Musik, håndværk og design, madkundskab og billedkunst er alle gode praktiske fag. Men skal skolen for alvor gøres mere praksisfaglig, er det bestemt ikke nok, at eleverne som noget nyt fra næste år skal have mindst ét af de fire fag i udskolingen. 

Det er flere parter omkring skolen helt enige om. Der er i stedet brug for, at al undervisning i skolen bliver mere praksisorienteret.

Sådan lyder det eksempelvis fra Helle Munk Daviden, der er forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen Via.

"Vi har nogle fantastiske fag i skolen, der indeholder rigtigt meget læring for eleverne, og de kan bruges til rigtig meget. Der er en kæmpe rigdom i de mange fag, vi har. Men får vi dem foldet ud, eller bliver det sådan noget akademisk læring, som bliver afkoblet fra verden? Det tror jeg. Og derfor handler det ikke om et hurtigt quickfix", fortæller hun. 

DLF til politikerne: Hæv ambitionerne om øget praksisfaglighed i skolen

Ifølge Helle Munk Daviden er der er et kæmpe potentiale i, at skolen bliver mere praksisorienteret. Ikke fordi skolen skal have som formål at sende flere elever videre på en erhvervsuddannelse. Men fordi det vil sikre, at flere elever får mere ud af at gå i skole. 

"Vi har en skole, som er rigtigt god for nogen børn. Men der er også rigtigt mange børn, der ikke når at blive bedst til det, de er allerbedst til, som jo ellers er skolereformens formål. Skolen tilbyder ikke brede nok læringsmuligheder for børn. Jeg ser praksisfaglighed som et redskab til at skabe flere læringsmuligheder og dermed at få flere børn til at få øje på, hvad de er gode til", siger Helle Munk Daviden.

Lærere: Skolen er blevet for boglig

Det er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Jeanette Sjøberg helt enig i. 

"Vi har fået en skole, som er blevet mere boglig, og den er blevet styret af målstyring og læringsmål, som har været med til at lave et mere snævert fokus. Heldigvis ser det ud til, at hele kompasser nu tipper mod, at vi ikke kan holde skole uden at have alt det andet med, der hedder: hvad skal det hele bruges til, og hvad er forskellige praktiske færdigheder inden for alle fagene?", siger hun. 

Opråb: Styrket praksisfaglighed kræver efteruddannelse

Ifølge Jeanette Sjøberg bør politikerne derfor tænke langt bredere end at fokusere på, hvor mange elever der vælger en erhvervsuddannelse.

"Mere praksisfaglighed er ikke kun til dem, der skal have en erhvervsuddannelse. Alle elever vil have godt af det", siger hun.

Læreruddannelse efterspørger ny didaktik 

Dekan på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Jakob Harder foreslår, at der måske er brug for en ny didaktik til at styrke praksisfagligheden i skolen. Han foreslår, at man kunne forsøge at uddanne nye lærere til i at undervise efter noget, der kunne hedde en gøren-didaktik.

"Det handler om at udvikle en gøren-didaktik, hvis man kan kalde det det? Det handler jo ikke i sig selv om, at eleverne skal lave fuglehuse, som de kan give i julegave til deres forældre. Det handler eksempelvis om at lave et projekt, hvor fuglehusene skal etableres bæredygtigt af bæredygtigt træ, hvor man så skal finde ud af, hvordan det påvirker naturen. Det er en måde at få det praksisfaglige ind i ikke bare ét men flere af fagene. Tværfagligheden er rigtig vigtig", siger han.

Drop fagfaglige eksamener

Jakob Harder foreslår samtidig, at de nuværende afsluttende prøver i folkeskolen skal laves helt om.

"Jeg har været i Undervisningsministeriet i en årrække, og jeg har markant fejlet i forhold til at forny prøveformen. For vi er helt sikkert ikke fulgt med tiden. Prøverne skal udvide sig. De skal hen i mod det, man faktisk skal ud i".

Organisationer og lærere: Hvor er pengene til den nye praksisfaglighed?

Dekanen på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole foreslår, at eksamenerne ikke længere skal prøve eleverne i specifikke fag. 

"Der er ikke kun brug for en fornyelse af fagene. Hvis vi skal have mere tværfaglighed ind i skolen, så skal vi også arbejde sådan, dér hvor eleverne bliver målt. Og det gør vi ikke i dag", siger han og fortæller, at blandt andet Rødovre Kommune er i gang med at udvikle nye prøveformer til kommunens elever, der i højere grad bygger på, at eleverne skal vise, at de kan forstå fremfor at huske.

Lærere afviser behov for ny didaktik 

Helle Munk Daviden støtter ideen om at få udviklet helt nye prøveformer.

"Det er en fantastisk ide at lave nye prøveformer. Prøver er et sindssygt effektivt redskab. Så jeg synes helt bestemt, at det er en god ide at bruge dem på nye måder", siger hun.

Flere unge går direkte fra grundskole til erhvervsuddannelse

I Danmarks Lærerforening mener Jeanette Sjøberg ikke, at der er brug for, at fremtidens lærere bliver uddannet til en helt ny didaktik.

"Der er ikke brug for, at der er nogen, der kommer og forsøger at tage patent på nye didaktikker, som man kalder for mere praksisfaglige. Vi har masser af gode, anerkendte didaktiske teorier, som vi kan bruge på en undersøgende måde. Det er dem, vi skal bruge", siger hun og fortsætter: 

"Jeg kommer alle mulige steder, hvor der er nogen, der siger, at de har opfundet en ny didaktik eller ny metodik eller det 21. århundredes kompetencer. Men husk, vi er uddannet lærere. Hvis der er noget, vi ved noget om, så er det didaktik og metodik. Vi ved godt, hvordan man skal gøre det her. Men vi vil gerne have hjælp til rammer, resurser og vejledning. Det vil være godt". 

Lærer: Eleverne er meget mere seriøse i en praktisk projektopgave

Ifølge Jeanette Sjøberg er det ofte rammerne ude på skolerne, der er den store hæmsko i forhold til at få mere praksisfaglighed ind i skolen. For skolerne er økonomisk pressede, og lærerne har ikke nok forberedelsestid til at udarbejde forløb, der er mere praksisfaglige. 

"Alt det vi snakker om her kræver tid, nærvær og forberedelse, og at man har afprøvet det selv, inden man sætter eleverne i gang, så det ikke bare bliver en eller anden kæmpe frustrationsbølge, man får sat igang", siger hun.