”Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag”. Sådan lyder det fra en af de lærere, der har deltaget i Folkeskolens undersøgelse af folkeskolereformens påvirkning af fagene.
”Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag”. Sådan lyder det fra en af de lærere, der har deltaget i Folkeskolens undersøgelse af folkeskolereformens påvirkning af fagene.

Lærerne om skoledagens sidste timer: Det er ligegyldigt om, der er idræt eller tysk på skemaet

Eleverne kan ikke holde koncentrationen i slutningen af dagen. Og så er det altså lige meget, om der står idræt eller tysk på skemaet. Sådan lyder det enstemmigt fra lærerne i en Folkeskolen-webundersøgelse.

Publiceret

OM UNDERSØGELSEN

I december satte Folkeskolen en undersøgelse i gang påfolkeskolen.dk og Facebook blandt lærere i hele landet.Undersøgelsen skulle give svar på, hvordan folkeskolereformenopleves ude i undervisningslokalerne på de enkelte fag, og hvilkenbetydning den har haft for lærernes dagligdag og undervisning.

971 lærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen i løbet afslutningen af december 2020 og start januar 2021. I undersøgelsener alle fag, klassetrin og 95 at landets 98 kommunerrepræsenteret.

På folkeskolen.dk vil du de kommende uger kunne læse mere om,hvordan reformen har påvirket fagene, eleverne og lærerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De lange skoledage er fortsat en af de helt store frustrationer efter folkeskolereformen.    

I Folkeskolens webrundspørge finder 65 procent af de adspurgte lærere finder dagens sidste timer vanskelige, og fra lærerne i undersøgelsen lyder det blandt andet:

"Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag".

Fra en anden lærer lyder dommen:

"Specielt fag som historie og kristendomskundskab har fået et kæmpe hak i motivationen, da eleverne bliver nødt til at prioritere deres energi på kernefagene for at overleve den monsterlange skoledag".

Og fra en tredje lærer er budskabet klart:

"Er man så 'uheldig', at ens timer i et fag alle ligger over middag, går det direkte ud over fagligheden".

"Overbygningselever er svære at motivere. De er trætte og vil bare gerne hjem. Derfor skal man lave varieret undervisning med kant", siger Per Marshall til folkeskolen.dk.

Og for udskolingslærer Sarah Lindemann Thøgersen er det heller ikke altid sjovt at skulle undervise i naturfag sidst på dagen.

"Jeg vil hellere have matematik sidst på dagen sammenlignet med naturfagene, fordi naturfagene tit kræver, at vi har en dialog om noget eller undersøger et eller andet, og det kræver simpelthen, at eleverne er på som en stor gruppe, hvor de i matematik lettere kan sættes til at lave færdighedstræning, gå ind i sig selv og så sidde med det", siger Sarah Lindemann Thøgersen, som underviser matematik, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi.

"Alle mine elever siger, at de er helt færdige efter klokken 14", fortæller hun.

Det handler om at fange børnenes interesse

Der er dog også enkelte lærere, der stiller sig i den helt modsatte grøft, når det kommer til skoledagens sidste timer. En af dem er Casper Greisen, som underviser i engelsk, idræt og madkundskab i udskolingen.

Casper Greisen mener, at det handler om at fange eleverne med et spændende emne. Og så er det lige meget, om timerne ligger sidst på dagen.

"De elever, der keder sig i undervisningen, sidder også kl. 8 om morgenen og kigger direkte ud i luften. Så det er ikke, at dagen har været lang, der gør, at eleverne keder sig. Det er, fordi undervisningen er kedelig", mener han.

Der er dog nogle særlige hensyn, man bør tage, når man forbereder undervisningen sidst på dagen, siger han:

"Selvfølgelig er der nogle koncentrationsvanskeligheder sidst på dagen blandt eleverne, lige så vel som der er det hos lærerne og alle mulige andre faggrupper, men så laver man undervisning derefter".

"Hvis du fanger en interesse hos eleverne, så er det ligegyldigt, hvilken lektion det er på dagen, eller hvad eleverne skal, når de har fri, så vil de gerne være der. Så er det også interessant for dem".

Udsigten til en lang skoledag

Der er dog ingen tvivl om, at de fleste af lærerne i undersøgelsen oplever, at de lange skoledage har haft konsekvenser for deres fag, og ifølge dansk-, tysk-, musik- og madkundskabslærer Diana Dudmishkan udsigten til lang skoledag i sig selv være demotivere.

"Eleverne er sværere at have med at gøre allerede fra morgenstunden på lange dage. De ved godt, at de har en skoledag, der varer helt ind til kl. 16, og så kan det altså allerede på forhånd blive vanskeligt for dem at koncentrere sig", fortæller Diana Dudmish.

Hun mener derfor, at de lange skoledage har negative konsekvenser for undervisningen, også i de timer der ikke falder sidst på dagen. 

"Man kan også se, at det afspejler sig på fraværet. Eleverne har simpelthen mest fravær på de tunge og lange dage", siger Diana Dudmish.

Hvordan oplever du konsekvenserne af de længere skoledage - og har du kunnet mærke, at de er blevet kortet lidt igen efter den seneste justering af reformen?

Powered by Labrador CMS