Legende læring

Sjældent har der været så mange smil til en begravelse, som der var på Engelsborgskolen.

8.Z begravede Jens for at slippe kontrollen 

Med skuespil blev et retorik-forløb mindre grænseoverskridende for eleverne på et klassetrin, hvor karakterer og præstationspres ellers fylder meget. "Jeg er meget spændt på at se deres evaluering", siger deres lærer. 

”Vi er her i dag for at tage afsked med Jens”.

8.Z på Engelsborgskolen i Lyngby er i gang med en lidt atypisk skoledag. De er nemlig til begravelse, hvor Ida er godt i gang med at holde sin afskedstale for den afdøde, opdigtede og mildest talt usympatiske ’Jens’.

”Jens var… speciel. Han var ikke den, der bekymrede sig om gode manerer eller at følge samfundets – lad os kalde dem – grundlæggende retningslinjer for opførsel. Nej, Jens gjorde, hvad Jens ville”.

Nemmere at slippe tøjlerne

Begravelsen er kulminationen på et forløb om retoriske virkemidler og taler, hvor den ene halvdel af klassen i dag fremfører et skuespil om en begravelse, mens den anden halvdel i går fremførte et bryllup.

Man kan også skrive en lille ting om Jens i mindebogen.

Den nu afdøde Jens deltog også i brylluppet – dengang i levende tilstand.

Det er klassens dansklærer Aske Knudsen, der afholder forløbet, som er udtænkt af Tine Mitchell, adjunkt på Københavns Professionshøjskole og en del af Playful Learning-programmet, som er et samarbejde mellem landets seks professionshøjskoler og Lego Fonden.

Eleverne har fået en skitse til fortællingen og et karaktergalleri, som de har kunnet tage udgangspunkt i. Men de har haft frihed til selv at digte videre – noget, mange af dem har grebet.

Aske Knudsen fortæller, at skuespillet og den legende tilgang til undervisningen giver eleverne mulighed for nemmere at slippe tøjlerne og gemme sig lidt bag deres rolle.

Der var både falsk gråd og ægte latter til den opdigtede begravelse.

”Desværre er der mange unge mennesker, der har det svært med at skulle stille sig op foran andre og turde gå på slap line. Det her kunne nemt have været en opgave, hvor de skulle skrive en tale om noget personligt fra deres eget liv, hvilket for mange ville være meget grænseoverskridende”.

Samtidig giver det også plads til nogle andre elever end dem, der excellerer i den mere traditionelle undervisning.

”Dem, som ikke er så bogligt stærke, kan bidrage med andre kompetencer – for eksempel evnen til at tale frit, stille sig op foran andre og vise det mod, vi ofte efterspørger som lærere”, siger Aske Knudsen.

Fedt at gøre noget ud af det

”Jens forstod mig aldrig helt – men han prøvede. Og det er mere, end man kan sige om de fleste. Farvel, Jens. Vi kommer til at savne dig… på vores egen måde”, afslutter Ida sin tale.

Ida spiller rollen som søster til bruden, der blev gift dagen før, og har valgt at skrive en tale om hendes og den afdødes komplicerede forhold. 

Imens har hendes klassekammerat Liv, som spiller mor til den afdødes bedste ven, valgt at skrive en sang om hendes og Jens’ lange historie sammen.

Ida (tv) og Liv (th) har været glade for det lidt anderledes forløb.

”Det har været sjovt at prøve at gøre det på en lidt anderledes måde. Men det ville nok ikke være så sjovt, hvis al undervisning var sådan”, fortæller Liv, og Ida tilføjer:

”Det er fedt at gøre noget ud af det, i stedet for at det bare bliver sådan noget ’skriv en tale til næste uge på 500 ord’”.

Men kan man godt lege, selvom man går i 8. klasse?

”Det føler jeg godt, man kan, hvis det er noget, man er sammen om, og alle lever sig ind i det. Men det er også lidt fjollet. Det havde nok været lidt nemmere at være på bryllupsholdet, hvor der var god stemning, og hvor man kunne grine uden, at det var mærkeligt”, siger Liv, der fremprovokerede en del grin under sin afskedssang.

”Jeg havde nok ikke selv fundet på det”

Aske Knudsen har været glad for samarbejdet med Københavns Professionshøjskole og Tine Mitchell, der udover at have sparet ham en masse forberedelsestid også har givet ham mulighed for at undervise på en anden måde.

”Der er bare ikke det samme overskud til at arbejde lige så kreativt i hverdagen som lærer, som der er på uddannelsen", siger Aske Knudsen.

”Der er bare ikke det samme overskud til at arbejde lige så kreativt i hverdagen som lærer, som der er på uddannelsen. Jeg havde nok ikke selv fundet på det her, så det er fedt at kunne tage nogle af de strømninger, der er derude, med ind i folkeskolen og prøve dem af”, siger han.

Under forløbet har Aske Knudsen prøvet at slippe kontrollen i forhold til, hvad han tænker, eleverne skal have ud af undervisningen, og i stedet prøvet at gøre det mere frit og se, hvad de får ud af det til sidst. 

Den mere frie tilgang har ifølge ham givet 8.-klasserne større rum til at eksperimentere og engagere sig – på et klassetrin, hvor karakterer og præstationspres ellers fylder meget.

”Jeg er meget spændt på at se deres evaluering, fordi jeg har svært ved at lure, om de har været glade for den her mere løse undervisningsform”.