Norske lærere får dobbeltbetaling for overtid under pandemien
Mange medlemmer af Utdanningsforbundet har arbejdet mere de seneste to år, især i skoler og børnehaver. Derfor er der nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om dobbeltbetaling for overtid, når det sker på grund af covid-19, skriver udf.no. ”Aftalen burde selvsagt været kommet før, men det lykkedes ikke at blive enige tidligere. At den nu er på plads er rigtig vigtigt”, siger Steffen Handal, der er leder af Utdanningsforbundet. Aftalen gælder flere arbejdstagerorganisationer. I arbejdsgiverorganisationen KS ønsker man, at merarbejdet så vidt muligt er frivilligt, men erklærer, at den øgede betaling måske vil få nogle deltidsansatte til at tage mere arbejde.