Ti titler på billedromaner til de ikke-så-bogslugende-børn og unge
Her er en række bøger, der i særlig grad har de ikke-bogslugende børn i målgruppen. Det er bøger, man kan overskue, det er bøger med billeder, det er bøger, hvor hovedpersonen er en eller flere drenge. ”Graphic novel” eller billedroman er to af de genrebetegnelser, man kan sætte på bøgerne. Her er ti gode bud på litteraturforslag til den lidt modløse og mindre motiverede læser.Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lyst-læsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres.