundskaber på plads, har Danmarks Lærerforening, KL og skolelederne været enige om, at de obligatoriske test skal fokusere på disse fundamentale kundskaber - og det har forligskredsen altså taget til sig.

Opgøret med de nationale test medfører bl.a., at de adaptive test - hvor opgavernes sværhedsgrad tilpasses elevens niveau - erstattes af lineære test, så alle elever får de samme opgaver. Desuden skal testene gennemføres i starten af skoleåret, så de ikke får karakter af en prøve.

Med hyppige test i læsning og matematik skal det være muligt at følge progressionen i begge fag. Konkret er parterne blevet enige om at teste i læsning på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin, mens matematik skal testes i 2., 4., 6., 7. og 8. klasse.

Det nye testsystem vil ifølge aftalens parter gøre det let at anvende til tilbagemeldinger til forældre og elever, ligesom det vil være muligt løbende at følge med i elevernes faglige niveau på både skoleniveau, kommunalt niveau og nationalt niveau.

Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, slås det i aftalen også fast, at test, feedback, karakterer og andre former for bedømmelse og evaluering er en integreret del af evalueringskulturen i folkeskolen.

Det varer flere år

Men Folkeskolens Nationale Færdighedstest er ikke klar til at tage i brug nu. Det tager flere år at udvikle, afprøve og implementere et nyt test-system med tilhørende it. Derfor skal der i en overgangsperiode laves en tilpasset, lineær udgave af de eksisterende nationale test i læsning og matematik. Disse test vil være obligatoriske og skal bruges frem til, at de nye test kan tages i anvendelse. De tilpassede lineære nationale test skal "forventeligt" kunne gennemføres fra efteråret 2022.

Fokuseringen på læsefærdighederne afspejler sig også i et andet nyt initiativ. For at identificere elever med læsevanskeligheder så tidligt som muligt, skal der udvikles en ny klassebaseret screeningtest, som alle elever skal gennemføre i 1. klasse.

Hertil kommer, at aftalen vil gøre op med, at ordblindhed i mange tilfælde opdages for sent i elevers skoleforløb. Derfor bliver det fremover obligatorisk for skolerne at gennemføre risikotesten for ordblindhed for elever i børnehaveklassen eller i 1. klasse, der udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder.

Også den i forvejen obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen skal forbedres. Hidtil har skolerne selv kunnet vælge, hvordan de ville vurdere elevernes evner, og oplysningerne er ikke blevet indrapporteret nationalt. Det skal der ændres på nu med udvikling af et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab, som skal sikre en systematisk og ensartet vurdering af elever overalt i landet, ligesom data skal kunne bruges til at følge udviklingen både lokalt og nationalt.

Desuden er partierne bag aftalen enige om, at landets folkeskoler også skal pålægges at styrke opsporingen af højt begavede elever, fordi de ofte kan opleve udfordringer som følge af høj begavelse. Det skal give skoler og kommuner bedre muligheder for at iværksætte særlige undervisningsaktiviteter eller målrettet undervisningsdifferentiering for disse elever, der typisk har en IQ på over 130.

Meddelelsesbog

Men den nye 23 sider lange politiske aftale beskæftiger sig ikke kun mest test.

Det har nemlig vist sig, at der er udfordringer med elevplanen, der ofte ikke anvendes i dag i det pædagogiske arbejde, ligesom kun få forældre rent faktisk læser den - mens den samtidig tager tid fra undervisningen. Derfor afskaffes elevplanen nu, og i stedet indføres en mindre administrativ tung meddelelsesbog, der skal laves for alle elever på alle klassetrin. Meddelelsesbogen skal indeholde nogle få, væsentlige fokuspunkter for elevernes faglige og alsidige udvikling. Den skal bruges regelmæssigt, mindst én gang om året, og den skal danne udgangspunkt for den løbende dialog om elevens udvikling mellem elever, lærere og forældre. Det ligger fast, at fagene matematik og dansk skal indgå, men herudover får skolerne eller kommunerne frihed til at aftale spillereglerne lokalt.

Samtidig er partierne enige om, at den nuværende uddannelsesparathedsvurdering (UPV) skal ændres - og at ingen elever fremover skal erklæres ikke-uddannelsesparat.
Senest i foråret 2023 skal UPV'en ændres, så betegnelsen "ikke-uddannelsesparat" ikke længere anvendes og erstattes af en ny betegnelse. Elever, der i dag erklæres ikke-uddannelsesparate, skal have igangsat andre indsatser, fx vurdering til andre uddannelser eller beskæftigelse. Desuden skal en arbejdsgruppe komme med forslag til en mere grundlæggende justering af UPV.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
519 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.563 andre er allerede tilmeldt