Fonde
16   30

Interview afslører: Lærere var faktisk ikke særligt begejstrede for kæmpe dataprojekt

I går skrev folkeskolen.dk på baggrund af den afsluttende rapport, at et kæmpe dataprojekt med op mod 10.000 lærere har haft god effekt hos lærerne. Men en ekstern evaluering viser, at lærerne ikke var så begejstrede for de store bunker af ekstra elevdata.

"Jo længere væk man bevæger sig fra lærernes og pædagogernes hverdag i klasseværelserne, desto mere ny viden har kortlægningen bidraget med, og desto mere anvendelig vurderes kortlægningen at være".

Sådan lyder en af konklusionerne fra en evaluering af det kæmpestore dataprojekt 'Program for læringsledelse', som i omegnen af 10.000 lærere og 70.000 elever fra ca. 240 skoler i 13 kommuner har arbejdet med siden 2015.

Artiklen fortsætter under banneret

OM EVA'S EVALUERING

Evalueringen er gennemført i to faser: Første fase bestod af telefoninterview med skolechefer fra de 13 kommuner. Anden fase bestod af interviews i fire udvalgte kommuner med hhv. forvaltninger, skoleledere og lærere og pædagoger. Der er i alt gennemført 46 interview som led i evalueringen.

Med andre ord er konklusionen: Lærerne oplever at have fået mindst ny og brugbar viden af de mange ekstra data om eleverne, mens skolecheferne er dem, der oplever at have fået mest brugbar viden, de ikke havde før.

Lærere er blevet bedre til feedback og samarbejde

I går kunne folkeskolen.dk ellers berette, at den afsluttende rapportviste positive tilbagemeldinger fra lærerne på centrale parametre som elevfeedback, samarbejde med kollegaerne samt en generel oplevelse af at have udviklet deres kompetencer. Og derudover lød det fra programleder på projektet og professor MSO på Aalborg Universitet Annette Lorentsen, at lærerne undervejs havde fået lyset op for data "som et udviklingsværktøj".

Alt var imidlertid ikke fryd og gammen. For rapporten viste også, at der ikke var samme positive udvikling at spore i elevernes svar.

For en sammenligning af elevernes svar i 2015 og 2019 viste faktisk over en bred kam en nedgang i det, evalueringen betegner som elevernes skoleglæde og deres faglige interesse. Og der var også tilbagegang i elevernes vurdering af deres timer i tre centrale fagområder; dansk, matematik og naturfag.

Kvalitativ evaluering viser andre sider

Evalueringen 'Udfordringer og succeser i skoleudvikling - når tallene taler' fra Aalborg Universitet er imidlertid ikke den eneste, som har taget et grundigt blik på erfaringerne fra det store dataprojekt.

For Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har også evalueret projektet, som modsat evalueringen fra Aalborg Universitet bygger på interviews med blandt andet skolechefer fra alle 13 kommuner og skoleledere og lærerteams på otte skoler fra 4 af de 13 kommuner.

Her viser det sig, at lærerne på de otte skoler ikke oplever at have fundet de mange ekstra data om eleverne synderligt nyttige.

Ingen store overraskelser for lærerne

Generelt melder lærerne, at data generelt ikke har ført til de store overraskelser om eleverne. I stedet har lærerne brugt data til at bekræfte dem "i deres viden om undervisningen, eleverne og skolen generelt", står der i Eva's evaluering.

Eksempel på brug af data

I evalueringen fremhæves et eksempel på lærere, der har oplevet at kunne bruge data. Her så et lærerteam på elevbesvarelserne, at "eleverne ikke følte, at de fik ros. Vi syntes, at vi gik og roste hele tiden, men de opfattede det ikke som ros", siger en lærer. Lærerteamet valgte derfor at arbejde med at lære eleverne, hvad ros er og at rose hinanden.

"Vi delte det faktisk ind i 'faglig ros', 'personlig ros', 'hyggeros' eller 'høflighedsros'. Eleverne fik så eksempelvis til opgave, at 'inden næste fredag, så skal du rose Morten for noget fagligt'. Så fik de noget konkret, hvor de fik prøvet af, at ros kan være mange ting", fortæller læreren om indsatsen.

Af evalueringen fremgår det også, at lærerne "giver udtryk for, at de oplever en række udfordringer i at gøre arbejdet med data fra kortlægningen relevant i forhold til udvikling af undervisningen".

Lærerne kritiserer blandt andet spørgeskemaerne til eleverne for at bestå af "uhensigtsmæssige formuleringer og forventninger til elevernes abstraktionsniveau", og det har været svært at følge elevernes progression mellem projektets tre målinger i 2015, 2017 og 2019.

"De (lærerne, red.) giver udtryk for at være usikre på, om kortlægningen viser et korrekt billede, da de oplever, at eleverne eksempelvis har svært ved at forstå spørgsmålene, er meget påvirkelige i deres besvarelse og svarer med udgangspunkt i den enkelte dag og ikke som en overordnet betragtning", står der i evalueringen.

Ifølge lærerne har eleverne også svært ved at gennemskue, hvad de egentlig er blevet spurgt til.

Er ikke modstandere af data

Trods udfordringerne lyder det fra nogle af de interviewede lærerteam, at de har haft gode snakke på baggrund af data. Men omvendt er der også team, der fortæller, at de er endt med "at drøfte uhensigtsmæssighederne i spørgsmålsformuleringerne mere end de egentlige resultater". Og der er endda lærerteam, som har oplevet så store udfordringer med finde data brugbare, at de har valgt slet ikke at arbejde med dem.

I evalueringen fremgår det også, at lærerne ikke giver udtryk for at være modstandere af data generelt. Faktisk tværtimod, lyder det i evalueringen.

"Jeg tror, alle godt kan forstå, at vi på et overordnet plan skal forholde os til, om vi gør et godt stykke arbejde. Det er der da ikke noget modstand på. Når folk er irriterede over en kortlægning (data fra Program fra læringsledelse, red.) eller en national test, så handler det om, at man synes, at de ting, der bliver målt på, ikke rammer skiven", lyder det fra en lærer i evalueringen.

Evalueringen konkluderer, at lærernes holdning til at inddrage data er blevet "mere positiv og selvfølgelig". Lærerne er blevet bedre til "at analysere og arbejde med data". Men lærerne siger også, at de finder deres egne data om eleverne mere relevante end dem, de har fået via elevernes spørgeskemasvar.

Lederne er glade - cheferne er gladest

Mens lærerne i evalueringen ikke udtrykker videre begejstring for de mange data om eleverne, fremgår det, at skolelederne er betydeligt gladere.

Nogle af de adspurgte skoleledere oplever fx, at den ekstra data har givet dem mulighed for at komme tættere på lærernes praksis. Det fremgår dog også, at der blandt lederne har været delte vurderinger af brugbarheden af de mange data, blandt andet fordi de oplever, at andre typer af data er mere brugbare. 

Mest tilfredse er skolecheferne, som giver udtryk for, at data har bidraget med ny viden.

"Skolecheferne vurderer overordnet, at forvaltnin­ger og skoler er blevet bedre til at forholde sig til de data om elevernes læring og trivsel, de har til rådighed, til at analysere dem og ikke mindst til at iværksætte konkrete indsatser på baggrund af data", står der i evalueringen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ