Corona
25   50

Hjælpepakke: Skoler får penge til at afkorte skoledagen resten af året

Landets folkeskoler får nu økonomisk hjælp til at afkorte skoledagen og fx oprette tolærerordninger, undervisning i mindre hold og turboforløb resten af skoleåret. Det er en del af en økonomisk hjælpepakke, som et bredt politisk flertal netop har aftalt.

Med en økonomisk hjælpepakke på i alt 600 millioner kroner til både grundskoler og ungdomsuddannelser vil et bredt politisk flertal i Folketinget nu give skolerne bedre muligheder for at indhente elevernes faglige efterslæb og løfte trivslen efter mange ugers corona-nedlukning.

Som en del af aftalen afsættes der 390 millioner kroner i 2021 til et fagligt løft frem mod sommerferien - især til de elever, der skal til afsluttende prøver i løbet af foråret og sommeren. Disse initiativer omfatter både grundskolen og ungdomsuddannelser.

Aftalen åbner derudover også for, at lærere kan mødes kortvarigt med op til fire elever udendørs i faste trivselsgrupper med op til fire elever og en lærer - for det fysiske møde kan være afgørende for at styrke elevers trivsel og øge deres motivation, lyder begrundelsen.

"Aftalepartierne finder det afgørende at forhindre, at mistrivslen, som i en vis udstrækning kan være vanskelig at undgå under nedlukningen, bliver omfattende og får længerevarende konsekvenser for elevernes mentale helbred, faglighed og skoleglæde. Skolerne skal derfor have mulighed for at mødes fysisk med mindre grupper af elever og kursister under sundhedsmæssigt forsvarlige forhold", lyder det i aftalen.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Hjælpepakke

I alt afsætter regeringen og de øvrige partier 600 millioner kroner til fagligt løft og trivsel.
Frem mod sommer afsættes 390 millioner kroner til ekstraundervisning, tolærer-ordninger, turboforløb, øget åbningstid i SFO el.lign. Hertil kommer et inspirationskatalog med kendte virkningsfulde indsatser i forhold til elevers faglige udvikling - ligesom pengene også kan bruges på digitale gæstelærerforløb.

Hertil kommer øvrige indsatser for at styrke trivslen, som fx at åbne for kortere fysiske møder (trivselsgrupper), ligesom der afsættes 88 millioner kroner til særlige trivselsindsatser, bl.a.l i PPR-regi, i klubberne og i fritidsliveet. Desuden sættes der én million kroner af til en forårsmotionsdag.

 

Mere frihed til skolerne

For samtidig at give skoler og uddannelsesinstitutioner størst mulig frihed og fleksibilitet har regeringen fremsat et ændringsforslag til den såkaldte nødlov.

Det giver foreløbig frem til sommeren 2021 mulighed for at omlægge undervisningen og lave lokale løsninger, der tager udgangspunkt i de enkelte elevers konkrete behov. Det er hensigten, at det skal være op til den enkelte skole at vurdere, om pengene fx bedst bruges til supplerende undervisning, to-lærerordninger, co-teaching, flerfaglig undervisning, ekstra undervisning i mindre hold og turbo-forløb. I alt er afsat en økonomisk ramme på 377 millioner kroner til dette.

"Samlet set vil en afkortning af undervisningstiden medføre, at der frigøres lærer- og pædagogresurser, som skolerne kan bringe i spil for at håndtere lokale udfordringer med fagligt efterslæb og trivsel. Det vil dog skulle ske inden for de lokale organisatoriske og overenskomstmæssige rammer", fremgår det af den brede aftale.

Skolerne skal selv bestemme

Det fremgår også, at det skal være op til den enkelte skole at vurdere, om en afkortning af undervisningstiden er det bedste greb i den nuværende situation. Aftalepartierne er samtidig enige om, at kommunerne ikke må lave centrale regler for udmøntning af pengene. Partierne ønsker, at der er frihed til at prioritere lokalt på skolerne.

Pengene til folkeskolen skal udmøntes via det såkaldte bloktilskud til kommunerne fra staten, og regeringen vil nu forsøge at indgå en forpligtende aftale med KL om, at pengene primært skal bruges på folkeskoleelever i 9. og 10. klasse inden udgangen af juni 2021.

Men kommunerne kan også prioritere elever på andre klassetrin, ligesom pengene kan gå til øget åbningstid i sfo ved at konvertere understøttende undervisning. Det understreges, at skolerne skal have mulighed for lokalt at bestemme, hvordan de vil prioritere brugen af midlerne fra hjælpepakken - men aftalepartierne henstiller også til, at skolerne tager særligt hensyn til de elever, der lokalt vurderes at have det største behov.

Desuden får skolerne nu også lov til lokalt at afgøre, om de vil suspendere elevplanerne resten af skoleåret, som SF har foreslået.

"Vi har som samfund et ansvar for at give vores unge mennesker de bedste forudsætninger for at fortsætte deres uddannelse og komme videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Vi skal samtidig sikre, at mistrivslen ikke slår rod. Jeg håber inderligt, at de initiativer, vi nu præsenterer, vil gøre en forskel for vores børn og unge og skabe lidt luft og lys i en svær tid", siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Venstres Ellen Trane Nørby kalder aftalen et godt skridt fremad - "men vi er ikke i mål".

"I Venstre glæder vi os over, at vi med aftalen styrker PPR, så de børn, der mistrives voldsomt under nedlukningen, kan få hjælp her og nu. Det er der desværre behov for, for ensomhed, angst, selvskade og manglende motivation har ulykkeligvis ramt alt for mange børn og unge, i takt med at skolelukninger og corona-begrænsninger trækker ud. Derfor skal skolerne også åbnes på en smittesikker facon, og det kæmper vi videre for", siger Ellen Trane Nørby.

"En akut frihedsreform"

SF's Jacob Mark kalder aftalen en "akut frihedsreform", der nu giver skolerne mulighed for at bruge resurserne lokalt på den måde, der giver bedst mening for eleverne.

"Nogle steder vil der være brug for skovture og korte dage i små hold, andre steder for flere timer med to voksne eller turboforløb. Nu bliver der frihed til at vælge selv, og der kommer flere midler med ud til arbejdet", siger Jacob Mark.

Nye Borgerliges Mette Thiesen mener, at alle børn og unge skal tilbage i skolen.

"Det ser der desværre ikke ud til at være flertal for, men i det mindste må vi så sikre en hjælp til de elever, der er særligt ramt. For os er det vigtigt, at skolerne får maksimal frihed til selv at vurdere, hvordan de ramte elever hjælpes bedst muligt", siger hun.

(Artiklen er opdateret)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
661 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.519 andre er allerede tilmeldt