Roskilde Kommune
2   565

Karavane sender data ind i undervisningen

”Snakken går lidt lettere, når der kommer data på bordet”. Sådan lød det fra professor Lars Qvortrup, da han med et sidste stop i Roskilde skød et stort projekt i gang, der skal gøre undervisning databaseret. 13 kommuner er med i projektet, som skal køre de næste fire år.

På en uge har Læringskaravanen været en tur forbi de 13 kommuner, der deltager i det omfattende A.P. Møller Fondsstøttede projekt Læringsledelse. Karavanen er første led i projektet, der skal gøre undervisningen vidensbaseret. Dataene samles på baggrund af spørgeskemaer til forældre, lærere, pædagoger, ledere og elever, som sammenholdes med blandt andet resultaterne fra de nationale test. Målsætningen er, at projektet vil kunne fremvise solide resultater inden for et-to år.

De indsamlede data vil give skoleleder og lærere et indblik i, hvordan skolen klarer sig socialt og fagligt på en række parametre. Resultaterne kan inddeles på klasse-, årgangs- og fagniveau og kan også klargøre, hvordan eksempelvis pigerne klarer sig i forhold til drengene. Projektet omfatter 10.000 lærere og 79.000 elever. Målt på antallet af elever og medarbejdere udgør det en tiendedel af folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Dataene skal blandt andet fortælle lærerne om alt fra klassens faglige niveau, klassens samlede opfattelse af deres aktivitetsniveau i timerne og strukturen af undervisningen, og hvordan eleverne trives.  

Projektet er støttet med 21 millioner kroner af A.P. Møller Fonden. Det er det hidtil største projekt, som har fået del i fondens milliard til folkeskolen, som fonden donerede i 2013. Det er Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), der står bag det omfattende projekt.   

Styrker lærernes autoritet

Fra scenen i Roskilde Kongrescenter fortalte programleder og professor fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet Lars Qvortrup tilhørerne, hvordan dataene kan bruges til at underbygge undervisningen. Med de mange data for hånden er det blandt andet forventningen, at lærernes position styrkes over for forældrene.

"Informationerne giver lærerne et sprog, som de fx kan bruge til skole-hjem-samtalerne. I øjeblikket får forældrene ofte svaret, at din datter skal være mere aktiv i timerne, når de spørger, hvordan datteren kan blive dygtigere. Med det her projekt bliver det muligt præcist at slå ned på de områder, eleven kan forbedre sig. Vores tidligere erfaringer viser, at dette virkelig skaber respekt blandt forældre", forklarer Lars Qvortrup.

Sådan forløber projektet

Spørgeskemasvarene indsamles tre gange i løbet af projektets fireårige periode. De første indsamles elektronisk i september i år og vil herpå indsamles hvert andet år indtil 2019. På baggrund af dataindsamlingen udarbejdes institutionsprofiler for alle deltagende skoler om elevernes læring og trivsel. Disse data sammenholdes med resultater fra de nationale test og andre relevante data. Via skolens profiler kan skolens ledelse, lærere og pædagoger se profiler for den enkelte klasses eller årgangs lærings- og trivselsresultater. Profilerne kan blandt andet brydes ned på køn og fx vise forskelle mellem drenge og pigers trivsel og læring. 

For udover at dataene skal løfte eleverne fagligt og socialt, skal projektet også løfte respekten om lærerne.  

"Man kan sammenligne det med, at man køres på operationsbordet, og lægen fortæller, at han opererer på basis af et skøn. Det kan man ikke forestille sig. Med denne her form for data vil lærerne være i stand til præcist at vurdere udfordringerne: 'Hvad er klassens stærke og svage sider? Hvor skal især sætte ind?'", fortæller Lars Qvortrup.

Selvom undervisningen på de deltagende 242 skoler de næste fire år skal planlægges på baggrund af data, betyder det ikke, at dataene skal bestemme, hvordan lærerne underviser på skolerne.  

Giver mere frihed til at undervise

"Jeg ynder at kalde det datainformeret undervisning fremfor databaseret. For data kan ikke i sig selv fortælle, hvordan man skal undervise. Data giver ikke mindre, men større metodefrihed, fordi lærerne kan vælge lige netop de metoder og strategier, de mener virker på de områder, hvor de præcist kan se, at der er behov for en indsats", forklarer Lars Qvortrup.

Velfærdsdirektør i Roskilde Yvonne Barnholt fortæller, at kommunen ser frem til projektet med stor spænding.

"I Roskilde Kommune er vi hele tiden fokuseret på at forbedre folkeskolen. Her i kommunen er vi kommet godt for land med reformen, og vi ser det her projekt som en god mulighed for at få implementeret nye værktøjer, der gør folkeskolen endnu stærkere", fortæller Yvonne Barnholt.

Skolechef: Lærerne skal ikke bruge ekstra tid

Skolechef Holger Bloch Olsen i Roskilde Kommune er også meget positiv overfor projektet. Han frygter ikke, at lærerne kommer til at bruge mere forberedelsestid, selvom undervisningen skal tilrettelægges på baggrund af informationer, lærerne ikke tidligere har arbejdet med. 

"Jeg tror ikke, at det kommer til at tage længere tid for lærerne. Det er meningen, at det skal blive en stor hjælp for lærerne, og det burde hurtigt blive en form for autopilot for lærerne at kigge på dataene", lyder det fra skolechef Holger Bloch Olsen.

Selvom projektet bringer langt flere data ind i folkeskolen, end det hidtil er set, tror Lars Qvortrup kun, at det er begyndelsen på data i folkeskolen. 

"Jeg tror, at om ti år ser man tilbage og tænker, 'hvorfor brugte vi dog ikke data dengang?' Man kan sagtens forestille sig, at man kan udvikle flere former for data, men man skal selvfølgelig sikre sig, at det er relevante data. Men det er vigtigt, at data ikke står alene. De skal suppleres med andre former for erfaringer og observationer".

Projektet bygger på metoder, som allerede er afprøvet med pilotprojekter i Fredericia og Brønderslev siden 2013.   


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ