Folkeskolens image i frit fald: Tesfaye lægger vægt på, at folkeskole-forældrene er tilfredse

Det vigtigste er, at forældre til børn i folkeskolen er tilfredse. Men vi skal finde en bedre balance mellem at få 'svesken på disken' uden at tale skolen 'fuldstændig ned under gulvbrædderne', siger ministeren i dette interview om danskernes oplevelse af, at folkeskolen er blevet dårligere - og kommer også med en opfordring til lærerne.

Danskerne 10 år efter lærerlockout: Folkeskolen er blevet dårligere og lærerjobbet mindre attraktivt

Det er gået ned ad bakke med kvaliteten af folkeskolen de seneste 10 år, lyder det fra danskerne op til 10-års-dagen for, at lærerne blev sendt på porten i den historiske lockout.

Radikale efter lærerfyringer: Sæt en milliard af til lærergaranti

Radikale vil tilføre 1 milliard ekstra om året specifikt til at sikre nok lærere i folkeskolen

DLF laver explainer-video om skoleplanen

Tesfaye: Børn i rabarberkvartererne må leve med mere ustabile lærerforhold

Derfor strejker over 100.000 lærere i Storbritannien

Lærere og en række andre faggrupper har gennem længere tid demonstreret for højere løn og bedre arbejdsvilkår. Imens forsøger det britiske parlament at indføre en lov, der kan gøre det sværere at strejke i fremtiden.

Krise rammer børnene: “Det gør ondt at se dem fryse i frikvarteret”

Fire ud af ti lærere oplever, at elever er ramt af den økonomiske krise, viser ny rundspørge. Nogle børn har mere fravær, dårligere tøj og er dårligere forberedt, end de plejer.

Hvilken folkeskoleknap vil du dreje på?

Hvis du får muligheden for at dreje på én knap, så folkeskolen i dine øjne bliver en bedre institution at være i, hvilken knap vil du så vælge?

Trine Hemmer-Hansen

Børnetelefonen forbereder sig på en travl jul

For andet år i træk holder BørneTelefonen døgnåbent i juledagene, hvor der forventes stor travlhed.

Undersøgelse: Børnefamilier på overførselsindkomst er hårdt ramt af den økonomiske krise

En lang række børnefamilier er så hårdt ramt på økonomien for tiden, at de må optage lån og afholde sig fra at købe nødvendige varer, viser en undersøgelse fra Egmont Fonden.

Fik du det hele med? Folkeskolen giver dig overblik over årets kongres

Et flertal på Lærerforeningens kongres insisterede på at tale med store bogstaver til politikerne på Christiansborg om deres ansvar for inklusionsudfordringen. Og så blev det heller ikke denne gang, at kongressen samlede stemmer nok til at skære ned på antallet af kongresser.

Ny formand: Den nye læreruddannelse kommer til at ændre markant på praktiklærer-funktionen

Praktiklærerforeningen har fået ny formand. Hun hedder Solveig Hovgaard og har arbejdet med praktikanter siden starten af nullerne. Ifølge hende er den nye læreruddannelse noget, der for alvor kommer til at ændre ved praktiklærerfunktionen.

Socialdemokratiet opgiver tanken om at nedsætte støtten til privatskoler

Ny analyse: 'Dygtige' lærere løfter elever markant mere end 'gennemsnitlige' lærere

En ny rapport fra de økonomiske vismænd viser, at det gør en stor forskel for elevernes fremtid, om de har en god eller en gennemsnitlig lærer i grundskolen. Skoleelever får højere karakterer, hvis deres lærer har en læreruddannelse, et højt snit og erfaring, lyder en af konklusionerne.

”Verdens bedste” skoleleder sagde op på landsdækkende tv: ”Hvis vi lægger røgslør over virkeligheden, hjælper vi ikke børnene”

Lance Luscombe smækkede med døren, så det kunne høres i hele landet, da han mandag opsagde sit skolelederjob foran DRs rullende kamera. Han håber, at flere vil stå frem og fortælle om virkeligheden i folkeskolen.

Stigende energipriser koster skole ekstraudgifter for 1,1 mio.: Hvem skal betale ekstraregningerne?

El og varme bliver dyrere – også den, der bruges på skolerne. Københavns Kommune anslår, at merudgiften er 400.000 kroner per skole. En skole i Viborg regner med at skulle bruge 1,1 million mere, end den plejer. På skolerne og i kommunerne er der stor usikkerhed om, hvor pengene skal komme fra.

Rekordmange børn har fået nødhjælps-skoletaske i år

Næsten fire procent af de elever, der har første skoledag efter sommerferien har en skoletaske på, som er betalt af organisationen Dansk Folkehjælp. Ansøgertallet til skolehjælp er steget med 43 procent fra sidste skoleår

KL til regeringen: Fortæl os, hvad vi ikke skal gøre

Der er ikke længere økonomi til at sikre velfærden i kommunerne, lyder det fra KL's formand Martin Damm (V). Han efterlyser i Berlingske, at politikerne på Christiansborg gennemfører velfærds- og beskæftigelsesreformer, der kan skaffe flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet og flere penge til at finansiere den offentlige velfærd.

Læsere undres: Undervisningsministeriet gav skoler 10.000 kroner i et eksperiment

572 skoler var med i et storstilet adfærdsforsøg, hvor halvdelen blev tilbudt penge for at deltage. Flere læsere spørger: Hvorfor? Læs ministeriets svar.

Elevfordeling: KL vil slå skoledistrikter sammen

77 kommuner lader nu folkeskolen punge ud, når elever skal i specialtilbud

Ny analyse: Folkeskolen hænger efter den generelle velfærdsudvikling

I 2009-2020 er velstanden pr. indbygger steget med 9,6 pct., mens udgiften per elev i folkeskolen er steget med godt én procent

Hvordan hjælper vi unge med at få styr på privatøkonomien?

Er tankeløse impulskøb og hurtige kviklån med tårnhøje renter bare dyre lærepenge for de unge i deres vej til at blive ansvarlige forbrugere, eller skal de undervises og hjælpes til at træffe de rette økonomiske valg?

”Vi har hånden på roret”

Skoleleder på en af landets Leaps-skoler kan ikke genkende kritikken af, at fondene skulle have for stor indflydelse på naturfagsundervisingen i de fondsstøttede Leaps-projekter.

Det siger naturfagene

Formændene for Geografforbundet, Biologiforbundet og Danmarks Fysik- og Kemilærerforening er enige: De filantropiske fonde udfylder et tomrum, som politikerne har skabt ved ikke at prioritere naturfagene. Men det har en pris.

Forsker: Fonde styrer naturfagene

De mange penge fra filantropiske fonde til naturfagsundervisningen betyder, at lærerne og didaktikerne har mistet kontrollen over fagets udvikling. ”Vi mangler ’frie midler’ til at udvikle naturfagene”, siger lektor og ph.d. Jette Reuss Schmidt.

Det er de voksnes ansvar, at børn kan drømme

Det er altid de voksnes ansvar at skabe rammer, der kan sikre, at børns potentialet udnyttes til fulde, og det er baggrunden for, at Aalborg Kommune har søsat Danmarks mest ambitiøse kompetenceløft for skoleledelser, Professionel Læringsledelse, skriver direktør i skoleforvaltningen Jacob Ryttersgaard i denne kronik.

PPR-ledere: Vores psykologer er knalddygtige, men de forsvinder hurtigt

Psykologer bliver kun få år i PPR, og det er umuligt at finde afløsere, som har erfaring med pædagogisk arbejde. Problemet skal nu kortlægges. I to kommuner bestræber PPR sig på at værne om sine psykologer og vil desuden have genindført uddannelsen til cand. pæd. psyk.

Skuffet lærer: Nyt madkundskabslokale blev til et ventilationsanlæg

Der har været flere blogindlæg og en artikel i Folkeskolen om det nye madkundskabslokale, som lærer Christian Bunk Svane havde brugt lang tid på at planlægge og indhente tilbud på. Men nu viser det sig, at han alligevel ikke får opfyldt sin drøm.

Kritik fra Venstre: "Ikke så meget som en bøjet 25-øre til inklusion"

Venstres Ellen Trane Nørby har ikke noget imod at sænke klasseloftet for de yngste klasser, men siger, at det svarer til at sætte et plaster på et åbent benbrud. "Det egentlige problem er inklusion, og det forbigår de røde partier i tavshed", siger hun.

Skolelederne: Problemet med for store klasser er til at overse

Det er positivt, at folkeskolen bliver prioriteret i en stram finanslov. Men pengene, der skal gå til at sænke klasseloftet, vil kun komme få skoler til gavn og kunne have været brugt bedre, mener skoleledernes formand.

DLF og LL: Positivt med penge til læreruddannelsen - men der skal flere til

125 millioner ekstra årlige kroner er et godt skridt på vejen mod at realisere anbefalingerne til en ny læreruddannelse, lyder det fra de lærerstuderende og DLF. Men der skal stadig findes penge i forhandlingerne, hvis praktikken skal styrkes. Lærerforeningen savner desuden penge til at løfte inklusionsopgaven.

Ny finanslov: Tre millioner til at kortlægge udfordringer i PPR

Partierne bag den nye finanslov vil bruge tre millioner kroner i 2022 til at kortlægge mulige udfordringer i PPR, herunder problemer med at holde på psykologer, lange ventetider og bedre muligheder for at videreuddanne sig i pædagogisk psykologi. Derudover bør anbefalingerne i den evaluering, der er sat i gang af lettere behandling i PPR, indgå i de kommende forhandlinger om en ti års plan for psykiatrien, lyder det fra aftalepartierne.

Finanslov: Klasseloft sænkes til 26 elever i de yngste klasser

Læreruddannelsen får flere penge, klasseloftet sænkes i 0.-2. klasse – og så skal det være lettere for forældre at få udskudt deres barns skolestart. Sådan lyder hovedpunkterne på skoleområdet i den netop indgåede finanslov for næste år.

Radikale ønsker 10 mio. kr. til Dansk Skoleskak - SF kun 4 mio. kr.

Det er første gang siden det store mareridt i det Sorte Tårn i 2013, at Radikale Venstre er mere fornuftig end SF i et politisk spørgsmål. Finanslovsforhandlingerne er livet om at gøre for Dansk Skoleskak, hvor bevillingen nu står til at løbe ud og skoleskak til står til afvikling i stedet for udvikling på landets skoler.

DLF: Bevar gratis opslagsværk på finansloven

Det digitale opslagsværk lex.dk står til at lukke, hvis ikke der tilføres midler på den kommende finanslov. Det vil være et kæmpe tab for undervisningen, lyder det fra udvalgsformand i Lærerforeningen.

Lige nu: Politikere forhandler om lavere klasseloft og udsat skolestart

Folkeskolen og læreruddannelsen er med på bordet i finanslovsforhandlingerne, der i disse dage nærmer sig deres afslutning på Christiansborg. Især to konkrete forslag fra SF om udskudt skolestart og lavere klasseloft er i spil.

Aarhus Kommune: Søndervangskolen skal tilbagebetale 1,3 millioner til ministeriet

Det bliver Søndervangskolen selv, der skal tilbagebetale 1,3 millioner kroner til Børne- og Undervisningsministeriet på grund af usikkerheden om, hvorvidt skolen øgede sine chancer for at vinde en præmiepulje ved at snyde ved prøverne i 2018.

Skoler føler sig bondefanget af Clio

To skoler på Fyn overså, at de skulle have sagt deres læringsportaler fra forlaget Clio op med flere måneders varsel. I det ene tilfælde ville aftalen automatisk køre videre i tre år. Professor i aftaleret kritiserer forlagets praksis, og Clio retter nu ind.

Den glemte dimension får lidt, velfortjent, lys

En kort kommentar ift. vores mulighed for et fagligt løft til ca. 1.600 lærere og børnehaveklasseledere i de praktisk-musiske fag, samfundsfag og kristendom. Jeg har mine opmærksomheder omkring fondsmidler, men jeg glæder mig, som stolt religionslærer, over den faglige opkvalificering vi muliggør her, og som er tiltrængt.

Skole og forældre: Stigende utilfredshed med folkeskolen blandt især udskolingsforældre

Hppige lærerskift, mange vikartimer, klassesammenlægninger, manglende undervisningsdifferentiering og for store klasser. Et stigende antal folkeskoleforældre er utilfredse, viser en rundspørge fra Skole og Forældre.

Lokale lærerkredse vil have større visioner og mindre partipolitik i den nye hovedorganisation

Arne har fået sin tidlige pension, men en 34-årig lærer som Katrine Fylking må vente, til hun bliver 72½. Hun og flere andre delegerede på Lærerforeningens kongres savner fælles visioner for arbejdsliv og velfærd, som kan samle frem for splitte i den nye hovedorganisation FH.

Formandsberetning: Vi er først i mål med A20, når alle medlemmer kan mærke forskellen

Gordon Ørskov Madsens første formandsberetning i Lærerforeningen handlede ikke kun om skolens indhold – også om rammer, økonomi og vilkår - herunder implementeringen af den nye arbejdstidsaftale.

Danmark i eksklusiv spareklub i ny skolerapport - men tallene passer ikke

Mellem 2012 og 2018 faldt de offentlige udgifter til skolen i Danmark som et af få lande i OECD, står der i ny rapport. Konklusionen skyldes dog, at metoden til indrapportering af tallene har ændret sig, efter ansvaret er overgået fra Undervisningsministeriet til Danmarks Statistik.

SF-krav til finansloven: Mere tid til den enkelte elev

SF mener ikke, det er realistisk for lærerne at have nær kontakt med hver eneste elev, herunder dem med bekymrende fravær. Det skal afhjælpes med partiets finanslovskrav om 24 i klassen, to-lærer-ordning og løft af PPR.

Evaluering af fire år med praksisvejledere i skolen på Lolland-Falster

Indførelsen af de såkaldte praksisvejledere har været et centralt greb i fire års A.P. Møller Fondsstøttet kompetenceudvikling i Lolland og Guldborgssunds skolevæsener. Praksisvejlederne er erfarne undervisere, som er blevet efteruddannet i at kunne vejlede lærere og pædagoger i nye tilgange, og det har banet vejen for en højere grad af åbenhed og et styrket samarbejde. Det viser en evaluering af projektet. Evalueringen har som lignende evalueringer ikke kunnet påvise forbedringer i elevernes trivsel eller faglige resultater.

DLF indgår samarbejde med tænketanken Cevea

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse vedtog i sidste uge at bevilge 900.000 kroner til brug for tænketanken Cevea, som til gengæld skal levere analyser til foreningens politikudvikling. Det er en del af vores indirekte interessevaretagelse, siger formand for DLF’s overenskomstudvalg Morten Refskov.

SF med udspil til finansloven: Børn skal have ret til hurtig hjælp ved PPR

SF vil ændre folkeskoleloven, så PPR ikke blot kan, men får pligt til at hjælpe både børn, som viser tegn på mistrivsel og er i risiko for at udvikle psykiske problemer, og børn hvis forældre er alvorligt ramt af sygdom, psykiske lidelser og misbrug. Samtidig vil partiet afsætte 125 millioner kroner årligt til et løft af PPR.

Folkeskolen i en nøddeskal: Hvor gammelt og slidt et fysisk miljø kan vi byde vores børn?

Slidte stole. Rullegardiner, der ikke virker. Utæt tag. Det er alt sammen virkeligheden på min skole. Og listen er længere end det. Sandheden er, at de fysiske rammer, vi byder vores børn og unge på rigtig mange folkeskoler rundt omkring i Danmark, er så slidt og ødelagt, at vi simpelthen ikke kan være det bekendt.

SF: Skoleskak skal blive på finansloven

Skoleskak har været ude og inde af finansloven, og nu står Dansk Skoleskak til at miste sit statstilskud ved årets udgang. SF vil afsætte 4 mio. årligt de næste fire år, så børn med særlige behov og alle de andre elever, der har gavn af at spille skak, fortsat kan få lov til det.

Professionshøjskoler: En god læreruddannelse vil koste 200 mio. mere om året

Det vil kræve ekstra 200 mio. kroner årligt at lave den læreruddannelse, som udviklingsgruppen 1. oktober præsenterer for Christiansborg, afslører Danske Professionshøjskoler.

København: Vil styrke udskolingselevernes faglige niveau og skoleglæde for 74 millioner

En ny 'skolepakke' skal gøre udskolingerne på de københavnske folkeskoler mere attraktive med blandt andet nye profillinjer og valgfag.

Støttepartier vil presse på for penge til folkeskolen i finansloven

Der er ikke sat penge af til hverken folkeskole eller læreruddannelse i regeringens netop fremlagte forslag til finansloven for næste år. Både SF og de Radikale bebuder pres på regeringen for at skaffe flere penge til skolerne.

Folkeskolen i en nøddeskal: Fra ekstra ressource til vikar

Jeg tænker, I kender til følelsen af at have planlagt et superfedt to-lærerforløb med jeres kollega. I glæder jer til at fyre den af. Eleverne fortjener det. (Og de har brug for det). I har entusiastisk forberedt klassen. I har informeret forældrene. Alt er klart. Lige indtil at det, der ikke må ske, sker: Den ekstra ressource bliver brugt som vikar i en anden klasse.

Snart klar med anbefalinger til læreruddannelsen: Men arbejdet vil være spildt uden flere penge

Til oktober præsenterer udviklingsgruppen sine anbefalinger til læreruddannelsen. Men de anbefalinger er ikke meget værd, medmindre uddannelsen får tilført flere penge, lyder det nu fra medlemmerne af den regeringsnedsatte gruppe.

Andelen af elever i specialundervisning stiger for fjerde år i træk i Aarhus

I Danmarks næststørste kommune bliver flere og flere elever henvist til specialundervisning. Ikke overraskende, men situationen kalder på nye initiativer, siger rådmand.

Borgerlige: SF-krav om kortere skoledage er et brud på folkeskoleforliget

SF's nye krav om, at en kommende finanslov skal indeholde en aftale om kortere skoledage og lavere klasseloft, vil være et brud med folkeskoleforliget, lyder det nu fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF er i yderste instans klar til at tage et valg på sagen.

SF: Ingen finanslov med os uden en aftale om kortere skoledage

Hvis SF skal indgå en aftale om finansloven med regeringen, kræver det en aftale om mere frihed til skolerne, kortere skoledage og lavere klassekvotienter. ”Vi vil sætte noget på spil for at sige det rent ud”, siger undervisningsordfører Jacob Mark.

Flere fravælger folkeskolen: Bornholm har flere fri- og privatskoler end folkeskoler

I 40 kommuner går mindst 20 procent af børnene i 1. klasse på en fri- eller privatskole. I 2007 gjaldt det kun for 10 kommuner, viser nye tal. Bornholm er en af de kommuner, hvor der er sket den største stigning. I år går 35,5 procent i 1. klasse på en privat- eller friskole.

Samfundsforsker: Skolereformen var politisk makværk

I en ikke så fjern fortid var der skolepolitikere, der tænkte i dialog og ægte inddragelse. Med 2013-skoleloven blev der leveret en vaskeægte reformfuser, siger Sigge Winther Nielsen i debatbog om 20 års danske reformer.

FH: Hvorfor må kommunerne ikke bruge de penge, som er til overs fra sidste år?

Kommunerne brugte færre penge end planlagt sidste år på grund, men de penge bliver ikke overført til næste års økonomiaftale, fortæller formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard på hjemmesiden. ”Det er desværre ikke blevet en del af aftalen at give kommunerne mulighed for at bruge det store underforbrug fra sidste år. Det kunne der ellers være god brug for med den store pukkel af uløste opgaver og behov efter en lang periode med nedlukninger. Der er bl.a. brug for, at børn og unges trivsel og faglighed kommer i fokus”.

Økonomiaftale: Ikke råd til forbedringer af folkeskolen

Der er fokus på folkeskolen, men ikke penge til forbedringer i regeringens og KL’s økonomiaftale for 2022. Parterne har bl.a. aftalt at følge op på de penge, der er givet til ekstra lærere i folkeskolen, se på læringsmiljøers betydning for inklusion og afdække kommunernes brug af udskudt skolestart.

Så er der penge til PLC-projekter

Kulturministeriets Udviklingspulje til blandt andet pædagogiske læringscentre er nu åben for ansøgninger. Som noget nyt er der ikke længere krav om egenfinansiering for mindre projekter.