Lærer- og efteruddannelse
4   28

Nordiske eksperter dumper danske 12-tals-bachelorprojekter

53 ud af 92 bachelorprojekter er vurderet for højt, lyder det fra svenske og norske eksperter, som har kigget på danske projekter fra sidste år. De dumper i en evaluering af læreruddannelsen blandt andet fem opgaver, der blev bedømt til 12 ved eksamen.

Bliver de danske lærerstuderende vurderet for højt, når de afslutter lærerstudiet med et bachelorprojekt?

Det er der grund til at spørge om dagen efter, at det blev offentliggjort, at svenske og norske fageksperter tilsyneladende ser langt hårdere på de afsluttende projekter, end de danske eksaminatorer og censorer har gjort.

I går præsenterede Uddannelses- og Forskningsministeriet første del af den første større evaluering af den læreruddannelse, som så dagens lys i 2013.

I den er fageksperter fra Sverige og Norge blandt andet blevet bedt om at vurdere 92 udtrukne bachelorprojekter fra sidste års lærereksamener.

Artiklen fortsætter under banneret

Danske opgaver får dumpekarakterer

Og svaret fra dem lyder, at de mener, at en række projekter er blevet vurderet for højt - og nogle af dem meget for højt.

Helt præcist vurderer de 53 ud af 92 bachelorprojekter lavere end den karakter, projektet fik ved den afsluttende eksamen.

37 af de 92 projekter fik karakteren 12 i Danmark, men tilbagemeldingen fra de nordiske fageksperter lyder på, at fem af disse opgaver slet ikke burde have været bestået. Seks opgaver skulle vurderes til en lav, men bestået karakter, og 15 opgaver lå til en middelkarakter, fremgår det af evalueringen.

De danske lærerstuderende bliver ved eksamen bedømt med en samlet karakter for deres skriftlige og mundtlige præstation. I evalueringen gøres der opmærksom på, at fageksperter fra vores to nordiske nabolande udelukkende har vurderet den skriftlige præstation.

For høje karakterer?

Spørgsmålet her dagen derpå må være, om de danske studerende får karakterer, de ikke har gjort sig fortjent til?

Folkeskolen.dk har spurgt en forsker, formand for Danske Professionshøjskoler, som har ansvaret for læreruddannelsen, og formand for censorerne.

Det overordnede svar er et forsigtigt måske.

Formand for Danske Professionshøjskoler, rektor Stefan Hermann, peger på, at der kan være flere faktorer, der spiller ind i den store forskel mellem den danske og de nordiske vurderinger af de studerendes bachelorprojekter.

Ifølge Stefan Hermann kan blandt andet nogle usikkerheder i den nye uddannelse have ført til højere bedømmelser.

"Med læreruddannelsen blev de pædagogiske fag slået sammen til faget lærerens grundfaglighed, som er et meget bredt fag. Og det skaber nogle usikkerheder om kravene inden for det her felt", siger han.

"Samtidig er det også nyt at fastsætte kravene til eksamerne med kompetencemålene. De her usikkerheder kan samlet set gøre, at der har været en tendens til, at de studerende bliver vurderet højere", uddyber han.

Hermann: Vi er mere praksisnære

Og så mener Stefan Hermann også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at fageksperterne kommer fra en anden type læreruddannelse.

"De norske og svenske læreruddannelser er akademiske uddannelser, mens den danske i højere grad er tættere knyttet til praksis og til professionen. Så deres vurderinger knytter sig formentlig også til et andet udgangspunkt", lyder det fra Stefan Hermann.

Spørger man professor ved DPU Jens Rasmussen, som blandt andet har siddet i en følgegruppe, som har fulgt den norske læreruddannelse gennem fem år, er det vigtigt ikke at lægge for meget i uenighederne om karakterne.

"Det er vigtigt, at man ikke tager det her som, at det går rigtigt dårligt med den nye læreruddannelse. For der er blandt andet en række forskelle i opfattelsen af, hvad projekter skal indeholde, og hvordan de skal være bygget op på tværs af landene", fortæller han.

Forsker: Tager vi vores mål alvorligt nok?

Ifølge Jens Rasmussen er det dog værd at bemærke, at de svenske og norske fageksperter peger på, at det typisk er de akademiske færdigheder, det halter med i de danske projekter.

"Læreruddannelsen kan bruge det her eksterne blik til at tage nogle spørgsmål op til refleksion. Tager den de mål, der rent faktisk stilles i den danske uddannelse alvorligt nok? Det kan man kigge på", siger han og uddyber:

"Da man ændrede læreruddannelsen, gjorde man det jo netop blandt andet for at gøre den mere forskningsbaseret, så det her er en god måde til at se, hvor langt læreruddannelsen er kommet med reformen af uddannelsen".

Jens Rasmussen understreger, at han ikke er overrasket over resultaterne.

"Vi ved, at det tager op til 10 år at indføre nye reformer".

Censorer: Vi giver ikke for høje karakterer

Overrasket er til gengæld censorformand Hans Krab Koed.

Giver I for høje karakterer?

"Det vil jeg ikke mene. Jeg går ud fra, at censorerne og eksaminatorerne giver de rigtige karakterer. Men det er nok en blanding af, at der generelt bliver givet for høje karakterer med den nuværende karakterskala, og at kravene er måske for lave", siger han.

Selvom de svenske og norske fageksperter i mange tilfælde vurderer de danske studerendes bachelorprojekter betydeligt lavere end de danske censorer, er censorformanden tilfreds med blikket udefra.

"Vi hører tit, at vores kritik ikke kan bruges, fordi de studerende jo får fine karakterer. Så derfor er det godt, at vi har fået nogen andre øjne på opgaverne", siger han.

Hold igen med for hårdt krav

Den seneste censorrapport var ude med hård kritik af de studerendes fagfaglige niveau, og rapporten kritiserede også, at for mange ikke skriver deres bachelorprojekt i et undervisningsfag.

I går meldte uddannelse- og forskningsminister Søren Pind ud, at han vil anbefale forligskredsen bag læreruddannelsen at ændre bekendtgørelsen, så de studerende fremover kun kan vælge at skrive i et undervisningsfag.

Men det er at gå for langt, lyder det fra censorformand Hans Krab Koed.

"Det vil også være et problem, hvis de kommende lærere ikke forstår den kompleksitet folkeskolen foregår i. Så det vil være dejligt, hvis der stadig er lærere, som har arbejdet med mere generelle problemer i deres bachelorprojekter", siger han.

Hvad vil det sige at skrive i et undervisningsfag?

Ifølge ham er der samtidig brug for en nærmere definition af, hvad det helt præcist vil sige, at de studerende skriver i et fag.

"Lige nu er der ikke en klar definition af det. Men mindstekravet må være, at de studerende har en vejleder, der kommer fra et undervisningsfag. En didaktiklærer kan ikke undervise ret dybt i et undervisningsfag, blandt fordi de forskellige fag har forskellige didaktikker", siger han.

Det er Stefan Hermann enig i.

"Det vil være et godt signal at sende, at de studerende skal skrive i fagene, men man kan spørge sig om ikke der kan være nogle problemstillinger, der er en brandvigtige i forhold til lærergerningen, og som ikke handler om specifikke fag. Og de skal jo helst ikke udelukkes", siger han og tilføjer.

"Så vi skal have defineret, hvad det nærmere betyder. Og hvis det ikke bliver alt for snævert, så har jeg ikke nogen problemer med, at man præciserer regelværket".

Censorformandskabet foreslår, at der i fremtiden både skal være en pædagogisk og en faglig vejleder ved bacheloreksamen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
398 andre er allerede tilmeldt