Norsk lærerforening indklager regeringen for strejkestop I lighed med Danmarks Lærerforening efter lockout og lovindgreb i 2013 indklager Utdanningsforbundet nu den norske regering for FN-organisationen ILO efter regeringsindgrebet i den lange norske lærerstrejke sidste år.
Nye løn-regler får norske lærere til at søge job i nabokommunen En regelændring i hovedoverenskomsten for alle kommunalt ansatte får lige nu lærere over hele Norge til at kigge efter nyt job i nabokommunen. Skifter de job, kan de opnå en løngevinst på op til 85.000 kroner.
Norske forskere påviser: Flere penge til skolen gavner drengene på lang sigt Norske drenge får højere indtægt som voksne, jo flere penge kommunen har brugt på skole, viser ny forskning. Hos pigerne ses ingen effekt.
Undersøgelse: Norske skoleledere oplever jobbet som nærmest sundhedsskadeligt 7 ud af 10 norske skoleledere og rektorer beskriver deres job som grænsende til det uforsvarlige. Danske skoleledere ser lignende tendenser.
Kendt skoleforsker og læreruddanner forlader Danmark Manden bag opgøret med folkeskolereformens læringsmålstyring, ph.d. Keld Skovmand, forlader UCL i Odense for at undervise lærerstuderende i pædagogik på universitetet NTNU i Trondhjem i Norge.
Det handler ikke om håndtryk, men om anerkendelse Man skal ikke gøre håndtryk til en kulturkamp Ove Christensen
Gratis seminarer om nordisk fagstof Dansk-, historie- og samfundsfagslærere kan næste skoleår få ny inspiration til at inddrage den nordiske dimension.
Her er vores naboers svar på elevers dalende læsefærdigheder Svenskerne advarer om national læsekrise, Norges regering vil forære skoleeleverne trykte bøger, og englændere og polakker roser lærerne for elevers flotte læsepræstationer i kølvandet på den seneste Pirls-undersøgelse.
Vidste du det: Tre ud af fem nordiske lande har ingen eksamen i grundskolen Kun i Norge og Danmark afsluttes grundskolen med eksamen, og i Norge skal eleverne kun op til to prøver, viser en norsk kortlægning af de nordiske slutvurderingssystemer.
Dansk Pirls-forsker om flere dårlige læsere: ”Der er et politisk ansvar” Den danske forsker bag Pirls mener, at dagens læseresultat er stærkt bekymrende, selvom de danske elever ikke har oplevet samme store læsedyk som i mange andre lande i kølvandet på corona.
Dårligste danske læseresultat nogensinde i stor international undersøgelse Hver fjerde danske 4.-klasseelev er nu en dårlig læser, viser den internationale læseundersøgelse Pirls. Corona ser ud til at have ført til et markant større læringstab, end de nationale test har vist, men tilbagegangen er større i andre lande end i Danmark.
Efter strejke: Norske lærere får over 5 procent i lønstigning i år Lærerne fik ikke en krone ud af en rekordlang lærerstrejke i Norge sidste år, men ved dette års lønforhandling har de kommunalt ansatte fået højere lønstigninger end de privatansatte. Og særligt til lærergrupper, der er sakket bagud, er der lønstigninger.
Kritik: Ligestilling er slet ikke nævnt i folkeskoleloven Ikke med ét ord er ligestilling mellem kønnene nævnt i lovteksterne omkring den danske folkeskole. Det skal laves om, mener organisationen Kvinfo, der har undersøgt lovteksterne i de skandinaviske lande.
Skolens parter tog til Norge for at få inspiration til nye fagformål 'Sammen om skolen' har været i Norge for at høre om erfaringerne med nabolandets nye læreplaner. Formand for DLF håber, at de slankere norske læreplaner kan overføres til den danske folkeskole.
15 ugers lærerstrejke i Norge: Resultatet blev en lang næse Sidste sommers norske lønstrejke blev afsluttet med regeringsindgreb og tvungen faglig voldgift. Nu har voldgiftsretten afgjort, at lærerne får det, som kommunerne tilbød - men fem måneder senere, end de havde fået uden strejke.
Eleverne lider under konstant vurdering Vi lever i et vurderingssamfund, og i norsk skole spiller "vurdering for læring", hvor eleven løbende får feedback for at styrke læringen, en vigtig rolle. Men vurdering for læring er i modstrid med et holistisk læringssyn, skriver en norsk forsker i denne kronik. Knut Ove Æsøy
Nordmænd langer ud efter populær dansk metode til at nedbringe skolefravær Norske politikere og fagfolk er oppe i det røde felt over afprøvningen af et dansk skolefraværsprogram. Metoden giver barnet ansvaret for skolemistrivsel, lyder kritikken blandt andet. Forsker og ophavsmand kalder indvendingerne for misforståede.
Norske lærere siger nej til censorarbejde i protest mod regeringsindgreb Efter regeringsindgrebet i norske læreres lønstrejke, vælger flere lærere at sige nej til at tage ud som censorer ved forårets afgangseksamener
Relanceret site tilbyder masser af ny inspiration til undervisning i nabosprog Sitet Norden i Skolen er blevet relanceret med et overflødighedshorn af film, tekster med opslags- og oplæsningsfunktioner, opgaver og sågar en julekalender. Og der kommer også mulighed for kurser.
Speciale: Vi skal spørge os selv, hvorfor vi underviser i nabosprog Dansklærerne føler sig forpligtede til at undervise i nabosprog, og langt de fleste gør det også. Men vi mangler en didaktisk refleksion over, hvorfor vi underviser i nabosprog, siger Rebekke Gabrielsson, som har skrevet cand. pæd.-speciale om emnet.
Norsk minimumsnormering for lærere har betydet flere lærere på skoler i velstående kvarterer Den norske lærernormering, der blev indført i to tempi fra 2018, har haft størst effekt på skoler i velstående kvarterer i den tættest befolkede del af landet, fordi skoler i udsatte områder og i tyndt befolkede landsdele i forvejen levede op til normeringskravet, viser en evaluering.
Kan vi lære noget af de norske læreres konflikt? I Norge har den norske regering standset 15 ugers lærerstrejke – ikke med en lov, men med tvungen voldgift. Spørgsmålet er, om den norske model er bedre end den danske?
Tillykke til verdens lærere – der mangler 69 millioner af jer I dag er det Lærerens dag. Ifølge FN mangler der mindst 69 millioner lærere i verden. Befolkningstilvækst er hovedårsagen, men utilfredshed med løn og arbejdsvilkår bærer også en del af skylden. Folkeskolen tager et kig på den globale lærermangel.
Norge: Regeringen stopper lærerstrejke efter 15 uger Siden juni har de norske lærere været i lønkonflikt med kommunerne og taget stadig flere lærere ud i strejke. Da antallet af strejkende lærere nåede 8500, valgte regeringen tirsdag aften at gribe ind og sende parterne i tvungen voldgift.
Ny forskning: Æstetisk undervisning i udskolingen reducerer elevers stress Et norsk studie har undersøgt virkningen af brede billedkunstneriske og musiske udtryksformer ud til de mere teoretiske fag som matematik og samfundsfag i udskolingen. Udover motivation og glæde var den gennemgående tilbagemelding fra eleverne klart mindre negativ stress.
Optrapning: Fra næste uge strejker 6500 norske lærere 3000 flere lærere rundt omkring i Norge går i strejke fra på tirsdag, varsler Utdanningsforbundet.
Norge: Antallet af strejkende lærere fordobles Utdanningsforbundet optrapper den igangværende lærerstrejke, men undgår fortsat at ramme de yngste børn
Lærere i Norge optrapper strejke Fra på mandag går yderligere 1300 lærere i strejke i Norge, hvor lærerforeninger og kommuner ikke har kunnet opnå enighed om lønnen i dette forårs overenskomstforhandlinger.
Skolestart med lærerstrejke i Norge: Mærkes kun i én by Ifølge de norske lærerorganisationer har lærerne haltet lønmæssigt efter de øvrige kommunalt ansatte de seneste seks år, og derfor har de norske lærerorganisationer været i strejke siden juni. I praksis mærkes strejken dog kun på nogle få skoler i landets næststørste by, Bergen.
Sverige og Norge har næsten dobbelt så mange praktiske lektioner i udskolingen som Danmark Danmark har den laveste andel praktiskfaglige timer i Skandinavien, uanset om man ser på udskolingen eller hele skoleforløbet, viser en opgørelse. Det er en nedprioritering af fagenes værdi, siger hovedstyrelsesmedlem i DLF Lars Buur Holmboe. Han mener, fagene påvirker elevernes trivsel.
Lærerforeningen får bevilling til at styrke undervisningen i nordisk sprog og kultur DLF har sammen med Foreningerne Norden modtaget en bevilling på 11 millioner til at styrke undervisning om det fællesnordiske sprog, kultur og samfundsforståelse i dansk, historie og samfundsfag.
Norsk kommune skal betale millioner til kvinde, der blev mobbet i skolen Drangedal Kommune i det sydlige Norge skal betale over 2,1 millioner norske kroner i erstatning, over 1 million kroner i sagsomkostninger plus 125.000 kr. til dæknng af udgifter, har en domstol i Telemark afgjort fredag. Sagen var anlagt af Cecilie Haugen, en kvinde i 30'erne, som blev mobbet, da hun gik i skole i Drangedal. Hvis skolerne havde iværksat nødvendige og tilstrækkelige tiltag, kunne mobningen være undgået, lyder dommen ifølge Norsk Telegrambyrå.
Mere hjælp til undervisning i de nordiske sprog Undervisningsplatformen Norden i Skolen får et løft, og kommer til at tilbyde en lang række gratis film og undervisningsmaterialer, der kan bruges til undervisningen i de nordiske sprog i danskundervisningen.
Norge: Ny arbejdstidsaftale giver dobbelt tid til klasselærerfunktionen For grundskolelærere med 21 kontaktelever eller flere giver en ny norske arbejdstidsaftale dobbelt tid til klasselærerfunktionen. "Vi er blevet mødt på vores vigtigste og eneste krav", siger Utdanningsforbundets leder. Det lykkedes ikke på samme måde for lærere på videregående uddannelse.
Minister: Danmark har halvt så meget praktisk undervisning som i Norge og Sverige Pernille Rosenkrantz-Theil vil sammen med partnerne i ’Sammen om skolen’ i løbet af foråret indhente inspiration til, hvordan undervisningen i folkeskolen kan blive mere praktisk.
Skolerne i Skandinavien holdes åbne Norge, Sverige, Finland holder ligesom Danmark skolerne åbne trods høje smittetal. De nationale regeringer mener, det er vigtigt, at børnene kan komme i skole.
Norske lærere får dobbeltbetaling for overtid under pandemien Mange medlemmer af Utdanningsforbundet har arbejdet mere de seneste to år, især i skoler og børnehaver. Derfor er der nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om dobbeltbetaling for overtid, når det sker på grund af covid-19, skriver udf.no. ”Aftalen burde selvsagt været kommet før, men det lykkedes ikke at blive enige tidligere. At den nu er på plads er rigtig vigtigt”, siger Steffen Handal, der er leder af Utdanningsforbundet. Aftalen gælder flere arbejdstagerorganisationer. I arbejdsgiverorganisationen KS ønsker man, at merarbejdet så vidt muligt er frivilligt, men erklærer, at den øgede betaling måske vil få nogle deltidsansatte til at tage mere arbejde.
Mulighed for tidlig juleferie i Norge Om det var de mange fejlagtige overskrifter fra danske medier om tidlig juleferie, der har inspireret, vides ikke. Men den norske undervisningsminister Tonje Brenna har nu faktisk givet skolerne mulighed for at holde juleafslutning og ferie tidligere, hvis de i stedet lægger skoledagene ind i løbet af foråret. Den norske regering har desuden for nylig genindført den såkaldte trafiklysmodel, hvor skolerne har forskellige smitteforholdsregler, afhængig af om de smittemæssigt er på grønt, gult eller rødt niveau, skriver utdanningsnytt.no
Norge: Omstridt matematikkarakterkrav for kommende lærere droppes På grund af den stigende lærermangel har den norske regering besluttet at droppe den omstridte regel fra 2016, som siger, at man skal have karakteren 4 (på en 0-6-skala) i matematik fra den adgangsgivende uddannelse for at komme ind på læreruddannelsen. Kun ansøgere, der ikke lever op til de generelle karakterkrav, skal fremover leve op til 4-kravet, skriver nyhedsbureauet NTB.
Mobbeforsker: Lærermobning eksisterer også i Danmark - men ingen kender omfanget Det er et velkendt fænomen, at lærere understøtter udelukkelsen af en elev, fordi de ikke har øje for uheldige strukturer i klassen. Men problemets omfang er svært at fastslå, lyder det fra mobbeforsker, efter problemet er blevet belyst i Norge.
Norge: På to år har 230 elever klaget over mobning eller vold fra lærere I løbet af 2019 og 2020 klagede 230 norske skoleelever til statsforvalteren over mobning, krænkelser eller vold fra en lærer eller anden ansat. I 90 procent af tilfældene fik eleven ret. Det viser en stor afdækning fra det norske lærermedie Utdanning.
Lærerformand: For mange elever lærer for lidt – nu skal der ske noget I sin første beretning som formand for Danmarks Lærerforening glædede Gordon Ørskov Madsen sig over den politiske vilje til at lytte til lærerprofessionen. ‘Dybdelæring’ og helt nye læreplaner i stedet for Fælles Mål er noget af det, han lægger på bordet.
Flidskarakter? Sådan indgår elevens indsats i bedømmelsen i Norge og Finland Undervisningsministeren fortæller, at inspirationen til forsøg med karakterer for arbejdsindsats blandt andet kommer fra Norge og Finland. Men ingen af de to lande har en egentlig flidskarakter. Folkeskolen.dk har kigget på nabolandenes karaktergivning.
Norge: Vil gøre specialistkarrierevej for lærere permanent Siden 2015 har norske lærere kunnet videreuddanne sig til lærerspecialister, altså faglige vejledere for kollegerne, og få en pæn lønstigning. Ordningen blev indført som forsøg uden om lærerorganisationerne, og nu vil ministeren gøre den permanent.
Er eleverne ramt for livet? Mens mange skolefolk i Danmark afviser at tale om læringstab, viser internationale undersøgelser, at elevers faglige coronaefterslæb kan få store økonomiske konsekvenser – både for samfundet og for den enkelte elev i tabt indkomst resten af livet.
Rådsformand: Uddannelse af danske lærere halter gevaldigt sammenlignet med andre lande Lærere har både længere uddannelse og får mere efteruddannelse i flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, viser en ny undersøgelse.
Bogserie til lærere - nu som eksportvare Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag har gennem flere år samarbejdet om bogserien Pædagogisk Rækkevidde med pædagogisk forskning i små bøger, der er gratis for lærerforeningsmedlemmer som e- og lydbøger. Undervejs har redaktør Cecilie Harrits været i dialog med det norske forlag Cappelen Damm Akademisk om udviklingen af en lignende serie i Norge, og to af de danske bøger er nu blevet en del af den serie.
Regeringsindgreb standser strejke i Norge 1900 offentligt ansatte med videregående uddannelse strejker fortsat i Oslo, men i de øvrige norske kommuner blev strejken standset med et regeringsindgreb fredag eftermiddag. Regeringen greb ind i lønstrejken på grund af brandfare på et strejkeramt affaldsdepot. Den strejkende hovedorganisationen Unio havde dog givet depotet dispensation fra strejken knap to timer, før indgrebet kom, oplyser organisationen. Det norske lærerforbund Utdanningsforbundet er en del af Unio og konflikten.
Lønstrejke udvides i Norge Fra i dag strejker yderligere 14.500 offentligt ansatte, herunder lærere, i Norge. I sidste uge opgav forligsmanden at mægle i lønopgøret mellem hovedorganisationen Unio (bl.a. lærere, sygeplejersker og pædagoger) og kommunerne, og den varslede strejke brød ud i 13 kommuner og syv fylkeskommuner/amter + Oslo. Fra i dag udvides strejken til at omfatte 16 kommuner og 10 fylker, ligesom antallet af berørte institutioner trappes op.
Norsk strejke breder sig til Oslo fredag Fra torsdag morgen er 180 skoler inklusive ungdomsuddannelser i 13 norske kommuner ramt af lærerstrejke, og fra fredag morgen bliver der også strejke på en række skoler i Oslo, hvor det heller ikke er lykkedes forligsmanden at nå et resultat, som hovedorganisationen Unio kan leve med, skriver utdanningsnytt. Strejken handler om løn til lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre offentligt ansatte med en videregående uddannelse. De øvrige hovedorganisationer er nået til enighed med Oslo Kommune.
Norge: Lærere i lønstrejke 7000 norske offentligt ansatte med videregående uddannelse, herunder lærere, strejker fra i dag, efter at ikke lykkedes at nå et forlig i lønforhandlingerne i nat. Strejken omfatter p.t. 13 kommuner og syv fylkeskommuner (en slags amter). "Løntilbuddet i skitsen fra forligsmanden var alt for dårligt,og afstanden mellem os og KS (svarer til KL, red.) var alt for stor", siger formand lærerforeningen Utdanningsforbundet og forhandlingsleder for hovedorganisationen Unio Steffen Handal i en pressemeddelelse.
Norge: Vil indføre nationale ’styringsprøver’ i skolen Det kom bag på Skole-Norge, da avisen VG tidligere på måneden afslørede, at undervisningsministeriet er på vej med et helt nyt testregime, nemlig såkaldte ’styringsprøver’ efter 2., 4. og 7. trin i skolen foruden prøver til støtte for lærerens ’undervejsvurdering’.
17. maj: Du? Hvorfor er du så gretten a'? I dag er det 17. maj, Norges nationaldag. Der er grund til at sende venlige tanker nordpå til et land, der er ”udland” og alligevel så meget hjemme. Når man læser og lytter til norsk og nabosprog, så bliver man opmærksom på sit eget sprogs særlige syntaks, ordvalg, begreber, opbygning og spændvidde. Bodil Christensen
Oslo lokker lærere over 62 med ekstra løn for at blive i jobbet 290 lærere, der er over 62 år gamle, får godt 45.000 norske kr. ekstra i årsløn, hvis de bliver i jobbet i Oslo Kommune næste skoleår. De ældste lærere over 65 år får endnu mere. "Når vi siger ja til dette, er det fordi vi er bange for, at konsekvensen af ikke at godtage det, vil være endnu flere ukvalificerede lærere i Oslo-skolen", siger formanden for lærernes forbund Utdanningforbundet i Oslo Aina Skjefstad Andersen til utdanningsnytt.no
Politisk flertal vil have norsk trafiklysmodel for smittetal på skoler Norge har med stor succes indført en såkaldt trafiklysmodel, hvor alle norske folkeskoler som udgangspunkt er åbne. De skal dog indføre restriktioner, alt efter om de er i en grøn, gul eller rød kategori. Den samme model vil et flertal udenom regeringen have indført i Danmark for at få eleverne hurtigere tilbage på skolerne, skriver Politiken.
Norske skoleelever fik dårligere skrivefærdigheder under nedlukning Nedlukningen af norske skoler i foråret sidste år fik store konsekvenser for de yngste elevers skrivefærdigheder, viser et nyt studie. Studiet omfatter skriveprøver fra 6000 1.- og 2.-klasseelever (svarende til dansk børnehaveklasse og 1. klasse) fra 58 skoler i Norge. Det skriver Utdanningsnytt.no