Holbæk har fået 5 mio. til at fortsætte stort dataprojekt, som lærerne kalder "et forstyrrende element"
Som den eneste af de 13 kommuner i det store A.P. Møller-fond-dataprojekt har Holbæk søgt og fået penge til at fortsætte arbejdet med de mange elevdata. Den lokale lærerforening har ellers ikke meget godt at sige om projektet.
Selvom mange lærere ifølge en ekstern evaluering af dataprojektet 'Program for læringsledelse' ikke har fundet de mange ekstra data om eleverne videre anvendelige for deres undervisning, har forvaltningen og skoleledelserne i Holbæk Kommune været så glade for at have været med i det hidtil største A.P. Møller-finansierede projekt, at man ved projektets afslutning søgte om nye midler til at fortsætte i samme spor.
Det har kommunen fået 5 millioner til, og derfor vil kommune over de næste tre år arbejde videre med de mange data, som har været grundstenen i projektet. Det fortæller skolechef i kommunen Julie Becher.
"Vi ved nu, at data kan berige og give os mere indblik i den faktiske og den oplevede kvalitet på vores folkeskoler og i vores fælles skolevæsen. Vi har oplevet en fremgang i vores professionelle læringsfælleskaber, og vi er løbende blevet bedre til at blive mere kontekstbestemt - herunder fx at gå fra kompetencepakker som alle skulle deltage i, til konkrete indsatser som passer til de udfordringer, man har brug for at arbejde med på den enkelte skole", siger hun og fortsætter:
"Især i løbet af projektets sidste år havde vi en fornemmelse af, at vi var ved at få fat i, hvordan vi ville arbejde med det. Så sendte vi en ny ansøgning afsted, og den har vi heldigvis fået fondsstøtte til", lyder det fra Julie Becher.
I løbet af de tre år vil der to gange blive indsamlet data fra spørgeskemasvar fra blandt andet eleverne.
Julie Becher understreger, at det nye projekt, der gik i gang på kommunens skoler fra dette skoleår, ikke er en direkte videreførelse af Program for læringsledelse.
"Den vigtigste forskel er nok, at det nu er vores eget projekt, så vi ikke er en del af et kæmpe projekt. Det giver betyder fx mindre skal-kompetenceudvikling, hvor alle skal gøre det samme. Det har skabt udfordringer med at skabe ejerskab på den enkelte skole, fordi den enkelte medarbejder har været en del af et kæmpe projekt. Fremover vil det være meget mere op til den enkelte skole at finde ud af, hvad de vil arbejde med ud fra den viden, vi får fra projektets data og andre data", fortæller hun.
Skal uddanne flere vejledere
De ekstra fondsmidler skal også gå til at uddanne flere dansk- og matematikvejledere, fordi kommunen med Julie Bechers egne ord er "tynde på vejledere". Og så vil der være mere sparring mellem af skolernes ledelser.
"Vi skal have lederne helt tæt på praksis sammen med medarbejderne og så arbejde med data og forskningsbaserede indsatser: 'Vi kan se, at vi har problemer med dansk på mellemtrinnet. Hvad ved vi, der virker, hvis vi lykkes?' Vi skal række mere ud i omverden, så vi kan få greb om det, når vi kan se noget i vores hverdag og i data, der ikke lykkes. På den måde kan man også på den enkelte skole vurdere, om der er brug for at arbejde med elevinddragelse, udvikling af forældresamarbejdet eller måske kompetenceudvikling", siger hun.
