Forskning Fonde
8   24

Kæmpe dataprojekt har styrket lærerne – men ikke rykket eleverne

Et kæmpe projekt, som har tilført langt flere data om skolen og undervisningen, ser ud til at have udviklet lærerne, men der er en tilbagegang at spore i elevernes faglige interesse og skoleglæde. Alligevel har projektet været en succes, lyder det fra forsker.

"Snakken går lidt lettere, når der kommer data på bordet".

Sådan lød det med et glimt i øjet i sommeren 2015 fra professor Lars Qvortrup, da han skød 'Program for læringsledelse' i gang - et projekt, der sendte en hidtil uset mængde ny data ind i skolen og i undervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret

OM PROJEKTET

Projektet består af spørgeskemabesvarelser fra elever, forældre, lærere/pædagoger og skoleledelser fra årene 2015, 2017 og 2019. Samlet er der blevet indsamlet godt en halv million spørgeskemabesvarelser.

Lærerne i projektet har fået grafer, hvor de har kunnet se, hvilken scorer deres klasser har inden for en lang række kategorier såsom faglig trivsel, social trivsel, feedback, støtte og interesse fra læreren. Lærerne har ikke kunnet se den enkelte elevs besvarelse - kun klassens samlede gennemsnit.

De 13 deltagende kommuner har været Frederikssund, Roskilde, Holbæk, Nordfyn, Svendborg, Haderslev, Kolding, Fredericia, Hedensted, Billund, Horsens, Vesthimmerland og Thisted.

De næste fire år skulle data på baggrund af spørgeskemaer til forældre, lærere, pædagoger, ledere og elever danne grundlag for en mere datainformeret undervisning.

Projektet havde fået tildelt 21 millioner fra A.P. Møller Fonden, og var det hidtil største projekt, som havde fået del i fondens milliard til folkeskolen.

Og der var da også tale om et projekt af en betydelig størrelse. 13 kommuner havde sagt ja til at deltage, og dermed omfattede projektet ca. 240 skoler med i omegnen af 10.000 lærere og 70.000 elever. Målt på antallet af elever og medarbejdere udgjorde det en tiendedel af folkeskolen.

Projektet skulle blandt andet give skolelederne og lærerne et større indblik i, hvordan deres skole og klasser klarer sig socialt og fagligt på en række parametre, og det har været muligt at inddele data på klasse-, årgangs- og fagniveau - og det har fx også været muligt at klargøre, hvordan pigerne klarer sig i forhold til drengene.

Skulle styrke lærernes professionelle dømmekraft

Ifølge Lars Qvortrup skulle en datainformeret undervisning styrke lærernes professionelle dømmekraft, og håbet var, at lærerne med flere data i hånden i højere graden skulle kunne "rette ryggen og være stolte", fortalte professoren i et interview med Folkeskolen.

Professor Lars Qvortrup har undervejs forladt projektet, da han har skiftet job fra Aalborg Universitet - der har stået i spidsen for projektet - til Danmarks Pædagogiske Institut (DPU), men projektet er fortsat, og sluttede efter planen sidste år. Nu ligger resultaterne så klar i en stor rapport, hvor lærerne og elevernes svar i 2015 sammenlignes med deres svar på samme spørgsmål fire år efter.

Ser man på lærernes egen oplevelse, er en række positive svar at hente:

- Lærere har fået en mere positiv vurdering af deres egen feedback

- Lærernes samarbejde med hinanden er forbedret

- Lærerne oplever en positiv udvikling i deres kompetencer

- Og så kan forskerne se en sammenhæng mellem lærerkompetencer og lærersamarbejde. Det vil sige, at dygtige lærere på den ene side samarbejder mere, ligesom at lærerne føler sig som mere kompetente, når de samarbejder

Elevernes svar viser tilbagegang både socialt og fagligt

De positive resultater fra lærernes svar, kan imidlertid ikke genfindes i elevernes oplevelser. Her må forskerne nemlig konstatere, at der har været enten status qua eller en lille tilbagegang både socialt og fagligt.

Når det kommer til elevernes skoleglæde, er der en lille tilbagegang for eleverne i 0.-3. klasse for de deltagende elever i 12 af de 13 kommuner, mens det samme gør sig gældende for eleverne i 4.-9. klasse for eleverne i 11 af de 13 kommuner.

Der er også en lille faglig tilbagegang at finde for eleverne i 12 af kommunerne. Og når eleverne har svaret på deres konkrete oplevelse af henholdsvis dansk-, matematik- og naturfagsundervisningen er der også en tilbagegang at finde ud af elevernes svar.

Og selvom lærerne selv synes, at det er blevet bedre til at give eleverne feedback, er elevernes vurderinger heller ikke her mere positive end i 2015. I den afsluttende måling svarede ca. 30 procent af eleverne mener, at de 'aldrig' eller kun 'sjældent' modtager feedback i undervisningen.

Forsker: Hurtigere at gøre lærerne glade

Folkeskolen.dk har bedt programleder på projektet og professor MSO på Aalborg Universitet Annette Lorentsen udlægge undersøgelsens resultater.

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at lærerne tilsyneladende er glade og har oplevet faglig udvikling, mens der ikke er nogen fremgang at spore i elevernes svar - og der faktisk mange steder er tilbagegang?

"Det er måske en smule underligt. Det kommer an på, hvilket tidsperspektiv man arbejder efter. Det går hurtigere at gøre lærerne glade, fordi de hurtigere føler sig udviklet. Men derfra kan der være et stykke vej til at omsætte det til en ændret praksis i forhold til lærersamarbejdet og en adfærd i klasserummet, som eleverne rent faktisk opdager", forklarer Annette Lorentsen.

Hun fortæller, at ambitionen med projektet har været at udvikle de deltagende kommuners brug og forståelse for data.

"I starten af projektet havde data et dårligt ry, fordi det hurtigt blev forbundet med kontrol. Men det er overhovedet ikke sådan, at data er tænkt i det her projekt. Derfor er det glædeligt, at lærerne er blevet rigtigt glade for data som et udviklingsværktøj undervejs", siger hun.

Kunne man ikke have forventet en positiv fremgang i elevernes svar, når man har arbejdet med projektet i fire år?

"Jo. Men man skal huske at indtænke, at det ikke har været den bedste kontekst at lave det her projekt i, fordi der har været en folkeskolereform og arbejdstidsloven. I starten var lærerne ikke så begejstrede for projektet. Derfor gik der noget tid, før de kom i gang og kunne se gevinsterne ved denne her måde at arbejde med data på".

"Jeg tror virkelig, at lærerne er blevet bedre til at give feedback. Men når eleverne så ikke refererer det samme, må man gøre sig nogle tanker om hvorfor. Det kan være, at det kommer over tid. Men jeg tror også, at man skal tage det alvorligt og sige, at der er brug for at arbejde bevidst med at finde ud af, hvorfor vi ikke kan få eleverne til at opleve, at lærerne er blevet bedre. Det må være udfordringen nu, og det ved jeg, at kommunerne vil arbejde videre med".

Hvorfor er der ikke fremgang, når lærerne undervejs har arbejdet med deres egne klassers besvarelser, og derved har kunnet se, hvor der måske var behov for at sætte ekstra ind?

"Tallene i rapporten er gennemsnitstal fra de 13 kommuner. Når du adderer det op i store tal, så udvandes forskellene lidt. Men der er kæmpe forskelle. Der er masser af skoler i hver kommune, som har udviklet sig på de forskellige områder, men deres resultater kan man ikke se i den afsluttende fællesrapport. Så én af de vigtigste pointer er faktisk, at der er enormt stor forskel på skolerne og på kommunerne".

"Vi har en enkelt kommune, som går frem på alting, men det gør de andre så ikke. Hver kommune har fået en bagvedliggende stor rapport om deres skoler, så de kan blive klogere på, hvordan de klarer sig. Og der er der også kæmpe forskel mellem skolerne".

Hvad er årsagen til, at det nogle steder er gået godt og andre steder ikke så godt?

"Jeg har ikke en entydig forklaring, men jeg er i hvert fald sikker på, at måden, kommunen har grebet projektet an på og støttet skolerne, har haft kæmpe betydning".

"Jeg ved, at den meget succesfulde kommune vi ser har håndholdt projektet på en meget positiv måde. De har ikke baseret sig på kontrol, men de har selvfølgelig fulgt med i, om skolerne arbejdede med det. Og så har de været ude på skolerne og har snakket med ledelserne og lærerne ud fra de data, der ligger: Hvad ligger der til grund for jeres data? Hvad skal vi gøre ved det? Hvad vil I gøre? Hvad har I gjort? Hvordan evaluerer I på det her? Skal I gøre noget mere? Er I kommet I mål?".

"Det er vigtigt at have sådan en læringssamtale hvert år".

Er det en ambition, at denne her meget datainformerede undervisning skal bredes ud til flere kommuner?

"Ja, vi arbejder videre med det, og vi er også i gang med at forhandle med nogle nye kommuner om at arbejde med denne her tankegang. Af de 13 kommuner er der nok meget forskel på, hvordan de vil arbejde videre med det".

"Nogle kommuner har været så glade for projektet, at man har søgt om et nyt projekt under A.P. Møller Fonden, hvor man vil arbejde videre med det her. Andre kommuner arbejder videre mod nye mål - men med resultaterne fra dette projekt i bagagen".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ