Læreruddannelsesevaluering III: Nye lærere føler sig ikke klædt på til elevkonflikter

Læreruddannelsen klæder ikke de studerende godt nok på til at håndtere konflikter mellem eleverne. Det svarer nye lærere i en ny evaluering af læreruddannelsen, som ser på de nyuddannede læreres kompetencer fra uddannelsen.

Publiceret

Det bygger rapporten på

Tredje og sidste delevaluering af læreruddannelsen bygger påspørgeskemasvar fra 523 personer, der dimitterede fra uddannelsensidste sommer. Svarene fra skolelederne bygger på 169 svar fraledere på folkeskoler og private grundskoler, der har ansat éneller flere dimittender, der færdiggjorde uddannelsen i sommeren2017.

Udover data fra spørgeskemaundersøgelsen bygger undersøgelsen påto fokusgruppeinterviews med ledere og skoleledere.

Ved siden af konklusionerne om skoleledernes og defærdiguddannede læreres vurderinger, har Epinion også spurgt 210praktiklærere til deres vurdering af de studerende og praktikken påuddannelsen. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klæder læreruddannelsen de studerende på til et lærerjob ude i skolen?

Det spørgsmål har Uddannelses- og Forskningsministeriet forsøgt at finde svar på i en ny delevaluering af læreruddannelsen, der blev indført i 2013.

Analysebureauet Epinion har for ministeriet spurgt det første kuld af færdiguddannede lærere, som har haft et helt forløb på den nye læreruddannelse, til i hvor høj grad de vurderer, at de har opnået hver af 34 forskellige kompetencer.

Folkeskolen.dk sætter med serien #inklusion for tiden fokus på de udfordringer, inklusionen i folkeskolen fører med sig, herunder det stigende antal vold- og trusselsepisoder.

Og de nye lærere siger selv, at konflikthåndtering er noget af det, de ikke lærer at håndtere i tilstrækkelig grad på læreruddannelsen.

Kun otte procent af de nye lærere svarer, at læreruddannelsen i 'høj' eller 'meget høj' grad har bidraget til deres kompetence til at konflikter blandt elever (se alle svarene nederst i artiklen).

Samme billede viser sig, når de nye lærere spørges til, om de har fået kompetencer på læreruddannelsen til at håndtere konflikter med forældrene.

Her svarer kun to procent, at de har det i 'høj' eller 'meget høj' grad.

Heller ikke kompetencer til eleverne med særlige behov

Ifølge rapporten var et af formålene med at indføre en ny og reformeret læreruddannelse, at uddannelsen i højere grad skulle styrke de studerendes generelle viden og kompetencer i at undervise elever med særlige behov.

Alligevel er der også her en meget lille gruppe af de nye lærere, der oplever, at uddannelsen har klædt dem godt på til det.

Adspurgt om uddannelsen har givet dem evnen til at "inkludere og aktivt at inddrage elever med specialpædagogiske udfordringer" svarer under hver femte, at de i 'høj' eller 'meget høj grad' har fået den kompetence med sig.

Endnu færre oplever, at de er blevet gjort klar til at kunne samarbejde med PPR-medarbejdere, vejledere og andre resursepersoner - kun fem procent har her svaret 'høj' eller 'meget høj' grad.

Og det samme gør sig gældende, når de skal vurdere, om de har fået kompetencerne til at samarbejde med pædagoger "om undervisning og trivsel". Her har otte procent vurderet deres læring på uddannelsen til en 'høj' eller 'meget høj' grad.

Skolelederne er mere glade

Det er imidlertid ikke kun de nye lærere, der er blevet bedt om at vurdere, hvad de har fået med sig fra læreruddannelsen. Epinion har også fået skoleledere på skoler, der har ansat mindst én af de nye lærere til at bedømme de samme kompetencer ud fra en vurdering af deres nyansatte.

Og her viser det sig, at skolelederne generelt vurderer, at de nye lærere har fået mere med fra læreruddannelsen, end de nye lærere selv oplever.

Hvor kun otte procent af de nye lærere svarer, at uddannelsen har gjort dem i stand til at håndtere konflikter mellem eleverne, er det 48 procent af skolelederne, der mener det samme.

Samlet svarer 30 procent af de nye studerende, at de i 'høj' eller 'meget høj' grad har fået kompetencer med fra læreruddannelsen i de 34 forskellige kompetencer, de bliver spurgt til i evalueringen.

Undervisningsministeren vil have læreruddannelsen ændret igen

Spørger man skolelederne, mener 56 procent det samme.

Skoleledere: Nye lærere er stærke fagfagligt

Skolelederne er især enige om, at de nye lærere udviser "stor faglig viden og stærke faglige færdigheder", og at de nye lærere har "en faglig nysgerrighed og lyst til at opsøge ny faglig viden".  Det mener henholdsvis 81 og 84 procent af skolelederne.

Evalueringen er sidste del af i alt tre delevalueringer. Tidligere på året har de to øvrige delevalueringer blandt andet haft fokus på de studerendes bacheloropgaver samt faget Almen dannelse/KLM.

Samlet har det været intentionen, at delevalueringerne har skullet tage udgangspunkt i ambitionerne fra aftaleteksten bag reformen af læreruddannelsen, hvor det fremgår, at reformen skulle sikre en fagligt stærkere og mere attraktiv uddannelse, der matcher folkeskolens behov. Uddannelsen skulle samtidig være gennemsyret af almen dannelse og hæve barren for fremtidens lærere.

SF: Vi skal også have læringsmålstyringen ud af læreruddannelsen 

Evalueringen af læreruddannelsen afsluttes med en samlet rapport, som forventes klar i starten af næste år.

 

Læreruddannelsen evalueret: Minister vil låse de studerendes bachelorprojekter til undervisningsfageneNordiske eksperter dumper danske 12-tals-bachelorprojekter

Læs mere

Læs rapporten her

Powered by Labrador CMS