På falderebet til sommerferien: Nu er vejledningen klar til den nye meddelelsesbog

Fra næste skoleår afløses elevplanerne af en såkaldt meddelelsesbog. Selv om vejledningen til skolerne først ligger klar nu - og meddelsesbogen træder i kraft efter sommerferien - har ministeren, DLF, KL og Skolelederforeningen opfordret til, at man ventede med at lægge sig fast på en løsning. Ikke alle kommuner har lyttet.

DLF opfordrer skolerne til ikke at købe løsning til 'meddelelsesbog' endnu: "Klap lige hesten"

Fra næste skoleår afløses elevplanerne af en såkaldt meddelelsesbog, og leverandørerne står klar med løsninger, inden lovgivningen er endeligt på plads. Danmarks Lærerforening, KL og Skolelederforeningen står bag fælles opfordring til ikke at købe en løsning, før en fælles vejledning er færdig.

Fra næste år er der ikke krav om en læringsplatform i folkeskolen

Fra næste skoleår bliver kravet om digitale elevplaner afskaffet, og der er ikke krav om, at afløseren - 'meddelelsesbogen' - er digital. Dermed får skolerne større fleksibilitet i valget af it-systemer og kan fravælge de særlige danskproducerede læringsplatforme, vurderer it-vejledernes formand.

Lovudkast: Ny 'meddelelsesbog' behøver ikke være digital

Fra næste skoleår skal alle elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse have en 'meddelelsesbog', der skal afløse de kritiserede elevplaner. Trods positive elementer i det nye forslag frygter en lektor, der har forsket i brugen af elevplaner, at meddelelsesbogen ender med at blive det samme som elevplanen.

Voxpop: Lærere vil have elevsamtaler i stedet for elevplaner

Hvorfor skal det hedde meddelelsesbog?

Bliver den kommende meddelelsesbog blot en ny elevplan under et nyt navn, som hverken elever eller lærere rigtig kan bruge til noget? Lektor Stine Helms, der har skrevet ph.d. om elevplaner, drømmer om, at lærerne får et samtaleværktøj, der fokuserer på progression og på det relationelle.

Corona-pakke: Mange skoler udnytter frihed til tolærer-ordninger

De fleste kommuner gør brug af den nye frihed til at droppe elevplaner og konvertere understøttende til kortere skoledage og tolærerordninger. Det viser en undersøgelse foretaget blandt Danmarks Lærerforenings lokalafdelinger.

Corona-pakke: Mange skoler udnytter frihed til tolærer-ordninger

De fleste kommuner gør brug af den nye frihed til at droppe elevplaner og konvertere understøttende til kortere skoledage og tolærerordninger. Det viser en undersøgelse foretaget blandt Danmarks Lærerforenings lokalafdelinger.

Rundspørge: Hver tredje skoleleder har droppet elevplanerne i år

37 procent af skolelederne har benyttet muligheden for helt at droppe elevplanerne i år, viser en ny rundspørge på dagen, hvor parterne om skolen offentliggør, hvad der skal ske med de forkætrede elevplaner i fremtiden.

Rundspørge: Hver tredje skoleleder har droppet elevplanerne i år

37 procent af skolelederne har benyttet muligheden for helt at droppe elevplanerne i år, viser en ny rundspørge på dagen, hvor parterne om skolen offentliggør, hvad der skal ske med de forkætrede elevplaner i fremtiden.

Minister: ’Sammen om skolen’ skal gøre op med folkeskolen som politisk kampplads

Der var brug for en ny måde at drive folkeskolen på som samfund, og den har vi fundet nu, lyder det fra undervisningsministeren. Allerede før den første aftale er på plads i partnerskabet 'Sammen om skolen', ser Pernille Rosenkrantz-Theil store perspektiver for resten af efteråret.

Skolelederformand tror ikke på ny frihed: "Så skal vi til at bryde skemaer op igen"

Formanden for de københavnske skoleledere tvivler på, at skolerne vil bruge deres nyvundne frihed til at gøre skoledagen kortere og droppe elevplanerne.

Ministeren i samråd: Lærerne har ikke reel frihed, hvis kun det digitale er let tilgængeligt

Hvis lærerne i en presset hverdag kan bruge digitale læremidler med få klik, men skal ud af huset for at hente bøger, så er der ikke reel metodefrihed. Sådan lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil på et samråd i dag, hvor hun også åbnede for justeringer af Fælles Mål.

Lærerne tror på, at partnerskabet bliver starten på fremtidens skole

Lærernes liste med ønsker til en bedre skole er lang, når de går ind i det nye samarbejde ’Sammen om Skolen’. Her vil lærerne arbejde for, at alt i skolen understøtter den gode undervisning.

Hjælpepakke: Skoler får penge til at afkorte skoledagen resten af året

Landets folkeskoler får nu økonomisk hjælp til at afkorte skoledagen og fx oprette tolærerordninger, undervisning i mindre hold og turboforløb resten af skoleåret. Det er en del af en økonomisk hjælpepakke, som et bredt politisk flertal netop har aftalt.

Rosenkrantz-Theil: Frihed til lokale løsninger i år - også til at droppe elevplaner

SF har opfordret til, at kravet om elevplaner kan suspenderes i dette forår. Og netop elevplanerne er en af de ting, skolerne får frihed til selv at bestemme over med regeringens forslag til justering af nødundervisningsloven.

SF vil suspendere tidskrævende elevplaner resten af året

Giv skolerne og lærerne mere frihed resten af året ved at suspendere de tidskrævende elevplaner, lyder det nu fra SF’s Jacob Mark. Han har kravet med til forhandlingerne om en økonomisk hjælpepakke til skolerne efter corona-nedlukningerne.

Frihedsforsøg: Sådan skulle skolen se ud, hvis det var os, der fik frie hænder

Statsminister Mette Frederiksen har lanceret, hvad hun selv kalder ’en vild ide’. To kommuner – Holbæk og Esbjerg – får omtrent total frihed fra de statslige regler for folkeskolen i tre år. Folkeskolen.dk har spurgt to lærere, en skoleleder, en lærerstuderende og en børnehaveklasseleder, hvordan de ville bruge den frihed.

Frihedsglæde i Holbæk – nu skal skoledagene være kortere

”Vi er meget begejstrede”, siger næstformanden i Holbæk Lærerkreds efter nyheden om regeringens nye forsøg, der giver frihed til Holbæks folkeskoler de næste tre år. Hun peger blandt andet på, at friheden skal bruges til at sætte elevernes timetal ned.

Minister varsler opgør med 'papirtigrene' Fælles Mål og elevplaner

Undervisningsministeren lægger op til at afskaffe elevplaner, kvalitetsrapporter og Fælles Mål, som politikerne "har pladret ud over folkeskolen”. De er blevet til papirtigre, der ikke virker - og de er til stor gene for blandt andre lærerne, fastslår ministeren.

Lærer: Skrottede elevplaner vil betyde mindre spildtid og bedre forældresamarbejde

Kvit de nuværende elevplaner og få et bedre forældresamarbejde. Sådan lyder forventningen fra lærer Mette Frederiksen, der har siddet med i den rådgivningsgruppe, der i dag har anbefalet politikerne at sende elevplanerne på pension.

Eva-undersøgelse: Voldsom kritik af elevplanerne

Kras kritik af elevplanen, taler børne- og undervisningsminsteren om i præsentationen af rådgivningsgruppens arbejde. Det bygger på en ny Eva-undersøgelse, der bl.a. viser, at hverken forældre eller elever kan huske at have fået en elevplan.

Enig rådgivningsgruppe: Drop elevplanerne i den nuværende form

En rådgivningsgruppe anbefaler i dag undervisningsministeren at tage det endelige opgør med elevplanerne til fordel for lokalt besluttede former. Også uddannelsesparathedsvurderingen og den såkaldte studievalgsportfolio anbefales droppet.

Der er rigeligt at tage fat på

Sten Larsen har skrevet en fremragende opslagsbog til lærerstuderende. I kort form og klart sprog forklarer han lærerfaglige begreber, diskuterer deres betydning for praksis og vurderer de aktuelle udfordringer.

Hjemmeskole ... nu med vikar

Nøj, jeg synes det her hjemmeskole er træls. Det drysser med portaler og regner med frikadeller ... nej undskyld forventninger. Jeg er helt skudt til hjørne

Ministeren mangler stadig at tage stilling til ni ekspertgrupper om folkeskolen

Altinget har bragt en liste over, hvilke ekspertgrupper og råd, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil endnu ikke har besluttet om skal forsætte arbejdet eller nedlægges. Det gælder blandt andet de ekspertgrupper, der skal kigge på 10. klasse, teknologiforståelse, inklusion, kristendomskundskab, sprogstrategi, valg af ungdomsuddannelse, nationale test, naturvidenskabsstrategien og forenklede elevplaner.

Guide til at skrive elevplaner (til læreren) … og hvordan man læser dem (til forældrene)

De årlige elevplaner er sådan en pligt-opgave, som man kan skubbe og skubbe til natten før deadline! Man skal som bekendt høre sandheden fra børn og fulde folk – og fra læreren ikke at forglemme. Den er en tung opgave ind imellem. Det er trods alt forældrenes hjerteblod, man taler om, og sandheden er nogle gange ilde hørt. Derfor har lærere udviklet helt deres eget sprogbrug, så de kan tilsløre den grumme sandhed i forblommede vendinger, så alle kan klare mosten! Men hvad betyder det egentligt, det som læreren har skrevet?

Pas på folkeskolen: Kill your darlings!

Der er for mange mislykkede politiske projekter i folkeskolen, hermed en opfordring til at luge ud – lad kun det relevante stå tilbage! Som lærer er der ting, jeg gerne vil ændre omgående, jeg vil her kort beskrive fem områder, hvor man ganske nemt kan opnå store forbedringer for folkeskolen.

Lærer og politiker: Elevplanerne er meningsløse tidsrøvere

Vi går begge to meget op i folkeskolen og i lærernes muligheder for at have et godt arbejdsliv med meningsgivende opgaver. I vores hverdag som folkeskolelærer og folketingsmedlem møder vi mange lærere og forældre, som fortæller om, hvad der giver værdi for børn og medarbejdere i skolen. Noget der fylder er elevplanerne, og hvordan de stjæler tid fra lærerne uden at give værdi til forældrene og elever.

Lærer: De digitale elevplaner er irrelevante

De digitale elevplaner fungerer ikke for lærerne, når de skal tage hånd om elevers skoleliv. Det mener lærer Laura Mølberg Kristensen, der i stedet for at bruge mere tid på meningsløse digitale planer hellere vil fokusere på undervisningen: "Enhver forælder, der har prøvet at logge ind i sit barns digitale elevplan, ved, hvad jeg taler om. Det er umuligt at finde relevante oplysninger. Indholdet gemmer sig bag ensartede ikoner og faner med uklare titler", skriver hun i Kristeligt Dagblad.

Kampen om elevplanerne

Tid har ofte været nævnt i forbindelse med elevplanerne. Da det i 2006 politisk blev vedtaget, at lærerne skulle lave elevplaner for hver enkelt elev i alle fag, mente Venstres daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at planerne kunne spare tid.

Lærer skal rådgive minister: Min mission er at afskaffe elevplanerne

Hvis elevplaner udarbejdes i afkrydsningsskemaer, er de ikke et redskab, forældre bliver klogere af, mener lærer Mette Frederiksen. Hun er én af dem, der nu skal rådgive politikerne om, hvordan planerne kan forenkles. Men selv så hun hellere, de blev skrottet.

Lærer: Elevplaner er meningsløst kontorarbejde

"I dette skoleår har jeg i mit virke som folkeskolelærer ført 74 digitale elevplaner. Det er hverken mange eller få i forhold til mine kollegaer", skriver lærer Laura Møberg Kristensen i et debatindlæg i Jyllands-Posten. "Selvfølgelig skal eleverne inddrages og have tilbagemeldinger på deres indsatser – fagligt og socialt, men der er mange andre måder, som giver meget mere mening end digitale elevplaner".

Kun få skoler har søgt Riisagers frihedsforsøg

Kun 12 skoler i 10 kommuner har søgt om at blive en del af det frihedsforsøg, som tidligere undervisningsminister Merete Riisager ville sætte i værk. Det bliver op til en ny minister at beslutte, om forsøget overhovedet går i gang.

Nu går arbejdet med at forenkle elevplanen i gang

Regeringen lovede sidste år efter Meld en regel-kampagnen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan forenkle elevplanerne og slå dem sammen med uddannelsesplanen. Arbejdsgruppen er nu nedsat, bl.a. med flere lærere som medlemmer.

Aftale: Læringsplatformene skal tilpasses de færre bindinger i Fælles Mål

Regeringen og KL gav i juni hinanden håndslag på at justere læringsplatformene til de færre bindende mål i Fælles Mål. Det er nu blevet tilføjet til den oprindelige aftale om det store brugerportalinitiativ, som platformene er en del af.

Lærerne efter fire år: Vi tester og undervisningsdifferentierer mindre

Lærerne tilpasser ikke lige så ofte undervisningen efter elevernes specifikke niveau, som før reformen, og de tester heller ikke eleverne lige så meget, viser den sidste kortlægning af lærernes syn på reformen.

Hvordan håndterer danske skoler elevinformationer?

Hjælp videnskaben på vej!

Op med humøret

Nu sker der nemlig noget. Elevplaner, obligatorisk målstyring og læringsplatforme ømmer sig under en intens politisk beskydning, hvor forsvarerne ser ud til at være gået i dækning, mens tidligere standpunkter evakueres.

Undervisning skal evalueres på flere niveauer – og forældre skal ikke vide alt om deres barns læring

Har forældre glæde af at vide, om deres barn kan nævne årstallet for H.C. Andersens fødsel, bøje navneordet ”bord” eller lægge 354 og 23 korrekt sammen? Der skal foregå evaluering af elevernes læring på flere niveauer, men der er mange steder gået inflation i den mængde af detaljeret læringsinformation, som sendes hjem til forældrene. Det fremmer hverken elevernes læring, forældrenes tilfredshed eller lærernes hensigtsmæssige udnyttelse af arbejdstiden. Tværtimod. Og det er heller ikke lovpligtigt.

KristenDemokraterne til kamp mod læringsplatforme og elevplaner

"Skolelærere, hospitalsansatte og politibetjente bliver pålagt stadig flere administrative opgaver, der stjæler tiden fra kerneydelserne", sagde landsformand for KristenDemokraterne Stig Grenov i sin landsmødetale i går og nævnte som eksempel både skolernes læringsplatforme og obligatoriske, individuelle elevplaner. "Tænk om medarbejderne kunne lave det, de var uddannede til. Mon det ville gøre dem mindre stressede? Og give bedre faglige resultater i alles interesse?"

Arbejdsgruppe skal forenkle elevplaner

Regeringen vil sætte en arbejdsgruppe til at se på, hvad der kan skæres væk fra de nuværende elev- og uddannelsesplaner. Folkeskolen har spurgt lærerne, hvad de gerne vil have ændret.

Elevplaner med ustyrligt vokseværk

Lærer: Regeringens skoleudspil er slet ikke ambitiøst nok

Regeringens folkeskoleudspil mangler indhold og ambition og kan slet ikke løse skolens problemer, siger lærer Mette Frederiksen. Hun stiller diagnosen: Lærerflugt, elevflugt og en testkultur, der har indsnævret fagligheden.

DLF: Elevplanerne er blevet en tidsrøver

Regeringen lægger op til at forenkle arbejdet med elevplanerne, så lærerne kan bruge mere tid på kerneopgaven. God idé - hvis den frigivne tid bruges i forberedelseslokalet og ikke foran tavlen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.

Meebook og elevplaner: Et lille regnestykke

Hvordan udnytter man bedst en lærers faglige og pædagogiske ressourcer på en arbejdsdag? Efter min mening i hvert fald ikke ved elevplaner i Meebook. Som så mange andre lærere udfører jeg årligt timevis af meningsløst arbejde på elevplaner. Derfor glædes jeg over regeringens udspil om en forenkling af elevplanerne, så min sparsomme forberedelsestid kan bruges mere fornuftigt.

Regeringen: Enklere elevplaner skal frigive tid til undervisning

Regeringen sætter nu i gang i en kortlægning af, hvordan elevplaner og uddannelsesplaner kan forenkles, så lærerne kan få mere tid til at undervise. Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen håber på en lovændring i 2019.

Gentænkning af elevplansfunktionen på læringsplatformene

Hvorfor?

Læringsplatforme: Adskil undervisningsforløb og elevplan

Læringsplatformene bliver flittigt debatteret for tiden. Og med rette. Det er strengt nødvendigt at tage fornuftige beslutninger om brug af platformene ude på skolerne. Én af de allervigtigste ting er at få adskilt undervisningsforløb og elevplan.

Ministeriet: Kommuner bestemmer selv brugen af læringsplatforme

Kommunerne skal anskaffe en læringsplatform, men de beslutter selv, hvordan læringsplatformene skal bruges. Elevplaner skal være digitale, men der er ikke krav om, at de offentliggøres på læringsplatforme, sådan lyder det i et svar fra Undervisningsministeriet til folkeskolen.dk.

Se hvilke regler lærerne melder som de mest trælse

Efter en sløv start er det begyndt at tikke ind med henvendelser fra lærere og andre om regler i folkeskolen, der bør ændres som led i regeringens ”Meld en regel”-kampagne. Se hvilke regler, der indtil videre bliver skudt efter.

’Meld en regel’: Kvalitetsrapporten er én stor samling af overflødig dokumentation

Regeringen opfordrer alle offentligt ansatte til at ’melde’ overflødige regler. I alt to personer har foreløbig henvendt sig på skoleområdet, og kun den ene lægger navn til – lærer Katrine Vinther Nielsen, der mener, kvalitetsrapporterne er overflødige.

Anders’ forældre kan nu få at vide, om Anders kender til folkeeventyrs oprindelse - og 288 andre ting.

Elevplan i MeeBook

Specialskole korter elevplaner ned for at styrke elevernes læring

Nogle fyldte 30 sider, andre var mere kortfattede, men uanset længde fyldte elevplanerne ikke meget i hverdagen på Nørrebjergskolen i Odense. Nu har skolen udviklet en skabelon, som gør det lettere at sætte læringsmål for elever på niveau med førskolebørn.

PD: Elevsamtalen skal handle om andet end læring og skole

En god lærer-elev-relation kan betyde, at læreren kan forså, hvad der er vigtigt i elevens liv. Det kan være afgørende for, at læreren kan hjælpe eleven til at få noget godt ud af skolegangen, siger Margit Sejer og foreslår en samtalemodel med fokus på barnets livsverden

Bachelor: Virkelighedsnære opgaver motiverer

Matematikopgaver, som eleverne kan relatere sig til, virker motiverende og rykker klassens sociale normer. Men man skal være forberedt på modstand undervejs, siger Jacob Gram

Forskning: De svage elever kan ikke afkode elevplanerne

Elevplanerne skal understøtte undervisningsdifferentiering, men en ny ph.d.-afhandling viser noget andet: Elevplanerne handler ofte om elevernes personlige egenskaber og adfærd og har ikke fokus på differentiering af undervisningen.

Elevplaner i tal

Evaluering? Ja! Summativ/formativ? Summativ. Retrospektiv/prospektiv? Retrospektiv.

Forældre efter reformen: Mere støj i klassen

Folkeskolereformen satte fokus på at mindske uro i klassen. Nu viser en rapport, at flere forældre rapporterer om meget forstyrrende støj i undervisningen. Lektier laves på skolen, og forældre får markant færre elevplaner, viser andre resultater.

Bachelor: Skole-hjem-samtalen er mere monolog end dialog

Det hedder samtale, men i 21 undersøgte skole-hjem-samtaler brugte lærerne i gennemsnit mere end 11 minutter af det afsatte kvarter. Og åbne spørgsmål til elev og forældre var nærmest fraværende, viser Maria Dalgas i sit bachelorprojekt

Ministeriet om læringsmål: Kun de dygtigste elever skal indfri dem

De nye Fælles Mål er ikke et gennemsnitsmål for, hvad eleverne skal kunne, men et maksimummål, fastslår Undervisningsministeriet. Indløser en elev et mål til fulde, er det et 12-tal.

Elektronisk portfolio på Buskelundskolen i Silkeborg

På Buskelundskolen har hvert barn sin egen digitale portfolio, som vi kalder Buskelundbogen. Det er elevens egen bog, som følger eleven fra vuggestue til dimission. Buskelundbogen fungerer som elevens stemme og indeholder det, som eleven er optaget af. Buskelundbogen er en integreret del af hverdagen på vores skole, hvor den er med til at skabe sammenhæng mellem de forskellige læringsrum.

Skole og forældre vil ikke skære i elevplanerne

Overordnet er skolebestyrelsernes forening Skole og Forældre begejstrede for inklusionseftersynets flytning af fokus fra inklusion af børnmed diagnoser til bred rummelighed. Men forældrene advarer imod forslag om at nedprioritere elevplanerne.