"Politikerne har fået den skole, som de besluttede sig for, og det her er et sted, hvor man må sige, at politikerne går for meget i dybden uden at have detailforstand og fratager os mulighederne for at skabe den skole lokalt som giver mening", siger Claus Hjortdal.

Skoleledere: Praksisfagligt valgfag gavner ikke tilgang til erhvervsskoler

Et nyt toårigt praksisfagligt valgfag skal lokke flere elever til erhvervsskoler, var budskabet fra Christiansborg. Men kun ganske få skoleledere tror på, at det nye fag vil påvirke elevernes uddannelsesvalg.

Publiceret

Sådan har vi gjort

Folkeskolens redaktion har sendt et spørgeskema ud tilalle folkeskoler med en udskoling. 282 skoler fordelt på 88kommuner har svaret. Af de 282 skoler angiver 229, at de harmodtaget og registreret elevernes valg. Det er alene svar fra disseskoler, der er datagrundlaget for tallene omkring fordelingen afelevernes førsteprioriteter. Disse tal bygger på valget fra tæt på15.000 elever. De øvrige svar i undersøgelsen bygger på svarene fraalle 282 skoler.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Håndværk og design, musik, billedkunst eller madkundskab. Efter sommerferien skal elever, der begynder i 7. klasse, have et helt nyt toårigt valgfag, der skal afsluttes med en obligatorisk eksamen.

Målet er at styrke elevernes evner inden for håndværksmæssige og praktiske fag. Det er Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, der som står bag de nye valgfag som afsluttes med en obligatorisk eksamen.  

En ny rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt 282 skoleledere, viser, at skolelederne ikke tror på, at de praktiskfaglige valgfag vil have betydning for det politiske mål om, at flere elever skal vælge en erhvervsskole.

Næsten halvdelen af skolelederne svarer nej til, at flere elever vil vælge en erhvervsuddannelse, fordi de har haft et praktiskfagligt fag i udskolingen. Halvdelen svarer, at de ikke ved, om det har betydning, mens kun seks procent vurderer, at valgfaget har en betydning for elevernes valg.

Formand for skolelederne Claus Hjortdal mener, at politikerne skyder helt ved siden af, når de tror, at et praksisfagligt fag kan ændre elevernes uddannelsesønsker:  

"Vi ved, at den vigtigste faktor er hjemmet - og primært moren, den næstvigtigste er kammeraterne, og den tredjevigtigste - langt, langt efter de to første - er skolen. Så det er en illusion at tro, at vi kan flytte ret meget i skolen. Det er igen en politisk tanke om, at vi kan vi ikke styre eleverne, så må vi prøve at styre det, vi kan. Vi kan kun gøre vores bedste, men det kommer ikke til at betyde ret meget det her", siger Claus Hjortdal.

Nye tal: Flest skoler opretter madkundskab som toårigt valgfag

Skoler dropper ønske-valgfag

I undersøgelsen svarer tre ud af fire skoleledere, at det politiske krav om, at eleverne skal have et praktisk-fagligt fag har betydet, at de har droppet valgfag, som skolerne ellers gerne ville have udbudt til eleverne.

"Det er et strukturelt problem, som politikerne udmærket var klar over. De ødelagde noget, der fungerede godt i forvejen ved at indføre det her. Det var de ligeglade med, for det her var så meget vigtigere. Politikerne har fået den skole, som de besluttede sig for, og det her er et sted, hvor man må sige, at politikerne går for meget i dybden uden at have detailforstand og fratager os mulighederne for at skabe den skole lokalt som giver mening", siger Claus Hjortdal.

Også formand for pædagogisk udvalg i DLF Jeanette Sjøberg ærgrer sig over, at de nye valgfag presser særligt tilrettelagte valgfag ud.

"Der er skoler, der i årevis har arbejdet med at oprette og udvikle gode valgfag, der passer lige til deres elever. Det er nu noget, der bliver smidt ud med valgfagene. Det er ærgerligt".

 

Skoleledere: Mangel på kvalificerede musiklærere bremser valgfaget 

Tvungne valgfag med eksamen udfordrer motivationen

I kommentarerne til undersøgelsen kan man se, at nogle skoleledere ikke kan tilbyde alle elever det fag, som ønsker.

"Vi er udfordret af, at der er begrænsninger på antallet af elever på fagene. Det betyder, at nogle elever skal have et fag i to år, som de ikke selv har valgt", lyder det fra en skoleleder.

Det betyder, at nogle elever skal til eksamen i et valgfag, de ikke selv har valgt. Og det er ikke en rigtig vej at gå, mener Claus Hjortdal.

"Det er en konsekvens af, at politikerne tror, at eksamen er vejen til alt godt. I stedet for at tro på, at vi skal give eleverne noget lyst, nogle evner og et engagement i fagene, så tænker de på, hvordan kan vi kontrollere det. Det er en grundlæggende fejl, de laver", siger Claus Hjortdal.

Jeanette Sjøberg mener også, at det kommer til at være en stor udfordring for lærerne.

"Det er en uheldig løsning, at man har gjort de her fag til eksamensfag. Det er medvirkende til, at der er nogle elever, der ikke er motiverede for de fag, de skal have. Og det er svært, når det drejer sig om et valgfag", siger Jeanette Sjøberg.

"Jeg har prøvet at have valgfag med elever, som ikke har ønsket faget. Men det her valgfag skal de have i to år, og de skal gå til eksamen i det. Det bliver noget af en opgave at løfte ude på skolerne. Det kræver, at man smøger ærmerne op. Jeg tager hatten af for de folk, der skal i gang med den her opgave, for den bliver svær at løse".