Madkamp holder hvert år DM i madkundskab. Madkamp kæmper for at styrke madkundskabs position i folkeskolen. Det ser det nye valgfag i høj grad også ud til at gøre.
Foto: Claus Bjørn Larsen
Undersøgelse: Nye valgfag skulle tænde håndværker-drømme – men eleverne vil hellere lave mad
Efter sommerferien skal alle landets 7.-klasseelever for første gang have et praktisk-musisk valgfag. Politikerne har prioriteret faget håndværk og design for at gøre flere interesserede i en erhvervsuddannelse. Men langt flest elever har valgt madkundskab.
Sådan har vi gjort
Folkeskolens redaktion har sendt et spørgeskema udtil alle folkeskoler med en udskoling. 282 skoler fordelt på 88kommuner har svaret. Af de 282 skoler angiver 229, at de harmodtaget og registreret elevernes valg. Det er alene svar fra disseskoler, der er datagrundlaget for tallene omkring fordelingen afelevernes førsteprioriteter. Disse tal bygger på valget fra tæt på15.000 elever. De øvrige svar i undersøgelsen bygger på svarene fraalle 282 skoler.
Hvor store er de skoler, der har svaret?
Folkeskolen har inddelt de 282 skoler i tre gruppervurderet på størrelsen på skolens kommende 7. årgang. På 37 procentaf skolerne vil næste års 7. årgang bestå af højst 50 elever. 52procent af skolerne vil bestå af en 7. årgang med flere end 50elever og færre end 100. På 11 procent af skolerne består næste års7. årgang af flere end 100 elever.
Håndværk og design skal styrke elevernes innovativekompetencer
Politikerne har formentlig kigget på formålet med håndværk ogdesign, da de udnævnte håndværk og design til det fag, de gerneville have alle skoler til at udbyde:
"Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk,forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktiskarbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil,træ og metal. Faget skal styrke elevernes innovative ogentreprenante kompetencer".
Kilde: emu.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi vil hellere lave mad end at bygge fuglehuse.
Sådan lyder budskabet lidt firkantet fra eleverne i deres valg af praktisk-musisk valgfag.
Folkeskolen har spurgt skolelederne på landets folkeskoler om, hvor mange elever der har valgt hvert af de fire praktisk-musiske fag som deres førsteprioritet. 282 skoler har svaret, og på 229 af dem har skolens ledelse modtaget elevernes ønsker.
Opgørelsen viser, at 46 procent af næste års 7.-klasseelever har sat kryds ved madkundskab som det fag, de helst vil have, mens kun hver fjerde elev har valgt håndværk og design.
Efter sommerferien skal alle 7.-klasseelever derfor som noget nyt have enten håndværk og design, madkundskab, billedkunst eller musik i to år - og faget afsluttes med en eksamen, der tæller på deres eksamensbevis.
Den massive interesse for madkundskab betyder, at selv elever, der ikke har valgt faget som deres førsteprioritet, ender med at få faget. Det sker på 16 af de 229 skoler af de skoler, hvor eleverne har valgt fag på nuværende tidspunkt.
Sådan bliver det eksempelvis på Lynghedeskole Skoles afdeling Søndre i Grindsted, selvom eleverne hér også havde mulighed for at vælge håndværk og design og billedkunst.
På andre skoler har skolen valgt, at ikke alle elever kan få madkundskab, selvom de har ønsket det. Sådan er det på Kragelundskolen i Højbjerg ved Aarhus fortæller skoleleder Lene Mols.
"Vi har 97 elever på årgangen. Heraf har 65 valgt madkundskab som førsteprioritet. 40 har fået deres ønske opfyldt", lyder det Lene Mols.
Skolen opretter to madkundskabshold, to musikhold, et billedkunsthold og et håndværk- og designhold.
Skoleledere tror ikke på effekt
Størstedelen af skolelederne tvivler på, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse, fordi de fremover skal have et praksis-fagligt fag i udskolingen.
Kun 6 procent giver i Folkeskolens undersøgelse politikerne ret i, at det nye valgfag vil føre til, at flere vælger en erhvervsuddannelse. 44 procent tror ikke på, at det får den effekt, som politikerne håber på.
