Trivsel
4   31

Etisk råd i Norge dumper børnemålinger på danske og norske skoler

Omkring en halv million danske og norske børn har siden 2005 svaret på spørgeskemaspørgsmål, der er skadelige for deres selvforståelse. Sådan lyder en kritik fra det norske Lærerprofesjonens Etiske Råd.

"Nogle af spørgsmålene mener vi kan virke krænkende og/eller være med til at udvikle børns selvfølelse i en negativ retning. Det vil rådet se nærmere på i den kommende tid".

Sådan hedder det i en foreløbig udtalelse fra Lærerprofesjonens Etiske Råd, som den norske Dagsavisen har modtaget.

Kritikken er rettet mod en spørgeskemaundersøgelse udviklet af den norske professor Thomas Nordahl, som børn ned til fire år i Norge og Danmark har besvaret.

I Danmark har spørgeskemaerne blandt andet været anvendt i forbindelse med 'Program for læringsledelse', der udføres af Aalborg Universitet med støtte fra A.P. Møller Fonden. Programmet blev søsat i 2015 i 13 af landets kommuner. 

Artiklen fortsætter under banneret

I løbet af spørgeskemaet bliver børnene ved hjælp af glade og sure smileyer i et flertal af spørgsmålene bedt om at vurdere deres faglige trivsel - fx om de kan lide at læse og regne og så videre.

Men på 1. til 4. klassetrin bliver de også bedt om at vurdere, om lærerne og klassekammeraterne kan lide dem, og hvor ofte de bliver sure i skolen.

På 5. til 10. klassetrin går spørgsmålene desuden på, om de er trætte og uoplagte, og om de har ødelagt ting tilhørende skolen eller andre elever.

Spørgeskemaet er udviklet af Høgskolen i Innlandet og blev første gang taget i brug tilbage i 2005.

Over for Dagsavisen vurderer Thomas Nordahl, at 500.000-600.000 børn i Norge og Danmark siden har svaret på spørgeskemaet.

Professor: Ikke et nyt fænomen

Udover at være en central del af 'Program for læringsledelse' har skemaerne også været brugt i Danmark i forbindelse med flere kommuners arbejde med den såkaldte LP-model.

Professor ved Aarhus Universitet Niels Egelund har ingående kendskab til både LP-modellen og 'Program for læringsledelse'. Han undrer sig over den kraftige ordlyd i kritikken fra den norske lærerforenings etiske råd.

Ifølge ham er der nemlig ikke noget nyt i, at man i anonyme spørgeskemaer stiller børn spørgsmål om, hvordan de trives i skolen eller deres dagtilbud. 

"Det har man inden for den kvantitaive forskning gjort, siden Ruder Konge var knægt", siger han til folkeskolen.dk og tilføjer:

"Eleverne er ikke tvunget til at svare, og der sidder ikke en voksen og følger med i deres besvarelser eller har mulighed for at se dem bagefter på andet end stue- eller klasseniveau. Det har jeg svært ved at se det uetiske i".

Målet er at rette op på mistrivsel

Målet er, at lærere og pædagoger skal få mere ærlig feedback fra eleverne på deres egen vurdering af deres trivsel.

"Hvorefter man jo så må vurdere, hvad der er den bedste metode til at rette op på eventuel mistrivsel", siger Niels Egelund.

Hvad med de spørgsmål, hvor eleverne vurderer sig selv mere end skolen? Er der ikke risiko for, at de påvirker deres selvbillede?

"Det gøres anonymt til en maskine, så det kan jeg ikke se er et problem. Det er jo et udtryk for, hvordan man har det. Eleverne bliver stillet mange spørgsmål på kort tid, hvoraf langt de fleste handler om deres faglige trivsel. Og det øjeblik, man har svaret, kan man ikke se spørgsmålet mere".

Og eleverne forstår godt, at når de svarer, at de tit er vrede i skolen, så er det skolen, der har et problem, og ikke dem selv?

"At elever føler, at de tit er vrede i skolen er en vigtig information til læreren. Så kan læreren sammenligne med deres egen oplevelse af eleverne og med andre klasser og dermed få øje på trivselsproblemer, der ellers ikke ville være blevet set".

Et kritikpunkt i Norge er, at mange lærere ikke kan se værdien i undersøgelsen, men ikke kan fravælge at være med. Hvis målet er, at lærerne skal blive klogere, men de ikke føler de gør det, hvorfor skal de så ikke kunne fravælge det?

"Systemet er i dag sådan, at kommunerne er skoleejere, hvorfor de kan pålægge skolerne at deltage i sådanne projekter, og så kan lærerne ikke melde sig ud. Men det er da en interessant demokratisk debat, som er værd at tage, om det er rimeligt, at det er sådan", siger Niels Egelund. 

Forståelig frustration over manglende efteruddannelse 

Niels Egelund vurderer, at noget af uviljen mod spørgeskemaundersøgelsen bunder i, at kommunerne typisk bruger mange efteruddannelseskroner på at være med i projekter, der bygger på den metode.

"Det betyder, at der ofte ikke er råd til den enkelte lærers individuelle opkvalificering. Og jeg kan godt forstå, at det er frustrerende, hvis man som lærer på gulvet brændende ønsker sig et sløjd-kursus, som man ikke har fået i mange år, og så kan man ikke få det, fordi kommunen har besluttet, at pengene skal bruges på synlig læring", siger han.

"Men jeg har aldrig hørt én eneste klage fra lærere eller pædagoger over, at det skulle være synd for børnene at blive udsat for en anonymiseret spørgeskemaundersøgelse. Og det er altså immervæk i Danmark cirka 600.000 børn, der har medvirket fra omkring 2007 til i dag".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
517 andre er allerede tilmeldt