Lærer- og efteruddannelse
1   23

Læreruddannelsen evalueret: Minister vil låse de studerendes bachelorprojekter til undervisningsfagene

Det skal ikke længere være tilladt, at studerende på læreruddannelserne arbejder med problemformuleringer, der ikke direkte henfører til et specifikt undervisningsfag. Sådan lyder ønsket i dag fra uddannelsesminister Søren Pind.

Udmeldingen fra Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind kommer samtidig med, at ministeriet her til eftermiddag har offentliggjort første del af Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af den seneste reform af læreruddannelse fra 2013.

I en pressemeddelelse meddeler Søren Pind, at han vil tage en ændring af reglerne bag de lærerstuderendes bachelorprojekter op i forligskredsen bag læreruddannelsen.

"Det er godt, at bachelorprojekterne er konkrete og praksisnære, men fokus på undervisningsfag bør fastholdes. For det vil styrke fagligheden, hvis de studerende skal skrive bachelorprojekt i et undervisningsfag. Derfor vil jeg drøfte med forligskredsen, om der er nogle skruer, vi kan justere på i den forbindelse", siger Søren Pind i pressemeddelelsen.

Der har i længere tid været en hård kritik fra især Censorformandskabet om, at for mange lærerstuderende har valgt at skrive om generelle pædagogiske og didaktiske emner i stedet for at skrive i folkeskolens undervisningsfag.

Artiklen fortsætter under banneret

Ministeriets evaluering viser, at en tredjedel af de studerende i 2017 ikke skrev bachelorprojekt i et undervisningsfag. Der er dog markante forskelle mellem de forskellige læreruddannelsesinstitutioner. På læreruddannelsen på Absalon skrev 48 procent sidste år deres bachelorprojekt i et undervisningsfag, mens det samme gjaldt for hele 92 procent af bachelorprojekterne på UC Syd.

Evalueringen er første del af Uddannelses- og forskningsministeriets længe ventede gennemgang af den nye læreruddannelse, der blev indført i 2013.

Rapporten er den første af tre dele, og denne første del sætter fokus på indhold og faglige krav i udvalgte fag. 

Projekter får lavere karakterer i Sverige og Norge

Som en del af evalueringen er norske og svenske fageksperter blevet præsenteret for 92 udtrukne bachelorprojekter fra studerende fra den danske læreruddannelse.

Og her viser det sig, at hele 53 ud af de 92 bliver bedømt til en lavere karakter, end den de fik ved eksamen i Danmark.

I rapporten understreges det, at de norske og svenske fageksperter kun har vurderet projekterne ud fra den skriftlige aflevering, mens de studerende bliver bedømt samlet på deres skriftlige og mundtlige præstation.

Men det er ifølge rapporten ikke nok til at forklare den store forskel:

"Selvom den mundtlige eksamen som regel giver de studerende mulighed for at trække bedømmelsen op, er fageksperternes bedømmelse dog ofte så meget lavere end den afgivne karakter, at det mundtlige forsvar ved eksamenen ikke vurderes at kunne forklare hele forskellen", fremgår det i rapporten.

De svenske og norske fageksperter dumper blandt andet 5 opgaver, selvom de opnåede den højeste karakter - 12 - ved eksamen i Danmark. Andre 6 opgaver blev vurderet til en lav, men bestået karakter, og 15 opgaver fik en middelkarakter af fageksperterne. Alle disse opnåede et 12-tal ved eksamen i Danmark.

Kompetencemålene har fint niveau

I første del af evalueringen har fageksperter fra Norge og Sverige også kigget på de kompetencemål, der blev indført i forbindelse med den nye læreruddannelse.

I evalueringen fremgår det, at målene "er på et tilstrækkeligt højt niveau i forhold til kravene til en nyuddannet lærer i en moderne skandinavisk grundskole".

Fageksperterne sætter dog spørgsmålstegn ved, "om målene er realistiske, da der er mange og omfattende mål".

Eksperterne har samtidig kigget på den litteratur, som de studerende skal igennem i løbet af deres studietid. Her konkluderer de, at primærlitteratur "ikke altid" udgør en stor nok del af pensum.

"Deres vurdering af den anvendte litteratur varierer meget på tværs af fagene. Fageksperternes vurdering peger dog i retning af, at den anvendte litteratur kunne være på et højere niveau. Grundbøger udgør en forholdsvis stor del, og primærlitteratur, fx forskningsartikler, kunne med fordel udgøre en større del", fremgår det samtidig af evalueringen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
355 andre er allerede tilmeldt
Netværk for lærerstuderende

Vidste du, at du lige nu læser på et af Folkeskolens nye faglige netværk Lærerstuderende?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.