Tag: teknologiforståelse

Samtale med ChatGPT-4

Om kunstig intelligens og viden

Videndelings-øer giver plads til elevernes stemme

Erfaringer med elevernes bud på, hvad der er god projektbaseret undervisning, fra Peers elevfestival i Høje-Taastrup. Gæsteskribent er Rebecca Scheel, konsulent, skoleafdelingen Høje-Taastrup kommune og Peers-Netværket

Rebecca Scheel

Forsøgsfag på 6. år: Svært at holde teknologiforståelse-gryden i kog

To tredjedele af de oprindelige 46 teknologiforståelses-forsøgsskoler har ikke meldt sig til at fortsætte næste skoleår.

15 skoler er godkendt til at fortsætte forsøg med teknologiforståelse

Det er snart to år siden, at et forsøg på 46 skoler med teknologiforståelse på skemaet blev afsluttet. 29 af dem valgte efterfølgende at fortsætte. Nu er kun en tredjedel af de oprindelige forsøgsskoler godkendt til at fortsætte næste skoleår.

Skole og uddannelsesfolk i fælles opråb: Det haster med at få indført teknologiforståelse

Der er hårdt brug for, at der snart bliver lavet en plan for, at teknologiforståelse bliver en obligatorisk faglighed i folkeskolen og på de videregående uddannelser, lyder det fra skole og uddannelsesfolk.

Chatbot kan afsløre chatbot-tekster: Ændrer måden, vi bør undervise på i skolen

Folkeskolen fik robotten ChatbotGTP til at skrive engelskprøve-opgave til 12. Viceleder og tidligere formand for it-vejlederne Malte von Sehested har testet tre nye redskaber, der skal afsløre, når botten har været i gang.

Folkeskolens leder: En kunstig intelligens fik 12 i engelsk stil – er skolen klar?

De nye teknologier skal ind i undervisningen. Det handler om meget mere end snyd til eksamen – det handler om digital dannelse.

Andreas Marckmann Andreassen

Danske elever er dygtige, men ikke særlig kritiske i deres tilgang til den information, de finder på nettet

I et samfund hvor mere og mere foregår digitalt, hvor informationsmængderne er enorme, og hvor svindlere på nettet hele tiden udvikler nye metoder til at manipulere og snyde os, bliver det vigtigere end nogensinde før, at de danske grundskolelever lærer at forholde sig kritisk og opmærksomt, når de navigerer på nettet. I første halvdel af 2023 gennemfører vi ICILS (International Computer and Information Literacy Study) på 150 danske skoler. I den forbindelse glæder vi os til at se resultaterne af undersøgelsen for blandt andet at blive klogere på, om danske 8. klasseelever har udviklet deres evne til at forholde sig kritisk til digitale teknologier og deres egen brug af dem.

Livet er fyldt af kulør, det bør skolen også være

Folkeskolen bliver ofte sort eller hvid i sin tilgang/omtale/holdning til digital teknologi, men livet er jo kulørt, og det er det, vi skal forberede elever til

Lis Zacho

Har du LGBTQ+ perspektiver med i undervisningen?

Kønsforståelse, normkritik og safe spaces er noget der fylder meget for børn og unge i dag. Og om noget bør skolen da føles som et trygt rum at færdes. Det giver denne bog en hånd med. 'LGBTQ+ i skolen' er en bog, der giver let tilgængelige bud på, hvad inkluderende undervisning er og hvordan det kan gøres.

Christine Reinwald Mansoor

It-fritidstilbud for piger lukker - overlevede ikke corona

Programmering i indskolingen - hvorfor og hvordan?

Kirsten Dam Pedersen

Debat: Teknologiforståelse kan hjælpe elever med at lære matematik

Teknologiforståelse har potentialet til at gøre det nemmere for elever at lære matematik. Men det kræver at begge fagområder spiller sammen

Andreas Tamborg

En julegave fra eleverne til alle os voksne - en reportage fra en videndelingsfestival for hele skolen

I tusmørket af en december morgen begynder alle elever og deres lærere på landsbyskolen Bislev Skole i Aalborg Kommune kickoff på en Peers-videndelingsfestival. Her giver eleverne deres besyv i forhold til, hvad, de synes, er motiverende i undervisningen. Skrivemaskinen er i dette indlæg givet videre til Ann Katrine Rannestad, skolekonsulent Aalborg Kommune, der stod for eventen

David Garde-Tschertok

Danske elever er blandt de bedste i verden. Så hvorfor har danske piger mindst tiltro til egne evner?

I 2018 klarede danske elever sig bedst i ICILS-undersøgelsen af computer- og informationskompetence af alle deltagende lande. Alligevel kunne danske piger i høj grad ikke se sig selv i teknologiens verden.

Elever med særlige behov i kreative legende læringsmiljøer med digitale teknologi - er det virkeligt muligt?

Blogindlægget er skrevet af Hazal Avci i forbindelse med hendes praktik på Future Classroom Lab

Kan programmering fremme læselysten?

Ja, hvis det introduceres på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde

Kirsten Dam Pedersen

Fisk kan kodes og fodres på PLC'et

Alle elever på Munkekærskolen lærer at kode. På PLC’et har de Kirsten Dam Pedersen, som lærer dem ScratchJr fra børnehaveklassen. Hun arbejder tæt sammen med lærere og medievejleder om teknologiforståelsen.

Ny bog: Sprog er nøglen til teknologiforståelse - ikke programmering

De seneste års masseindkøb af teknologier som interaktive tavler og iPads, der i stor stil er endt i skolernes depotrum, er et klokkeklart eksempel på et forfejlet teknologisyn, lyder det fra forfatterne til ny bog. I stedet for at spørge hvad teknologier er, skal man spørge, hvad de gør, mener de.

Fabrik åbner skoletjeneste med eget elevlaboratorium

CP Kelco er en produktionsvirksomhed, der laver pektin til brug som stivelse i fødevarer. Nu har fabrikken i Lille Skensved også en skoletjeneste, hvor elever kan prøve kræfter med produktet. To naturfagslærere har været centrale i at udvikle undervisningstilbuddet.

Langhåret, men øjenåbnende bog om teknologiforståelse i folkeskolen

Teknologiforståelse, digital dannelse, datalogisk tænkning, computational empowerment med flere er alle begreber, der forsøger at være toneangivende i debatten om de teknologiske muligheder og udfordringer. Har vi virkelig brug for et nyt begreb, tænkte jeg da jeg modtog 'Teknologisk Literacy' med posten. Men bogen er god.

Kristian Nøhr Jensen

Gamle håndværk og ny teknologi mødes

Nogle lærere afviser 3d-print og lasercuttere i håndværk og design, mens andre giver det forrang. 77 lærere brugte de to sidste dage af sommerferien på at undersøge, hvor håndværk og teknologi beriger hinanden.

Hvad venter vi egentlig på?

Vi venter stadig en afgørelse på, hvad der skal ske med teknologiforståelsen i folkeskolen i et af verdens mest digitaliserede samfund

Lis Zacho

Flere samtaler med eleverne om teknologi, tak!

Vi skal undersøge, stille spørgsmål og være nysgerrige på de digitale teknologier som eleverne (og vi selv) bruger, - både i fritiden og i skolen. Få et nyt redskab til det gratis!

Karen Mikkelsen

PD: Lærere kan have svært ved at se forbindelse mellem teknologiforståelse og fagene

Hvis der skal skabes en relation mellem lærerne og teknologiforståelse, må forløb i teknologiforståelse basere sig på frivillighed, og vejlederen og lærerne skal planlægge, udføre og evaluere forløb i fællesskab, skriver Christiane Due-Nymark.

Hvordan engagerer vi skolerne i ICILS 2023?

Inden sommerferien gennemførte vi ICILS 2023 forundersøgelsen i 8. klasse på 22 skoler i Danmark. Vi henter meget viden i forbindelse med vores forundersøgelser. En ting, vi fik bekræftet, er, at det fortsat er svært at engagere skolerne i vores forskningsprojekt. Vi vil så gerne blive bedre til at samarbejde med skolerne, så hvis I har nogle bud på hvordan forskningen møder skolen på en god måde, så lad os endelig høre fra jer!

Hvad med eleverne? Hvad oplever de i et makerspace?

Mange taler om makerspaces; nogen har det allerede, andre drømmer om at få det, mens andre tænker at det slet ikke hører til i skolen. Men hvad er det? - og hvad kan det i en folkeskolesammenhæng? og hvorfor taler man ofte om det, når man taler om teknologiforståelse?

Karen Mikkelsen

10 tanker om Digital dannelse

Tankerække og refleksion omkring hvad digital dannelse betyder for vores hverdag. Hvordan kan vi forstå digital dannelse, når vi i forvejen udfordres af dannelsesbegrebet og har svært ved at begribe den gennemgribende digitalisering som foregår overalt i samfundet både i hjemmet, skolen og på arbejdet?

Kenneth Hansen

Hackerplaget erhvervsliv vil have emnet på skoleskemaet

Eleverne som lærings-minions

Hvad kan man få ud af at bruge elever som hjælpende ”minions” i undervisningen og fx lade dem stå for workshops for andre elever? Skrevet af David sammen med gæstebloggere Mads Wesselhoff, Borgerskolen og Espen Hegnet, Mølleholmskolen, fra Høje-Taastrup kommune.

David Garde-Tschertok

Hvad er ICILS?

Næste ICILS-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study) gennemføres i 2023, og forberedelserne er i fuld gang. I dette første blogindlæg vil vi introducere til undersøgelsen, der udspringer af en stigende anerkendelse af behovet for undervisning i teknologiforståelse.

Kan elever være med til at udvikle skolen?

Det mener vi i Peers netværket faktisk godt at de kan. De er nemlig gode til at spotte mikrohandlinger, de små ting man som lærer kan gøre anderledes i hverdagen, som gør at man reelt ændre sin undervisning.

David Garde-Tschertok

En afklaring af fremtiden for teknologiforståelse i skolen kan nå at komme i 2022

Det er nu et år siden, forsøget med teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen sluttede, og der er udbredt utålmodighed efter at få faglighedens fremtid afklaret. Fagligheden - nu kaldet 'teknologi i folkeskolen' - bliver fremadrettet en del af det politiske arbejde med at få mere praksisfaglighed i skolen, som står højt på regeringens dagsorden.

Teknologi-forstå i faget billedkunst

At arbejde med teknologiforståelse i faget billedkunst rejser en række spørgsmål af relevans for billedkunstfagets didaktik. Hvordan kan man igangsætte læringsforløb i billedkunst, der integrerer teknologifagligheden som et naturligt element i faget? Hvordan kan teknologiforståelse aktivere nye æstetiske formuleringer - måder at udtrykke sig på? Og ikke mindst hvordan får vi eleverne til at udforske og formulere indsigter, som stiller nye og relevante spørgsmål til deres billedfremstilling?

Marlene Muhlig

Forskningshåndbog i scenariedidaktik

Bogens forskning viser, at arbejdet med scenarier i undervisningen medfører, at lærerne ofte skal gentænke deres undervisning, ligesom det kan være krævende at gennemføre i praksis. På den anden side kan arbejdet med scenarier også skabe mening for og engagere eleverne på en måde, som anmelderen selv vil betegne som egne gyldne undervisningsøjeblikke.

Christina Krolmer

Hverdagen ind i skolen: Ny håndbog giver hjælp til mere meningsfuld undervisning

40 forskere og praktikere har været med til at udarbejde ’Håndbog i scenariedidaktik’, som udkommer i dag. De viser med konkrete eksempler til hvert fag, hvordan man kan arbejde med hverdagens problemer i undervisningen, hvor faldgruberne er, og hvad den form for undervisning kræver.

Hvordan underviser vi i et makerspace?

Karen Mikkelsen

Med teknologiforståelse og kodning: Skabende matematik

Fremtiden for teknologiforståelse er stadig uvis. På Lindevangskolen er lærer Lis Zacho ikke i tvivl om, at den nye faglighed bør gøres til en permanent del af skolen. Hun bruger selv fagligheden til at løfte sin matematikundervisning.

Odense Kommune får fondsmillioner til teknologiforståelse

Udvikler elever teknologiforståelse i et makerspace?

For nogle år siden diskuterede jeg i et blogindlæg, hvorvidt et nyt teknologirum i folkeskolerne med plads til 3D-printer, virtual reality osv. er en god idé. Omdrejningspunktet var de mange såkaldte makerspaces, der er blevet og fortsat bliver etableret i de danske folkeskoler. Foranlediget af et nyligt opslag af professor Ole Sejer Iversen med det indledende spørgsmål ”Det ser sjovt ud, men lærer de noget?” og den fortsatte udvikling på området finder jeg det relevant at opdatere diskussionen.

Elisa Nadire Caeli

Hold fast i opfindsomheden, og dyrk børns kreative selvtillid

Innovation, iværksætteri og entreprenørskab er noget af det hotteste lige nu i den danske folkeskole. Men skal vi være kritiske over dette fokus på produkter, nytænkning og kommercielle interesser?

Pauline Fredskilde

Blogger: Fang elevernes interesse ved at lave computerspil i engelsk

Der er store fordele i at inddrage kodning til at lave computerspil i engelskundervisningen. I hvert fald hvis man spørger Pauline Fredskilde. Her får du den teknologibegejstrede bloggers svar på hvorfor.

Regeringen afsætter 220 mio. kr. til teknologi i folkeskolen

En ny digitaliseringsstrategi fra regeringen indeholder 61 initiativer til i alt to milliarder kroner de næste fem år. En tiendedel af pengene skal gå til at indføre teknologifaglighed i folkeskolen.

Så er der åbnet for tilmeldingen til årets Girls’ Day in Science

5. oktober åbner virksomheder, uddannelsesinstitutioner, museer, biblioteker og andre organisationer over hele landet dørene for at inspirere tusindvis af piger til en fremtid inden for naturvidenskab, it og teknologi.

Brug kodning og computerspil i de humanistiske fag

Kod et eventyr, gå på opdagelse i en ghetto eller lav en interaktiv tidslinje. Dette indlæg giver idéer til, hvordan kodning kan bruges som et multimodalt værktøj i de humanistiske fag.

Pauline Fredskilde

Hvad siger lærerne et makerspace er og kan?

Et makerspace. Hvad er det? Hvad kan det? Hvorfor bliver der talt om det, når der tales om teknologiforståelse? Hvorfor bliver der talt om det i en folkeskolesammenhæng? Meningerne er mange om, hvad makerspaces skal være i folkeskolen, eller hvorfor de ikke skal være der.

Karen Mikkelsen

Anbefalinger - til matematik og teknologi

Anbefalinger fra Lis Zacho, der er lærer på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune og faglig rådgiver for folkeskolen.dk/matematik.

5 grunde til at bruge duploklodser, når du skal i gang med teknologiforståelse

Den vigtigste ingrediens, når jeg arbejder med teknologiforståelse for de mindste, er, måske lidt overraskende, duploklodsen!

Pauline Fredskilde

'Computational thinking' som en bananasplit

Computational thinking - eller på dansk computationel tankegang - er hverken nemt at sige, forklare eller forstå. Jeg kan ikke hjælpe ved at give det et andet navn (trods jeg gør mit for at forsøge!), men jeg vil i dette korte indlæg forsøge at forklare begrebet på en måde, der hjælper mig, når jeg skal forstå det. Måske hjælper det også dig?

Pauline Fredskilde

Når spilmekanikker fra gamingverden finder sammen med den støvede arbejdsbog

Den muntre, snaksalige og hyggelig 3.klasse gjorde ikke nogen hemmelig ud af at Arbejdsbogen i engelsk var kedsommelig. Og hvorfor skulle de også det. De sendte et signal om at noget skulle ændres, og svaret blev en gennemgribende gamificering af selvsamme arbejdsbog.

Kan vi ikke snart spille Minecraft igen?

Erfaringer fra min første tour de force i sandkassen med 3.B

Teknologiforståelse som mål eller middel

I øjeblikket er der stor debat om Teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen - og hvorvidt Teknologiforståelse er midlet eller målet set i et dannelsesperspektiv.

Hvis teknologiforståelse er målet, hvad skal vi så gøre for at nå det?

Future Classroom Lab er med tre konsulenter involveret i det landsdækkende projekt Play@Heart, hvor 12 skoler arbejder med at opbygge teknologiforståelse gennem legende tilgange.

Antorini: Verdensmål giver eksperimenterende undervisning

Direktør i Life Fonden, tidligere undervisningsminister skriver i et indlæg på Altinget.dk, at verdensmålene giver eksperimenterende undervisning. Det er svar til næstformand i DLF, der tidligere skrev, at undervisning skal være formålsstyret ikke verdensmålsstyret.

Vores nye maker-depot er et skatkammer....

På Mølleskolen har vi gang i opbygning af Maker-space og FabLab. I den forbindelse har jeg ryddet op i alle skolens kroge og samlet et lille skatkammer af dimser og genbrugsmaterialer, som alle må bruge.

STEM og STEAM i internationalt samarbejde

Jeg er på vej med en 7. klasse til First Lego League i Norge. Det er til marts, men føles tæt på. Hvad kan de to begreber? Hvordan mødes sprog- og kulturundervisning med internationalt samarbejde og STEAM?

DLF med i ny alliance: Teknologiforståelse skal ind i hele uddannelsessystemet

Den Nationale Alliance for Teknologiforståelse er navnet på et samarbejde mellem intet mindre end 12 foreninger fra uddannelses- og erhvervslivet, der vil arbejde for, at teknologiforståelse bliver integreret i hele det danske uddannelsessystem.

Lån en GroBot – minidrivhus med programmering

Et lukket økosystem, hvor eleverne kan dyrke afgrøder under kontrollerede forhold i klassen – kaldet en GroBot – kan bookes via CFU. Det er DTU Fødevareinstituttet, der har udviklet dem, og Københavns Professionshøjskole har udviklet læremidler til dem.

Fra studietaburet til den store praksisgryde

Denne gang har vi overladt vores blog til vores praktikant Freja Hilt Nissen. Freja er pædagogikstuderende og har som en del af sin uddannelse valgt at være i praktik i Future Classroom Lab i et halvt år.

Radikale foreslår igen teknologiforståelse på finansloven

Sidste år foreslog Radikale at sætte 750 millioner kroner af på finansloven til over 10 år at indføre faget teknologiforståelse på alle skoler. Nu foreslår partiet det samme for finansloven for 2022. Sidste år ville partiet indføre fagligheden både som selvstændigt fag og integreret i andre fag. I partiets nye forslag er fokus alene på sidstnævnte. Radikale er dog fortsat åbne for også at indføre et selvstændigt teknologiforståelsesfag, fortæller it-ordfører Stinus Lindgreen til Skolemonitor.

KL: Teknologiforståelse skal have sit eget fag - og have plads i de andre fag

Undervisningen i teknologiforståelse skal både skabe digitalt myndige borgere, levere it-kompetent arbejdskraft til erhvervslivet og åbne fleres øjne for erhvervsuddannelserne. Derfor bør den nye faglighed på skemaet både som selvstændigt fag og integreret i de andre fag, lyder det fra KL.

Dannelse kommer helt ind i klasseværelset

Dannelse og teknologiforståelse skal foregå gennem fagene, og læringsmål er skubbet i baggrunden. Sådan lyder to af tendenserne i de 51 bachelorprojekter og ni diplomprojekter, der er indstillet til årets priser hos lærerprofession.dk

Lærerformand: For mange elever lærer for lidt – nu skal der ske noget

I sin første beretning som formand for Danmarks Lærerforening glædede Gordon Ørskov Madsen sig over den politiske vilje til at lytte til lærerprofessionen. ‘Dybdelæring’ og helt nye læreplaner i stedet for Fælles Mål er noget af det, han lægger på bordet.