Skolepolitik
2   31

Lov om obligatorisk praktisk-musisk valgfag får hård medfart af foreninger

Det får næppe mange flere til at vælge en erhvervsuddannelse, at alle elever i 7.-8. klasse fra næste skoleår skal have mindst ét praktisk-musisk fag. Det kan forligskredsen læse i de mange høringssvar fra faglige foreninger, de har modtaget om deres politiske aftale. Underfinansieret, ensidig og uforenelig med skolernes virkelighed, lyder nogle af skudsmålene.

Politikerne vil gerne have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Folkeskoleforligskredsen blev derfor før sommerferien enige om en aftale om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen.

Aftalen indebærer, at alle elever i 7.-8. klase fra næste skoleår skal have mindst ét toårigt praktisk-musisk valgfag.

Artiklen fortsætter under banneret

Aftalen har siden været sendt i høring, hvor faglige organisationer og andre med interesse for forslaget har haft mulighed for at byde ind med holdninger til aftalen, inden partierne endeligt skal vedtage aftalen i Folketingssalen.

Svarene må være trist læsning for politikerne. For de mest centrale foreninger på skoleområdet er alle enige om, at de ikke har tiltro til, at aftalen vil få afgørende betydning for ansøgertallet til erhvervsuddannelserne.

DLF: For ensidigt og for få penge

Til gengæld kan de læse, at organisationerne helt gennemgående hilser et ønske om en styrket praksisfaglighed velkommen. Men aftalen er ikke vidtgående nok, og der mangler også finansiering til, at den overhovedet kan realiseres.

Sådan lyder det fra de faglige foreninger for lærerne, pædagogerne, skolelederne og kommuner.

Lad os starte med lærernes organisation. Her skriver formand for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg, at foreningen "stiller sig tvivlende overfor, om det fremsatte lovforslag vil have en positiv effekt".

I sit svar skriver Jeanette Sjøberg, at begrebet 'praksisfaglighed' ikke er defineret godt nok i aftalen, og at der mangler penge til alt fra et kompetenceløft af lærerne, til bedre lokaler og til at afholde de afsluttende prøver.

Jeanette Sjøberg kritiserer aftalen for kun at binde praksisfagligheden op på de fire praktisk-musiske fag, hvilket foreningen kalder for snævert.

"Som det anvendes i dette lovforslag, er der tale om en meget snæver fortolkning, som alene knytter praksis og anvendelsesorientering til de praktisk-musiske fag. Der burde i stedet sættes øget fokus på begreber som anvendelsesorientering og praksisfaglighed i forhold til alle skolens fag og klassetrin", skriver hun.

Samtidig, mener foreningen, mangler der penge til finansiering af alle elementer i aftalen.

"Hvis skolerne ikke tilføres ekstra midler, vil det ikke lykkes at styrke de praktisk musiske fag eller elevernes praksisfaglige kompetencer", lyder det i DLF's høringssvar.

Hvad med de andre praktisk-musiske fag?

De fire faglige foreninger for håndværk og design, musik, madkundskab og billedkunst har indsendt et samlet høringssvar. Heri beklager de, at den nuværende aftale kun forpligtiger skolerne til at oprette håndværk og design.

"Det kan i yderste konsekvens betyde, at der i enkelte kommuner kun udbydes ét fag. I princippet bortfalder elevens mulighed for at træffe et reelt valg her", skriver de fire foreninger.

Foreningerne ser også udfordringer i forhold til billedkunst, da faget kun er obligatorisk til og med 5. klasse. Det betyder nemlig, at elever på mange skoler vil have et år, hvor de ikke kan vælge faget.

"Det har konsekvenser for, hvilke krav der kan stilles til eleverne i valgfaget, da deres kompetenceniveau allerhøjest svarer til 5. klasse. Derfor skal der bruges uforholdsmæssigt meget tid på at repetere, frem for at bygge videre på det obligatoriske forløb", skriver de faglige foreninger.

I hørringsvarene er der også organisationer, der anbefaler at få flere praktisk-musiske fag ind på skemaet udover musik, madkundskab, håndværk og design og billedkunst.

Både Danmarks Dramalærerforening og Dansk Teater og Skuespillerforbundet foreslår, at faget drama indskrives på lige fod med de øvrige fire fag.

På samme vis foreslår Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, at forsøgsvalgfaget teknologiforståelse, der fra næste skoleår skal afprøves på 46 folkeskoler, ligeledes skal indgå sammen med de fire andre fag, når forsøgsperioden er overstået.

Også Foreningen for Frie Fagskoler har indsendt deres syn på den nuværende aftale. Foreningen forslår, at der skal udvikles prøver i flere praktiske fag.

Her foreslår foreningen, at der bliver udformet prøver til fag som "Sundhed og sociale forhold", "Byggeværksted", "Motorværksted" eller "Iværksætter". 

Heller ikke i pædagogernes forening er der stor tiltro til, at aftalen vil have den fornødne effekt

"BUPL er tvivlende overfor om lovændringen vil have nogen nævneværdig effekt. Særligt set i lyset af, at der ikke følger finansiering med til, at kommuner og skoler kan realisere indsatsen", skriver Lars Søgaard Jensen, der er forretningsudvalgsmedlem i foreningen.

KL: Hvor skal vi finde de rette lærere?

I KL skriver kontorchef i KL's kontor for Børn og Folkeskole Peter Pannula Toft, at kommunernes brancheorganisation også er bekymret for økonomien i aftalen.

Og så peger han på, at kommunerne får svært ved at skaffe lærere, der kan undervise de ekstra timer i praktisk-musiske fag.

"Det er i forvejen svært for kommunerne at finde medarbejdere, der har de rette kompetencer til at varetage praktiskmusiske fag. Det kræver kompetenceudvikling og nogle steder skal skoler bygge om for at tilpasse de fysiske rammer til intentionerne", lyder det i høringssvaret.

Tal fra Undervisningsministeriets datavarehus viser, at skolerne især har problemer med at dække timerne i billedkunst og madkundskab med lærere, der har linjefag i de to fag. Sidste år blev 73,2 procent af timerne i madkundskab varetaget af en lærer med de rette kompetencer for at undervise i faget. I billedkunst var det 69,2 procent af timerne.

For de to øvrige fag var flere timer dækket af lærere med kompetencerne til at undervise i dem. I musik lå dækningsgraden på 86,3 procent, mens 83 procent af timerne i håndværk og design var dækkede.

Alle fire fag ligger under gennemsnittet for alle skolens fag, der ligger på 86,7 procent af timerne.  Behovet for at opkvalificere flere lærere giver også anledning til bekymring på læreruddannelserne.

Ifølge formand for danske Professionshøjskoler Stefan Hermann medfører aftalen nemlig også en merudgift for læreruddannelserne, der ikke er fundet midler til i aftalen.

Stefan Hermann skriver i sit høringssvar, at det vil kræve efteruddannelse af underviserne på uddannelsen, mens der også vil blive behov for at justere indholdet af fagene på uddannelsen, så de tilpasses fagenes nye placering i udskolingen.

Skolelederne: Medfører mere detailregulering af skolen

Hos Skolelederforeningen skriver formand Claus Hjortdal, at aftalen "risikerer ikke at bidrage positivt til en mere praksisfaglig og anvendelsesorienteret undervisning i udskolingen".

Skoleledernes formand mener desuden, at aftalen "lægger op til langt mere styring og detailregulering af folkeskolen og til en langt større forskellighed fra skole til skole".

Det bygger han på, at det i aftalens nuværende form er op til kommunerne, hvilke af de praktisk/musiske valgfag, der skal afsluttes med en prøve.

Faktisk ønsker foreningen slet ikke, at politikerne allerede nu vedtager en fast prøve i de praktisk-musiske valgfag. I stedet foreslår skolelederformanden, at partierne nedsætter et "forsøgs- og udviklingsprogram, hvor man undersøgte mulighederne for i alle fag at udvikle prøveformer som vil være langt mere praksisnære".

I den nuværende politiske aftale lader partierne det som udgangspunkt være op til den enkelte kommune at bestemme, om det toårige valgfag skal afsluttes med en obligatorisk prøve. Men det fremgår også, at partierne forsøger at finde penge til at gøre prøverne obligatorisk for alle.

Et ønske, regeringen igen gentog, da den præsenterede det erhvervsskoleudspil, som partierne for tiden sidder og forhandler om.

Claus Hjortdal er også bekymret for, at skolerne med aftalen skal passe flere timer til valgfag ind i udskolingen, når der i forvejen er meget debat om skoledagens længde.

"I de sidste måneder har skoledagens længde været debatteret kraftigt. Skolelederforeningen finder det derfor yderst tankevækkende, at skolerne ifølge lovforslaget skal tilbyde 120 timer valgfag årligt mod de eksisterende 60 timer", skriver han i sit høringssvar.

Kommune raser: Uforenligt med virkeligheden

Det er ikke kun organisationer, der har indsendt deres vurdering af aftalen. Også Mariagerfjord Kommune har givet sin mening til kende

Og her er skolechef i kommunen Stefan Møller Christiansen meget utilfreds med aftalens nuværende form.

"Udspillet modarbejder alle skolers muligheder for at udføre skolereformens intentioner og er ikke foreneligt med skolernes virkelighed", skriver han.

Stefan Møller Christiansen skriver, at aftalen vil "udhule" skolernes mulighed for at lave udskolingslinjer eller talentklasser i eksempelvis idræt eller kultur, fordi alle elever vil være tvunget til at vælge mindst ét praktisk-musisk valgfag.

Kommunens bekymring deles af KL. I KL's svar fremgår det ligeledes, at aftalen vil begrænse skolerens mulighed for at arbejde med "udskolingslinjer, profilskoler mv."

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.146 andre er allerede tilmeldt

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.764 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.354 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.097 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.267 andre er allerede tilmeldt