Hvordan foregår processen fra det konkrete til det abstrakte?
Selvom jeg ved at corona-krisen trækker store veksler på alle undervisere, risikerer jeg alligevel at dele, det der som forsker optager mig rigtig meget:
Når børn lærer at bruge og forstå tal, foregår det i en proces, der starter med noget konkret for sidenhen at ende i noget abstrakt. Talforståelse er ikke medfødt, men udvikles i den kultur, som barnet er en del af. Spørgsmålet er om man på baggrund af kognitiv viden kan støtte elevernes proces, især hvis den går lidt trægt.